Svært ved at finde Mette Pedersdatter født ca. 1793 i Vindeby, Lolland!!

Startet af Marianne Bøhmer Jensen, 27 Jul 2013 - 16:10

Forrige emne - Næste emne

Marianne Bøhmer Jensen

Jeg har store problemer med at finde ud af, hvor Mette Pedersdatter kommer fra.

Hun er gift med Hans Jensen, og de bor i Herlufsholm sogn, Øster Flakkenberg herred, Sorø amt.
De fik deres første barn Peder , det tror jeg da, i 1816, ops. 3 i Holme Olstrup sogn.

I 1824 fik de Jens i Herlufsholm ops. 24
I 1827 fik de Anne Marie Hansdatter, ops. 93, samme sogn.
I 1830 kom Maren Kirstine Hansdatter, ops 98, samme sogn.
I 1836 fik de Sophie Hansdatter. ops 110, samme sogn.

Jeg har en FT fra 1845, ops 26. Her står der, at hun kom fra Winsby.
I en FT fra 1850 , ops 46 står der Visby, Maribo amt.
I en DDD fra 1860 står der Lolland.

Jeg har ikke kunnet finde familien i FT fra 1834. Jeg ved, at Peder blev konfirmeret i 1832. ops 150 i Herlufsholm.

Jeg har set, at Vindeby på Lolland evt kunne passe.I en DDD fra 1801 kom hun frem som 5årig, med Peder Rasmussen som fader. Det passer ikke helt med alderen i FT!

Mette Pedersdatter dør 1885 ops. 167. Hun blev 92 år.

Jeg har ledt efter et bryllup mellem Hans Jensen og Mette Pedersdatter, men har ikke haft held med dette.

Hvis hun kom fra Lolland er der nok ingen forlover fra hendes familie, samt manglende faddere til børnrnes dåb.

I af-og tilgangalisterne er der desværre ingen hjælp at hente.

Er der nogen, der kan hjælpe mig videre, evt med at finde et bryllup, en FT fra 1834 samt lidt ekstra oplysninger.

Venlig hilsen
Marianne.

Judith Olsen

Hej Marianne

Det kunne måske være denne familie, selvom konen kaldes Birthe. Prøv at tjekke den originale FT for se, om der kunne være skrevet forkert.

Børnenes navne passer meget fint - i hvert fald de to første:

Sorø, Øster Flakkebjerg, Herlufsholm, Lille Nestved, Til huuset nr.8, 8, FT-1834, B4362
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Jensen 55  Gift  Indsidder 
Birthe Pedersdatter 44  Gift  Hans kone 
Anne Marie Hansdatter 7  Ugift  Deres barn 
Maren Kirstine Hansdatter 5  Ugift  Deres barn 
Sophie Hansdatter 3  Ugift  Deres barn
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Jan Hedegaard Skov

Hej,

Jeg har lige tjekket FT1834. Der står Birthe (opslag 10).

Men jeg tror også, det er hende/dem.

Datteren Sophie på 3 år. Er i KB opslag 102 + 342 (født 10 feb 1832, død 8 sep 1835)
Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy

Marianne Bøhmer Jensen

Hej Judith og Jan.

I skal have mange tak for hjælpen med FT 1834. Jeg havde ikke opdaget, at moderens navn var forkert, men det ser ud til at passe nu.

Er det den rigtige Mette Pedersdatter fra Vindeby?

Er der nogen, der har et bud om et bryllup mellem de to?

Det er nogle af de problemer, som jeg tumler med.

Hjælp søges!

Hilsen
marianne

Jan Hedegaard Skov

Hej Marianne,

Jeg tror, at jeg har noget til dig nu;

Sorø, Øster Flakkebjerg, Herlufsholm, Holsted, , 148, FT-1801, b6788
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Jens Ibsen   38    Gift   Huusbond   Smed, Huusmand med jord   
Anne Wenzel   34    Gift   hans Kone      
Mette Pedersdatter   9    Ugift   hendes Søsterdatter      
Anne Barbara Ditlevsen f. Pagh   52    Enke   -   lever af Pension af den borgelig Enkecasse   
Søren Pedersen   25    Ugift   [tienestefolk]      
Christen Hansen   21    Ugift   [tienestefolk]      
Kirsten Jørgensdatter   22    Ugift   [tienestefolk]      

for i Vindeby bliver der født en Mette d. 28. dec. 1792 af Peder Ibsen og Maren Wenzelsdatter, se
KB 1737-1813 Maribo, Lolland Nørre, Vindeby opslag 73 (højre side, der hvor der står 1793 - både før og efter).

Så er hun kommet til Herlufholm tidligt... Mon hendes forældre døde tidligt?
Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy

Jan Hedegaard Skov

Eller nej, hendes far gjorde;

Maribo, Lollands Nørre, Nakskov Købstad, Nachschou, Koegade 99, 127, FT-1801, B1226
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Knud Ditlev Hansen   50    Gift   Logerende   Slagter   
Maren Wenselsdatter   37    Gift   hans Kone [Knud Ditlev Hansen]   
Jens Pedersen   5    -   hendes Søn [Maren Wenselsdatter]      
Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy

John Damm Sørensen

#6
Hej,

Der fødes en Mette Pedersdsatter i Vindeby i december 1792.
Hun er datter af Peder Ibsen (Smed) og Maren Wenzelsdatter.
Se opslag 73 ved årsskiftet 1792-93.
Forældrene vies i følge family search den 21 september 1788 i Branderslev.

Jeg har ikke været i stand til at finde forældrene i FT1801.

Opdateret.
Ser jeg kom lidt sent med mit bidrag.

Hilsen
John

Marianne Bøhmer Jensen

Til John og Jan.

Tusind tak for jeres store hjælp.

Det ser ud til, at det er den rigtige Mette Pedersdatter, som I har fået opsnuset.
Det er godt med gode hjælpere.

God søndag til begge.

Hilsen
Marianne.

Marianne Bøhmer Jensen

Hej igen.

Jeg har fundet ud af, at jeg har meget svært ved at komme videre i den her sag.

Jeg har fundet Mette Wenzelsdatter og Peder Ibsens bryllup, Branderslev 1788, ops. 37. De blev trolovet i Nakskov, men jeg kan ikke finde nogen forlovere.

De to to piger, Anne og Mette Wenzel er jo søstre. Men hvor stammer de fra? jeg har ikke kunnet finde ud af dette.

Jeg undrer mig over, at begge deres ægtefæller hedder Ibsen til efternavn, og at de begge er smede. Mon der er en sammenhæng!

Jeg har fundet Peder Ibsebs barn, Jens Pedersen født 1796 i Vindeby.ops 78.

Der er en anden søn, Jerns født 1795, ops 76, højre side. Han dør 14 dage efter ops. 35.

Peder Ibsen Smed dør 1800, ops 137, 45 år.

.Der er mange lukkede døre endnu. Måske kan jeg få åbnet et par stykker ved jeres hjælp

Venlig hilsen
Marianne.

Søren Agersnap

Peder Ibsens skifte findes i Lolland Nørre Herreds skifteprotokol 1795-1809, Fol. 94, fremgår det af denne nyttige hjemmeside: http://pkv.dk/genea/registre/registre.html.

Venlig hilsen

Søren

Inge Hedal

Hej
Peder Ibsen Smed er begravet i Vindeby i januar 1800, se Maribo amt, Vindeby 1737-1813, opslag 137 1. spalte.
Det skifte, som Søren nævner, findes online på AO Skifter, Maribo amt, Herredsfoged, Lollands Nørre herred 1795-1813, opslag 188.
Mvh. Inge

Marianne Bøhmer Jensen

Hej til jer begge to

Mange tak for jeres interesse for sagen.

Jeg har indtil nu ikke interesseret mig så meget for skifter,men  det vil jeg begynde på fremover.

Jeg har prøvet på at finde begge Wenzelsdøtrene( Anne og Maren ved en FT både på Lolland og i Herlufsholm i 1787, men uden held. Det samme har jeg prøvet med Peder I bsen
smed og Jens Ibsen som ligeledes er smed.

Er der nogen, der kan hjælpe mig med at finde de 4 personer ved den FT i 1787, så vil det være en stor hjælp til at komme videre.

Jeg mangler ligeledes et bryllup mellem Anne Wenzel og Jens Ibsen.De bor i 1801 i Herlufsholm, men de er svære at finde.

Håber på lidt bistand.

Venlig hilsen
Marianne.

Jan Hedegaard Skov

Hej,

Jeg har kikket lidt på Anne Wenzel. Og fundet hende i nogle FT.

Sorø, Øster Flakkebjerg, Herlufsholm, Husted, et Huus, 1, FT-1834, B4362
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Jens Ipsen   69    Gift      Smed   
Anne Wenzel   68    Gift      Hans kone   

Sorø, Øster Flakkebjerg, Herlufsholm, Holsted by, , 49, FT-1840
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Hans Ibsen   77    Gift      smed   
Ane Michelsdatter   75    Gift      hans kone   

Original FT, opslag 7 står der
Jens Ibsen
Ane Wenctselsdatter (så vidt jeg kan se)

Sorø, Øster Flakkebjerg, Herlufsholm, Rødehuus, , 178, FT-1845
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Anne Wensesdatter   78    Enke(mand)      aftægtskone   Rødby

Sorø, Øster Flakkebjerg, Herlufsholm, Holsted, , 75, FT-1850
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Ane Wentzel   84    Enke(mand)      aftægtskone   Lolland

deres død er;

Jens Ipsen (11/6 1840) KB 1814-1844 Sorø, Øster Flakkebjerg, Herlufsholm, opslag 322
Ane Wentzelsdatter (16/11 1856) KB 1844-1858 Sorø, Øster Flakkebjerg, Herlufsholm, opslag 271

Jeg kunne ikke finde hendes fødsel i Rødby, men i KB 1764-1815 Errindlev, Fuglse, Maribo opslag 42 (højre side i midten) bliver der i 1766 født en Anne af Wentzel Tømmermand, og Errindlev er ikke så lang fra Rødby.
Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy

Inge Hedal

Hej
Måske kan nogle af disse personer være til inspiration.

Ved at søge på Wen%l og derefter Ven%l i hele Maribo amt i FT-1787 får jeg følgende:
(Når jeg ikke søgte _en%l, skyldes det, at systemet ikke ville være med til det!)

Maribo, Fuglse, Rødby Købstad, Rødby, Vester Gade, 73, FT-1787, B4144
Wentzel Benda 53  Gift M Tømrermester 
Anna Birgithe Beierholm 45  Gift K   
Jacob Wentzel 10  Ugift M   
Daniel Evard Wentzel 8  Ugift M   
Carolina Dorthea Wentzel 3  Ugift K

Maribo, Lollands Sønder, Arninge, Embs Bye, , 81, FT-1787, A3541
Jens Sørensen 35  gift Husbond Bonde og Gaard Beboer 
Kiersten Christensd. 52  gift Madmoder   
Johan Wensel 15  - Barn af 1ste Ægteskab   
Karen Maria Wensel 19  - Barn af 1ste Ægteskab

Maribo, Musse, Maribo Købstad, Marieboe Kiøbstad, Øster Gade No 3, , FT-1787, C6461
Christiane Sl: Suhr 60  Enke Madmoder Præste Enke med Pension 
Hornemann Suhr 28  Ugift hendes Søn [Christiane Sl: Suhr] Student 
Marie Suhr 27  Ugift hendes Datter [Christiane Sl: Suhr]   
Jørgen Jensen 25  Ugift Tienestefolk [Christiane Sl: Suhr] Gaardskarl 
Maren Wentzelsdatter 22  Ugift Tienestefolk [Christiane Sl: Suhr]

Maribo, Musse, Taars, Taars Bye, Gaardmænd, 22, FT-1787, B9285
Ole Iversen 32  Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboere 
Anna Rasmusdatter 28  Gift Madmoder [Ole Iversen]   
Anna Olesdatter 1  - Barn af 1ste ægteskab [Ole Iversen og Anna Rasmusdatter]   
Rasmus Iversen 64  Enkemand Hosbonds Fader [Ole Iversen og Anna Rasmusdatter] Faaer Aftægt af Gaarden 
Frands Nielsen 14  Ugift Tienestefolk [Ole Iversen og Anna Rasmusdatter]   
Kirsten Rasmusdatter 17  Ugift Tienestefolk [Ole Iversen og Anna Rasmusdatter]   
Karen Ventselsdatter 8  - et uægte antaget Barn [Ole Iversen og Anna Rasmusdatter]

Mvh. Inge

Jan Hedegaard Skov

Du får også lige denne på Maren's første mand;

Maribo, Lollands Nørre, Branderslev, Branderslev bye, , 39, FT-1787, B4196
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Søren Johansen   40    Gift   Mand   Huusmand og smed   
Maria Svendsdatter   35    Gift   Hans koene [Søren Johansen]      
Margrethe Sørensdatter   8    Ugift   Deres barn [Søren Johansen og Maria Svendsdatter]      
Christiana Sørensdatter   5    Ugift   Deres barn [Søren Johansen og Maria Svendsdatter]      
Svend Sørensen   2    Ugift   Deres barn [Søren Johansen og Maria Svendsdatter]      
Peder Ibsen   36    Ugift   Smedesvend      
Niels Erichsen   32    Ugift   Tienestekarl      
Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy

Marianne Bøhmer Jensen

Hej til Inge og Jan.

Jeg skal love for, at jeg er blevet bombarderet med oplysninger . Mange, mange tak for det hele. Nu skal jeg prøve at få sat det hele i system og gå det efter. Der er meget, som jeg kan bruge.

Endnu en gang tak for hjælpen.

Hilsen
Marianne.