min 3xtip Christen Pedersen Hejbøls begravelse i Ølgod sogn 1818

Startet af Kjeld Allan Larsen, 18 Jul 2013 - 12:04

Forrige emne - Næste emne

Kjeld Allan Larsen

jeg formoder at have fundet min 3xtipoldefar Christen Pedersen Hejbøls begravelse i Ølgod sogn, Ribe amt i 1818
i den forbindelse har jeg problemer med tolkning af teksten, som det vil være dejligt at få hjælp til at udrede
jeg har ladet nogle øvrige data om Christen være med i udskriften nedenfor, så se venligst på nederste del af udskriften
jeg mangler fortsat at finde data for min 3 x tipoldemor Kirsten Nielsdatter, som var Christens anden hustru

mvh
Kjeld 

3 x tipoldeforældre – forældre til Maren Christensdatter: Christen Pedersen Hejbøl og Kirsten Nielsdatter

3 x tipoldefar Christen Pedersen Hejbøls fødsel
Kirkebog Ølgod-Strellev sogn 1757-1785
Opslag 5
Den 28. okt. 1759 døbt Peder Jensen Hejbøls Christen og i afmagt efter fødselen blev tvillingen Hans af Jørgen Hejbøls hustru proptes nessesitatem de vito delperatione, døbt. Den førstes dåb skete i Ølgod kirke, den andens dåb blev publiceret ibidem fornævnte dag.
Niels Toftums hustru holdte det første barn frem til dåben. Peder Østergaards datter holdte den anden frem til at kundgiøre hans dåb.
Faddere vare: Jens Torlund, Hans Østergaard, Niels Toftum, Niels Christensens hustru fra Torlund, Kield Jepsens hustru af Agersnap, Christen Skrædders datter Karen.


3 x tipoldeforældre Christen Pedersen Hejbøls og Kirsten Nielsdatters
Vielse
Kirkebog Kvong-Lyne sogn 1774-1815
Opslag 9, 1799
Den 24 Maj blev Enkemanden Christen Heibøl af Strellef Tarp og Pigen Kiersten NielsDatter af Østergaard copulerede i Lyne kirke

3 x tipoldefar Christen Pedersens begravelse
Kirkebog Ølgod sogn 1818-1842
Opslag 233, 1818 No. 2
Dødsdagen: den 22 Janu:
Begravelsesdagen: den 29 Janu:
Christen Pedersen
Aftægtsmand på Tarp for ?? Poul ?? Jensen
Alder: 65 ??


Asger Berg

Hej Kjeld,

Mit bud:

Kirkebog Ølgod sogn 1814-1842
Opslag 233, 1818 No. 2
Dødsdagen: den 22 Janu:
Begravelsesdagen: den 29 Janu:
Christen Pedersen
Aftægtsmand paa Tarp hos Sønnen Poul
Christensen
Alder: 65 ??

Mvh
Aasger
Med venlig hilsen
Asger Berg

www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening

Kjeld Allan Larsen

hej Asger

Tak for din tydning af tekst.
Årstallet for Christens død er jo ret ulæseligt og skulle jo i øvrigt gerne være et par år mindre for bedre at passe med fødselstidspunktet.

mvh
Kjeld