Familien Kaare (Koore)

Startet af Ruben Lykke, 17 Apr 2013 - 22:01

Forrige emne - Næste emne

Ruben Lykke

Selv stamme jeg fra Peder Kaare (1730-1798), Magleby Stevns.

I Oeders Eft. (1771) er der 11 Kaare, fordelt på 2 generationer, på Nordstevns (Strøby, Varpelev og Magleby), og kan se at de forskellige står fadder til hinandens børn så de har kendt hinanden.

Er interesseret i at høre om der er nogen som allerede skulle have gjort noget research i denne familie. Og med de specielle efternavn, burde det være nemt at finde ud af.


Hvordan kommer man til at hedde Kaare?


Nysgerrig om der er nogen der ved noget
MVH Ruben
stamtrae(a)live.dk
Til dem der prøver at kontakte mig :)

Min familie er for det meste på Nordstevns fra 1670 og frem.

Hans Poulsen



Hej Ruben


*Hvordan kommer man til at hedde Kaare?*

Ordbog over det danske Sprog (ODS) har tre forskellige navneord/substantiver om *kaare*.

Der henvises derefter til *karde eller karte*.

Prøv at læse eksemplerne igennem. De giver en idé om, hvordan navnet *Kaare* er opstået.

ODS finder du på dette link: http://ordnet.dk/ods

Med venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Leif Thor Olsen

Hej Ruben.

Georg Søndergaard: Danske efternavne: - Kaare dansk tilnavn af middelalderlig form. Kari = krøllet, også brugt som mandsnavn. Folkeligt tilnavn siden 1500-tallet.

Efter hukommelsen, - romanen Kaaregaarden vist skrevet af Helene Strange, - så lugter det af Falster.

Mvh. Leif

Ruben Lykke

Tak for Jeres input, det er nogen som jeg vil kigge nærmere på :)

VH
Ruben
stamtrae(a)live.dk
Til dem der prøver at kontakte mig :)

Min familie er for det meste på Nordstevns fra 1670 og frem.

Ole Kaare

Undertegnede støder lige på dette indlæg og responderer på det, idet jeg stammer fra Falster og også hedder Kaare til efternavn. Det skyldes navnet på en fæstegaard ved navn Kaaregaarden under Orupgaard Gods, der har været drevet af familien i generationer.

se eventuelt følgende link:

http://users.telenor.dk/~dsl379206/Her%20l%E5%20Kaaregaarden.pdf

Mvh
Ole Kaare

Lars Skovvang Larsen

Hej Ruben med flere.

Kaare-navnet var også udbredt i Sydsjælland.
Jeg har noteret en enkelt Kaare - Jens Kaare - i Fakse, der jo ikke er tæt på Stevns:
Sønder Dalby kirkebog 1686: Døbt Jørgen Nielsens søn Hans i Tågerup. Gudmor Mallene Larsdatter salig Jens Kaares i Fakse.

Jeg vedhæfter et lille skrift, der belyser brugen af tilnavne generelt - forfattet af Holger Munk.

Venlig hilsen
Lars

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Ole Kaare

Det var en uhyre interessant artikel om slægtsnavne m.m, som Lars Skovvang Larsen har vedhæftet. Den gemmer jeg forsvarligt på harddisken :-)

mvh
Ole Kaare

Leif Thor Olsen

Hej.

Jeg kommer i tanker om romanen Kaaregaarden, der udkom i 1925, flere senere udgaver. Bogen er skrevet af Anna Koch Schiøler.

"Skildring af et bondesamfund i slutningen af 1800-tallet, hvor nye ideer og bevægelser trænger frem."

Bogen findes på bibliotekerne.

Mvh. Leif