Anna Nielsdatter - uægte barn i Glud sogn - hvor er hun?

Startet af Laila L. Andreasen, 22 Jun 2013 - 18:09

Forrige emne - Næste emne

Laila L. Andreasen

Min ane Niels Sørensen er født 26.07.1763 i Glud sogn - som uægte barn af Anna Nielsdatter og udlagt barnefader Søren Jørgensen Stougaard.

De er begge tjenende hos Niels Rasmussen i Bisholt på ovennævnte tidspunkt og gør skrifte i Glud sogns kirkebog 1760-1780 opslag 40 og 41.

Faderen har jeg fundet, men jeg kan ikke finde, hvor moderen "ender"
De bliver ikke gift, da Søren Jørgensen gifter sig til anden side.

Jeg har senere fundet Niels Sørensens vielse i Skjold sogn, Vejle amt og har tænkt om moderen og ham er flyttet dertil umiddelbart efter fødslen i 1763 - men det er ikke lykkedes mig at finde dem.

Jeg har set i Skjold sogn, og har der fundet en vielse mellem en Anna Nielsdatter og en Niels ? i 1767 og de bliver trolovet i 1766 (Skjolde sogn, Vejle amt 1743-1797 opsl. 143. Kan dog ikke se om det er min Anna Nielsdatter.)
Har så forsøgt at finde konfirmationen på Niels i Skjolde sogn - for at se om det kan give en indikation
op, hvem Anna Nielsdatter eventuel gifter sig med.
Det er heller ikke lykkedes.
Vielsen mellem min ane Niels Sørensen og Else Cathrine Pedersdatter giver heller ingen indikation af, hvem moderen kan være gift med.
Så har jeg tænkt om hun slet ikke bliver gift, men det er heller ikke lykkede mig at finde hende i nogle FT hverken i Skjolde eller Glud sogn.

Kan nogen hjælpe med oplysninger om Anna Nielsdatter?
Eller eventuelt komme med gode råd til hvad jeg skal gøre for at komme videre?
På forhånd tak.

Laila

Jane Nilsson

Hej

Glud Kirkebog 1760-1780 opslag 69:

Fredagen den 31. maj Hans Knudsen af Østrup og Anna Nielsdatter af Bisholt copulerede.

Kan det være hende?


Og her måske?

Samtlige personer i husstanden

Vejle, Bjerre, Glud, Glud Sogn, Østrup Bye, 6, FT-1787
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Niels Knudsen   74    Gift   Mand   Inderste lewer af Sognets Almisse   
Anne Nielsdatter   69    Gift   Hendes Søn

Mvh Jane Nilsson

Laila L. Andreasen

Hej Jane

Tak for dit svar.

Jeg skal have undersøgt mulighederne - udfordringen er at finde den rigtige Anna Nielsdatter.

M.v.h.

Laila

Ole Dorch

#3
Anna Nielsdatter af Bisholt troloves allerede 16 p. Trin.(= 7 okt) 1764 med Niels Knudsen af Østrup. Der er desværre ikke nævnt nogle forlovere, men han er kort forinden blevet enkemand, da man kan finde dette skifteuddrag hos Brejl:

393 Kirsten Thomasdatter i Østrup. 18.9.1764, fol.372B.
E: Niels Knudsen. Af første ægteskab B: Maren Jensdatter, Karen Jensdatter. FM: Jens Rasmussen på stedet.

Muligvist et "bekvemmeligt" giftermål?:-)

Ægteparret ses også her i 1787:

vejle, Bjerre, Glud, Glud Sogn, Østrup Bye, 6, FT-1787, B9156
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Knudsen 74  Gift Mand Inderste lewer af Sognets Almisse 
Anne Nielsdatter 69  Gift Hendes Søn*

(* I originalen på Ao står der ikke "hendes søn" men "hans kone").


Der ses også en Niels Sørensen som bliver konfirmeret i Glud 1780. Han er da "hos" Søren Stougaard i Bisholt. (Glud 1760-1780 opsl. 251).


mvh.
Ole Fabricius Dorch

Ole Dorch

Din Søren ses vistnok her i 1801?

vejle, Bjerre, Glud, Glud Sogn, Glud Bye, 4, FT-1801, B9169
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Sørensen 37  Gift Manden Daglejer og Huusmand uden Jord 
Else Katrine Pedersdatter 37  Gift Kone   
Mette Kirstine Nielsdatter!! 7  - deres Børn   
Søren Nielsen!! 5  - deres Børn   
Anne Nielsdatter!! 3  - deres Børn   
Jørgen Nielsen!! 1  - deres Børn

Grunden til at han er viet i Skjold, kunne jo være at konen er født der?
Ved trolovelsen i Skjolde 14 januar 1791 (1743-1797 opsl. 158) benævnes de begge, at være af Bisholt?

...så mon ikke han og hans mor hele tiden har boet i Glud?


mvh.
Ole Fabricius Dorch

Laila L. Andreasen

Kære Ole

Mange tak for dine svar - som jeg nu straks vil arbejde videre med.

Har desværre ikke set svarene før nu p.g.a ferie - derfor også denne "sene tak for hjælpen"

M.v.h.

Laila