Johanne Mathiasdatter af Thyregod sogn

Startet af Hans Vesterholm, 21 Jun 2013 - 06:50

Forrige emne - Næste emne

Hans Vesterholm

Hej kan nogen hjælpe mig:
Vejel Amt, Nørvang herred, Thyregod og Vester sogne

kan nogen hjælpe mig med hendes forældres  navne?

Johanne Mathiasdatter er født i  1707
gift med Anders Nielsen af Vesterlund den 29-09-1735 opslag 99 (58)
død i Vesterlund  38 år og begravet 25-02-1745 på Vester kirkegård opslag 137 (256)
mvh
Hans Vesterholm

Villy M. Sorensen

Hej Hans,

her er hvad Ejnar Bjerre skriver om Anders Nielsen under Matr. nr. 10
i Vesterlund:

CitatAnders Nielsen er den næste smed, der kendes, han kan ikke være en direkte efterfølger af Knud Madsen, for han var født i 1714 og døbt d. 9. dec. Han var søn af Niels Madsen og Abelone Michelsdatter i Vestergård i Vesterlund. Niels Madsen var født i 1668, og han døde i 1745, men der vides ikke noget om, at han skulle have dyrket smedehåndværket. Anders Nielsen blev d. 12. apr. 1735 trolovet med Johanne Mathiasdatter, der tjente i præstegården i Thyregodlund, hun var født i 1706 eller 07, men det vides ikke hvor, hun synes ikke at have haft familie på egnen. D. 29. sept. 1735 blev de gift, og de fik 4 børn: 1. Mathias, døbt d. 12. maj 1737, han blev smed i Nr. Kollemorten, og hans søn Anders Mathiasen blev smed i Bjerlev, de var bekendte for at smede nogle meget fine høleer. 2 Abelone, døbt d. 31. maj 1739. 3. Niels, døbt d. 8. juni 1742. 4. Anne, døbt d. 18. jan. 1745.

Under Vestergaard matr. nr. 8:
CitatDet fremgår ikke, hvornår Christen Pedersen afstod fæstet af Vestergård, men Albert Sejer har afgjort ikke selv drevet gården. Det halve af gården var omkring 1700 fæstet af Niels Madsen, der var født i 1667 eller 68. I skattelisten for 1704 er der opført ikke mindre end 10 fæstebønder i Vesterlund og så endda en husmand. Der må have været mindst 2 fæstere på Vestergård, men det fremgår ikke tydeligt, hvem der var fæster sammen med Niels Madsen. Muligvis var det Peder Lauridsen, der havde været fæster på Søndergård. Da Albert Sejers søn Johan Jacob Sejer overtog Rørbæk ved auktion i 1715, var Vestergård ikke med i skødet, så den må allerede være tilfaldet ham i arv. Niels Madsen var da blevet fæster af hele hartkornet 4 tdr. 3 skp. 3 fkr.
D. 9. apr. 1717 pantsatte Johan Jacob Vestergård sammen med andet gods for et lån på 3000 rd. hos Thomas Bering i Horsens. Niels Madsen kaldes Niels Vestergaard, fra 1713 er hans børn indført i kirkebogen, hvormange der var født før, vides ikke. 1. Anders blev døbt d. 9. dec. 1714. 2. Peder døbt d. 19. dec. 1717. 3. Michel døbt d. 22. okt. 1720. Niels Madsen afstod fæstet i 1743, og i 1745 døde han og blev begravet d. 10. okt., 77 år gl. Hans kone Abelone Michelsdatter nævnes vist kun en gang, nemlig da hun døde i 1763 og blev begravet d. 23. jan., knap 86 år gl.

Den ny fæster, der tiltrådte i 1743, hed Peder Nielsen, og det må være Niels Madsens søn, han var nemlig på Vestergård, inden han overtog fæstet. Navnet på hans kone røbes ikke i kirkebogen, men det tyder på, at hun var fra ...

Håber det hjælper lidt
Hilsen
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Hans Vesterholm

hej Willy M. Sørensen
jeg takker for dine oplysninger, mange af disse oplysninger er nye for mig
jeg har selv haft Abelone Mikkelsdatter som Niels Madsens kone men var ikke sikker
Johannes forældre finder jeg nok ikke
endnu en gang tak
mvh
Hans Vesterholm