Ikke medlem af Folkekirken - Hvad skete der så, når man døde ?

Startet af karina wittrup, 08 Jun 2013 - 08:30

Forrige emne - Næste emne

karina wittrup

 Hej

Jeg har endelig efter LANG tid søgen, fundet ud af, at min farfars søster (Else Mathea Leisner) døde som ganske ung (23 år) på Øresund Hospital i 2. november 1933. Oplysningerne kommer fra et notat i en skifteprotokol.

Der står, hun blev indlagt fra Vesterbrogade 127 B (Hendes moders bopæl), men hendes egen bopæl var Saxogade 6, 3. sal.

Jeg har set diverse kirkebøger igennem, og har ikke kunne finde hende under "døde", så mit spørgsmål er nu:

Hvad skete der egentligt med folk, som ikke var medlem af Folkekirken, når de døde?
Og er der nogen, der har fif til, hvordan jeg kan finde oplysninger om dødsfaldet, når kirkebøgerne ikke lige er en mulighed?

På forhånd tak
Mange hilsner
Karina Wittrup


Anne Mortensen

Hun er heller ikke nævnt i kirkebogen for Øresundshospitalet - mærkeligt ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen


http://www.fogsgaard.org/

Saxogade

Kvarter: Udenbys Vester

Sognetilhør i 1890: Sankt Matthæus

Sognetilhør i 1918: Apostel, Gethsemane

Øvrige forhold i 1918:
                  Postdistrikt: B
                   Politikreds: 5
                  Forsørgelsesdistrikt: 8A & 8B
                  Værgerådskreds: 7
---------------------------

København
Apostel 1925-1940
opslag 236
2.11.1933
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

karina wittrup

Kære Anne

1000 tak for hjælpen  :)

Apostelkirken, havde jeg slet ikke tænkt på!

Egentligt sjovt, at hun alligevel blev bisat af en præst, når hun ikke var medlem af Folkekirken, men det kan selvfølgelig være, at hun ændrede mening under sygdomsforløbet. Jeg ved, at hendes halvbrødre valgte at blive døbt i forbindelse med konfirmation.

Nå, men jeg må søge videre i journalerne fra Øresundshospitalet, for at finde frem til en dødsårsag.

Endnu engang tak for hjælpen, og rigtig god weekend
Mange hilsner
Karina

Mikkel Eide Eriksen

Hej Karina

Så vidt jeg ved kunne man ikke undgå at få en præst indover begravelser/kremationer dengang. Det kan man iøvrigt heller ikke i dag, som jeg forstår loven:

Citat
§ 5. Anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden, jfr. § 6.
Stk. 2. Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for den afdøde, eller andre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal sådan anmodning fremsættes af kommunen.
Stk. 3. Nærmere regler om anmodningens fremsættelse, herunder de attester m.v., der skal følge med anmodningen, fastsættes af kirkeministeren.
§ 6. Sognepræsten på afdødes bopælssted er begravelsesmyndighed. Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Hvor omstændighederne taler derfor, kan kirkeministeren dog efter indstilling fra vedkommende menighedsråd godkende, at der oprettes en særlig begravelsesmyndighed.
Stk. 2. Begravelsesmyndigheden afgiver meddelelser om dødsfald efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.
§ 7. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af den fremsatte anmodning og under iagttagelse af reglerne i § 8, om begravelse eller ligbrænding skal finde sted, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse) eller denne skal foregå uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse).

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132475

Altså, man behøver ikke få en prædiken eller ringet med klokker, men det skal forbi kirkekontoret under alle omstændigheder. Så selvom ens dødsfald står i en kirkebog var man ikke nødvendigvis medlem af folkekirken.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Keld Sørensen

Hej,
Har flere familiemedlemmer der i begyndelsen af 1900-tallet meldte sig ud af Folkekirken. Ved den senere borgerlige vielse, når modparten var medlem af Folkekirken, skulle der skrives under på, at eventuelle børn skulle opdrages i »den kristne tro«. Disse vielser ses også i kirkebøgerne, med henvisning til, i flere tilfælde, Københavns Magistrat.
Ved deres død ses indførelsen også i flere forskellige kirkebøger, bl.a. i Skt. Stefan Sogns kirkebog.
Jeg blev overrasket over dette. Men har også senere læst den af Mikkel angivne tekst.
Mvh.
Keld.

karina wittrup

Tak til både Mikkel og Keld  :)

Der blev jeg lige lidt klogere - skal nu til at gå flere familiemedlemmer igennem, som ikke var medlem af Folkekirken, så det var gost, at få på plads inden da.

Mange hilsner
Karina

Bendt Spendrup Mathiasen

Hej

Den Danske Folkekirke har tre civile opgaver, som er uafhængig af medlemskab og tro.

1. Personregistrering (excl. Sønderjylland).

2. Begravelsesmyndighed.

3. Bevarelse af kulturarv.

Mvh

Bendt Mathiasen

Søren Agersnap

En lille præcision til Kelds indlæg:

Når de kommende forældre ved en vielse havde forskellig tro, skulle de skrive under på, at de var enige om, at børnene skulle opdrages i den ene eller anden tro. Hvis de var enige, kunne de altså også skrive under på, at børnene skulle opdrages uden tro.

Det var nok en fornuftig regel, der kunne forebygge senere konflikter.

Vh. Søren