Jagten på far og datter, hendes dåb 1703 i Uth sogn, Hatting

Startet af Karl-Peter Dammeyer, 03 Jun 2013 - 11:11

Forrige emne - Næste emne

Karl-Peter Dammeyer

Hej!

I jagten på, at finde fødested for Karen Laursdatter *1703 - død 1759 i Østerby, Glud sogn - og dermed hendes far.
Hun blev viet i Uth sogn 1730
Iflg. skifteuddrag for Boller og Møgelkær gods nr.158, er Karen, som brordatter, arving til sin farbror, Jens Christoffersen Bech, - hans kone står i skiftet nr.157, og det ser ud til, at der i dette ægteskab ikke har været børn.
Efter sædvane skulle Karen Laursdatter far have heddet Laurits Christoffersen, men der er kun nævnt en søster, Anne Christoffersdatter.
Hendes far (forældre) kan jo være døde, og måske hun har været i pleje hos farbroderen.
Men en søgning på Karen *1703 i Uth - Tyrsted - Engum - og Østerby, har ikke hjulpet noget.

Og hvorfor slutter skiftet af med "på Boller gods", når Karen bor i Østrup, som er Glud sogn?

Mvh.
Karl-Peter

Inger Toudal


Skifteuddraget ses her:

( http://www.brejl.dk/bjerre.html#boller )

158 Jens Christoffersen Bech i Boller Nedermølle. 6.10.1744, fol.270.
Enkemand efter Kirsten Clemensdatter, skifte 4.6.1744 lbnr.157. A:
1) søster Anne Christoffersdatter g.m. Hans Rasmussen Fynbo i Sønderby i Glud sogn
2) brordatter Karen Lauridsdatter g.m. Rasmus Nielsen Møller i Østrup i Glud sogn på Boller gods.

Ved vielsen i Uth 1730 er Karen Lauridsdatter af Neder-Mølle (Uth 1684-1814, opslag 175, næstnederst), så hun har jo nok boet hos farbroderen på det tidspunkt.

Boller i Uth sogn havde bøndergods i mange sogne, bl.a. i Østrup i Glud sogn, se

http://www.sa.dk/media(294,1030)/LAV-Gods-Stedregister.pdf  s. 79 i pdf-filen (s. 67 i originalen).

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Karl-Peter Dammeyer

Hej

Tak for dit svar, har været inde og se stedregisteret - det er jo utroligt så meget godserne dengang "herskede" over
Men vi kommer jo nok ikke nærmere i dette emne!

Vh.
Karl-Peter