Opklaring af om skifter afslører forældre til Morten Andersen

Startet af Sanne Andersen, 27 Maj 2013 - 23:48

Forrige emne - Næste emne

Sanne Andersen

Hej

Se venligste dette link til en anden tråd https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,60041.0.html

Jeg har ikke brug for total tydning men blot en gennemlæsning og en vurdering af om skifterne afslører hvem der er Morten Andersen's biologiske forældre eller ej.

Med venlig hilsen
Sanne Andersen

Ole Westermann

Hej Sanne

Efter at have set skifterne igennem, hvor specielt sidste opslag (346) er meget vanskeligt at tyde helt, synes det sikkert for mig, at Morten Andersen ikke er søn af Anders Mortensen og Maren Hansdatter. Det fremgår tydeligt, at der i dette ægteskab kun er 2 børn, Sidse Marie og Jens.
Jeg mener at kunne læse (i ops 346), at Morten på et tidspunkt har fået 50 rigsdaler i arv efter Anders Mortensen.

Af konfirmationen af Morten fremgår kun, at han er slegfredbarn hos Anders Mortensen, men det er nærliggende at mene, at Anders Mortensen er hans far.
Hvem moderen er kan næppe opklares, idet der, som Inge Hedal anfører, ingen 'uægte' børn er i kirkebogen fra Stege 1791-1816.
Optegnelserne om dem er tilsyneladende forsvundet op i den blå luft !

mvh Ole

Sanne Andersen

Hej Ole

Mange tak fordi du tog dig tid til at kigge skifterne igennem og hvor er det bare ærgeligt at jeg ikke kan finde hans fødsel/dåb. Jeg har siden Inge's oplysning ledt med lys og lygte efter en evt. optegnelse over de uægte børn - desværre uden held.

Jeg tænker bare at han må være barn af Anders Mortensen ellers ville man vel ikke anføre ham som slegfredbarn men i stedet have brugt betegnelsen plejebarn? Det er klart, at han ikke er født i ægteskabet efter som han blev født før de to blev gift og mens Anders var gift med en gammel kone og han havde måske på den tid slet ikke arveret efter sin biologiske far. Hvis moderen er en helt anden kan han jo være født i et hvilket som helst sogn men der står ved vielsen mellem Anders og Maren at han er født i Svensmarke som ligger i Stege Sogn.

Endnu engang tak for hjælpen.

Alle teorier modtages med tak idet det er rigtig ærgeligt at arbejde videre med en forkert direkte ane.

Med venlig hilsen
Sanne


Ole Brodersen

Hej Sanne!

Jeg har en Anders Mortensen i min database, døbt 23/7-1780, opslag 87, født i Tjørnemarke. Stege.
Her er forældrene Morten Andersen og Agnethe Andersdatter, viet i Stege 16/2-1780.

I 1787 er samme Anders antaget til opdragelse hos morfaderen Anders Pedersen og Sidse Jensdatter i Tjørnemarke.

Anderses alder passer i 1801 med disse forældre.

Håber du kan bruge dette til noget.

Venlig hilsen
Jeanne Raae Brodersen

Sanne Andersen

Hej Jeanne

Tusinde tak for din henvendelse.

Jeg har også øje på netop den familie men før jeg kan få fastslået om Morten Andersen er søn af Anders Mortensen bliver det jo rent gætværk. Det kniber desværre med at bevise hvem hans forældre er når ingen kan finde hans fødsel/dåb.

Med venlig hilsen
Sanne