Proprietær Karl Dencker - 1891.

Startet af Arne Clausen, 28 Maj 2013 - 23:02

Forrige emne - Næste emne

Arne Clausen

Ole Raahauge Rasmussen og Ingeborg Hansen er gift den 4. august 1865 i Tirsted sogn. De bor i Nebbelunde sogn i Rødby området. Her får de 2 børn: Karen Marie, født i 1866 og Emma Johanne født i 1871. Ole Raahauge Rasmussen og Ingeborg Hansen dør i hhv. 1878 og 1879. Pigerne bliver således forældreløse, inden de er konfirmerede. Efter forældrenes død, kommer de i pleje hos en familie i Ø. Tirsted.

Emma Johanne er min kones oldemor, hun bliver gift 19 år gammel og får 13 børn. Karen Marie bliver konfirmeret i 1880, men findes derefter ikke i hverken folketællinger eller kirkebøger i området. Sidste afgangsliste er fra 1875.

Ved dåben af Emma Johanne ældste datter i 1891 bliver barnet båret til dåben af proprietær Karl Denckers hustru, Marie Dencker, Jylland. Mon Marie Dencker er Emma Johannes ældre søster Karen Marie? Der er kun angivet Jylland i kirkebogen.

Er der nogen, der kan hjælpe mig på vej til familien Dencker i Jylland? På forhånd tak.

Mvh

Arne Clausen
Assensvej 324
5642 Millinge
e-mail: arne@grevegaard.dk

Hans Poulsen



Hej Arne

Gå via Google til *Nygårds Sedler* - og dér vil du finde mange personer med *Dencker*-navnet.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Ingelise Modis

#2
Hej.
I Vejle, Hatting, Stenderup 1878-1891 opsl.110 finder du Vielsen af Karen Marie Rasmussen og Carl Dencker

I FT 1890 finder du dem i Vejle, Törrild, Kollerup opsl.10
Venlig hilsen Ingelise født Bylov
Koldingenser med bopæl i D 21379 Scharnebeck (Lüneburg)Tyskland


http://www.hovawarte-von-almodis.de

Lise Østerberg Bahr

God morgen.


Ja Jylland og Jylland, det kommer an på.... genforeningen osv.

Måske har din proprietær relation til Dencker fra Helmut Martensens web.side.: www.Adelby.com el. kan bringe dig videre i infos omkring DENCKER - jeg ved der var en del - omkring Dybbøl i 1864 .

Vh
Lise Ø Bahr