Anne Nielsdatter Holm i Utoft, Grindsted, ca. 1710 - 1746 - hvor er hun født?

Startet af Anne Marie Hvid, 29 Mar 2012 - 19:43

Forrige emne - Næste emne

Anne Marie Hvid

Lige et par facts om hende: 36 år, da hun 11. april 1746 døde - opslag 85; dette er næsten umuligt at skimte, men jeg har set kopien af den originale kirkebog for en del år siden, så det skulle være rigtigt.
Hun var gift 3 gange - 1. med Christen Ibsen født i S. Omme (min ane), 2. med Jacob Jensen Schiolberg (død 1741) og 3. med Jens Christensen i Utoft.

Efter 1. ægtefælle er der et skifte i Koldinghus Birks Skøde- og Panteprot., hvor det nævnes, at skiftet er på hele 47 sider, men i protokollen er der desværre kun et kort uddrag af et par sider. - Ærgerligt, men kunne skiftet evt. findes andetsteds?

I 1759 endnu en indførsel i B37A-SP1, fol. 518:

citat:
Ao 1759 Dend 31 Julij læst OLUF ANDERSEN i Hinnum Hands Afkald og Qvittering til Hans Hustrues stiffader Jens Christensen Utoft, saalydende:
Fire Skilling
Kiendes ieg underskrevne OLLUF HINNUM og Hermed for alle Vitterliggiør og tilstaae, at ieg som Haver til Egte KAREN CHRISTENSDATTER af Utoft, at ieg haver af min Hustrue kjære stiffader Jens Christensen Utoft annammet og bekommet alle de arveparter som min Kone eftter Hendes Sal: Fader CHRISTEN HANSEN - forkert *) og Broder Ib Christensen sampt SV.Moder ANNE NIELSDATTER HOLM Arfvelig er tilfalden og dette efter Skiftebrefenes formelding, som beløber sig i alt 37 rd 5 m 9 sk. Hvilcke Arvelodder med sine Renter á 5 proCento fra Hendes 18 Aar at regne mig til ald tiide er betalt saa og de Klæder som min Konne Efter Hendes Sl. Moder ved skiftet blev tillagt, som er (?) altsammen bekommet, og skal (?)falde min stifSviger Fader forbem.te Capital Klæder og (?) i alle Maader, Og tacke for god og nøjagtig betalling i alle maader saa som ieg til ald tack er fornøyet og ej Haver mere Hos Hannem at fordre, og naar Dette mit Afkald uden (at?) maae Læses og Protocolleres Hvor og naar Hand løster og Har ieg selv dette Egenhændig underskrevet og vanlig ombedet min Fader ANDERS OLUFSEN i Hinnum og velagte Lars Thommesen i Utoft til Vitterlighed at underskrive.
Datum Utoft dend 21de December 1758.
til Vitterlighed efter Begiering underskriver  ANDERS OLLESEN        OLLUF ANDERSEN    Las Thomsen

*) navnet er forkert: i stedet for Hansen skal det være IBSEN, hvilket også fremgår af følgende (næste) punkt på siden:

-----

1759 Dend 31te Julij Læst Niels Christensen Utoft Hans Afkald og Qvittering til Jens Christensen Utoft, eller Niels Pedersen saalydende. -
Fire Skilling
Kiender Jeg underskrevne Niels Christensen Utoft og hermed for alle vitterliggøre og tilstaae, at Jeg som nu er mine fuld Myndige Aar, Haver af min kiære Stiffader Jens Christensen Utoft udi min Curator Niels Pedersen Hiortlunds Overværelse annammet og bekommet alle de Arfveparter ieg efter min Sal. Fader  CHRISTEN IBSEN (Note: dette er det rigtige navn!!!) og broder Ib Christensen samt Moder ANNA NIELSDATTER HOLM    etc. etc.

---
Note: dette sidste er medtaget for at verificere Oluf Andersens kone KAREN CHRISTENSDATTERs faders rigtige navn: CHRISTEN IBSEN

-citat slut.

Men: hvor kommer denne Anna Nielsdatter Holm mon fra ?

mvh
Anne Marie Hvid

Mads Pagh Nielsen


Hej Anne Marie,

Jeg har forgæves ledt efter samme Anna Nielsdatter Holm, men måske er det slet ikke min ane, hvis din oplysning om hendes død i 1746 er rigtig! Min ane er Jens Utofts søn Hans Jensen, som angiveligt arvede gården efter sin far i 1774. Han bliver dog først født i 1750 (!) - i kirkebogen står:

"1750 d. 8 aug. Jens Utofts Søn Hans. Niels Hansens Hustrue Gye bar ham, f.: Niels Hansen,
Christen Præstbroe, Poul Andersen, Thomas Plouborg, Las Thomsens Hustrue og Anders
Andersens i Grindsted"

Måske var Jens Utoft på dette tidspunkt blevet gift igen? Har ikke været i stand til at finde en vielse...

I "Et bidrag til Grindsteds gårdhistorie bind 4" (se evt. http://www.horsboel.dk/ejendom/JM_Grdhistorie_Bind_4-2004.pdf ) står der ellers, at Anna Nielsdatter (Holm) skulle være moderen til Hans, og at hun først dør i 1773 og her var 51 år. I kirkebogen findes da også:

"1773 d. 16 maj. Jens Christensens enke i Utoft Anna, død af Sprinkler. 51 år" (Jens Utoft døde tidligere samme år).

Med det du her har sendt og dokumentationen fra skifterne, tyder alt dog på, at du har ret, og så må den 'Anna' der døde i 1773 være en anden...

Mvh.

Mads Pagh Nielsen

Anne Marie Hvid

Hej Mads

Der er vist ikke megen tvivl om, at Jens Christensen Utofts kone, der døde i 1773, må være hans 2. kone, og også have heddet ANNE. Hun kunne evt. (og det er bare gisninger) være fra Øse, Hoven, S. Omme eller lignende steder fra denne kant.

Men 'min' Anne Nielsdatter Holm optræder, som du også så i mit første indlæg, allerede 1741 i Koldinghus Birks Sk & P. prot. og ved navns nævnelse; tilmed fik hun børn allerede i 1731. Jeg har haft den tanke, at hun måske kunne have tilknytning til degnen i Give, Jens Nielsen Holm. Han var vist efter sigende noget af en såkaldt skandaledegn. Derfor er det så ærgerligt, at det omtalte skifte på over 40 sider ikke er at finde i protokollen; jeg vil tro, der heri har været antydet personer fra hendes familie som lavværger eller formyndere. - Sådan er der så meget, man flere hundrede år senere kan savne af oplysninger.

mvh
Anne Marie Hvid


Villy M. Sorensen

Hej Anne Marie og Mads,

indtil nu har jeg kun set navnet Holm i midtjylland med tilknytning
til Brande sogn, det sted der først i 1536 nævnes som Holm og
senere kaldes Brandholm. Men der er andre steder og
familier af det navn.
Jeg hælder til den antagelse at Jens Nielsen Holm stammede fra
Brande, fordi hans far skyldtes penge der. Det kommer frem, da
han i Give besvangrer den tidligere degns enke, som han får til at
føde barnet i et afsides sted i Brande og opfostres skulle det
på et andet sted i Brande, hvor manden skyldte hans far penge.

Jeg har beskrevet Jens Nielsen Holm her:
http://www.nørvang-herred.dk/give/GiveStederOgFolk.htm

Hans årstal er *1718c †1778 Give.

Men kirkebogen i Brande begynder først 1774 og der er næsten
ingen dokumenter omkring 1710 - 20 udover skattelister med
10 - 20 navne.

Venlig Hilsen
Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Anne Marie Hvid

Hej Villy

En af grundene til, at jeg var inde på sognene Give / Brande, var faktisk, at Christen Ibsen og Anne Nielsdatter Holms førstfødte søn, Oluf, f. i 1731, blev båret af - Anne Jensdatter på Brandholm i Brande sogn. Faktisk derfor begyndte jeg at lede der. Som du selv var inde på, er netop Brande et håbløst sted at lede.

mvh
Anne Marie Hvid



Mads Pagh Nielsen


Hej Anne Marie og Villy,

Tror efter lidt research bestemt at den anden hustru nævnes her (brejls skifteuddrag for Koldinghus amt):

46 Gye Hansdatter i Grindsted, der døde 17.3.1760, side 1698.
E: Jørgen Anker Brochmann. A:
1) bror Søren Hansen i Mejls i Varde sogn
2) bror Eskild Hansen, død. B: to sønner
3) søster Kirsten Hansdatter g.m. Niels Kærgaard i Orten i Varde sogn
4) søster Anne Kirstine Hansdatter g.m. Jens Utoft i Grindsted sogn.

Jens Utoft nævnes ligeledes her (gejstlige skifter for Vejle amt):

103 Niels Abraham Brochmann, degn i Grindsted og Hejnsvig og skoleholder i Grindsted. 2.11.1758, fol.359B, 366.
E: Christine Jørgensdatter Anker. LV: Jens Utoft. B:
1) Inger Nielsdatter g.m. Poul Henrik Schilling, kartemager i København
2) Jørgen Anker Nielsen 25 i Grindsted (mon dette er Jørgen Anker Brochmann?)
3) Abraham Nielsen 22, møllersvend i København
4) Margrethe Elisabeth Nielsdatter 19
5) Vibeke Nielsdatter 15
6) Elisabeth Nielsdatter 13
7) Hans Anker Nielsen 9.
FM: Successor Peder Skade.

Brochmann var måske en degnefamilie? Jeg ved at Jens Utofts barnebarn Mourids Hansen ofte var stedfortræder for præsten i Hoven, så måske var han også en slags degn?

Så under alle omstændigheder har Anne Marie ret i at jeg nok skal lede i Øse eller et andet af sognene i og omkring Varde :-)!

Mange tak for de gode oplysninger!

Mvh.

Mads Pagh Nielsen



Erik Brejl

Jeg ved ikke om det belyser noget, men vil dog lige nævne:
Trolovet Grindsted 12.10.1742: Jens Christensen  Præstebroe af Oddum sogn og Anna Nielsdatter af Utoft.
Viede Grindsted 14.11.1742: Jens Christensen af Oddum og Anna Holm.
Erik Brejl
https://brejl.dk

Villy M. Sorensen

Hej Anne Marie,

der kommer temmelig mange oplysninger lige nu.
Den Anne Jensdatter du nævner fra Brandholm er født i Sønder Omme.
Hun er gift med forpagteren på Brandholm herrregård i Brande.

Fra min side om folk og steder i Brande sogn:
Citat1717 Niels Pedersen Sandfeld FORPAGTER. *1686- Store Sandfeld, Brande †1736 Brandholm søn af Peder Troelsen *1665cc †1711+ Store Sandfeld gift med NN †1687-. Han blev gift 1707 i Sønder Omme med Anne Jensdatter måske af Omvraaa *1690- †1736+.
Niels Pedersen er en foretagsom, velstående mand, han havde allerede med sin far købt Skerris og senere en gård i Grarup og han er formuende nok til at blive sat i krigsstyr. Store Sandfeld overlod han broderen Jørgen Pedersen Sandfeld. Han køber senere et par gårde syd- og vestpå. Da han dør 1736 hensættes arven ved birkedommer Paaske i Hastrup Mølle, Thyregod og i 1745, da den mindste søn Jens Nielsen er blevet myndig, udredes arven og dette er noteret i Coldinghuus Amts Skifteregister, derfra året 1745 i listen over børnene nedenfor.
Børn:
Maren Nielsdatter * Store Sandfeld, lever 1745, gift med Peder Nielsen i Olling, Andsager sogn.
Jens Nielsen *1716c Store Sandfeld, lever 1745.
Kierstine Nielsdatter *1720c Brandholm, Brande †1782 Ronnum, Skarrild, gift med Niels Christensen, Ronnum, Skarrild, †1748 Ronnum, Skarrild, (ikke Niels Nielsen Ronum i Selstrup *1714c †1792 Selstrup)

Naar Erik Brejl nævner Anne Nielsdatter ved trolovelsen og Anne Holm ved
vielsen er det vel ret entydigt.

Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Mads Pagh Nielsen


Se http://www.horsboel.dk/kirkebog/Hejnsvig_vie_1693_1814.pdf

Her findes Jens Christensen Utoft og Anna Nielsdatter Holm trolovede i 1741 i Hejnsvig sogn... Kunne man blive trolovet to gange?!

Mvh.

Mads


Erik Brejl


Jeg tror det er fejl at de er med i Hejnsvig.
Samme præst har ført Grindsted og Hejnsvig kirkebog i samme bog.
Opslag 70: Trolovet Grindsted 12.10.1742
Opslag 75: Viede Grindsted 14.11.1742
Opslag 73 trolovede Hejnsvig 1741-1742. Her står der ganske vist noget under ANNO 1742, som jeg ikke kan læse, men da Anno er skrevet henover krims-kramset, kan det skyldes, at præsten har opdaget, at indførslen ikke hørte hjemme under Hejnsvig, men under Grindsted.
Opslag 78og 79: Hejnsvig viede, hvor vores venner ikke ses.
Erik Brejl
https://brejl.dk

Mads Pagh Nielsen

Hej Erik,

Det er helt sikkert den rigtige forklaring! Havde ikke tænkt på at de to sogne var ført i samme kirkebog :)!

Mange tak for forklaringen!

Mvh.

Mads

Villy M. Sorensen

Hej,

en sidelinie:
Brochmands datter Margrethe Elisabeth Nielsdatter Brochmand
*1739 Grindsted †1833 Borris (ved datteren Christine) bliver gift
med Niels Christensen Donnerup *1746c Donneruplund, Give
†1820 Sønderholm, Brande. De bosætter sig i Brande.

Rundt om Brandholm opstår en del gårde på -holm. De første er
Lilleholm, som ses i 1762, Nørholm 1782 osv. fx Sønderholm ovenfor.

Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Villy M. Sorensen

Hej,

i et skøde fra 1729 på en gård i Utoft optræder Christen Ibsen og hans
far Ib Christensen. Gården med hartkorn 2 3 0 2/3 bliver da solgt af
præsten i Hemmet og provst i Nør Herred  Mogens Christensen Friis til
Niels Pedersen Sandfeld, forpagter på Brandholm i Brande sogn. Se:

http://www.nørvang-herred.dk/brande/skoeder/skoede-Utoft-1729.htm

Ib Christensen *1667 †1733 Utoft gift med NN †1725 Utoft.
Christen Ibsen *1703 ikke i Utoft †1739 Utoft.

Om en familie, der kalder sig Utoft:

http://www.nørvang-herred.dk/andre/Utoft-Familie.htm

Venlig Hilsen
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk