Thomas Nicolaj Gimlinge død ung ca. 1777 i Harlev,

Startet af Annette Damgaard Hansen, 14 Maj 2013 - 08:54

Forrige emne - Næste emne

Annette Damgaard Hansen

Jeg søger Thomas Nicolaj Gimlinges død.

Jeg har søgt forgæves i kirkebogen Harlev, Fremlev, Aarhus Amt ca. 1694 - 1806 efter dødstidspunktet for min tip3 oldefar, der hedder  Thomas Nicolaj Gimlinge. Han blev født ca. 1753 og døde ung ca 1777.

Hans far Peder Ebbesen Gimlinge var præst i Lyngå og Skjød, så der må han nok være født?

Thomas Nicolaj befandt sig på Ring Kloster da han mødte sin kone Ellen Bødker.

Senere bliver Thomas ejer af Herlev Kirke og Mølle i Fremlev Herred. Thomas Nicolaj Gimlinger dør  ganske ung ca. 22 - 25 år gammel, men jeg kan ikke finde hans dødstidspunkt. Jeg har endnu ikke søgt hans fødsel og vielse, men forventer også at det bliver svært for mig, da jeg ikke er særlig god til utydelig eller sjusket gotisk fra den tid.

Jeg håber derfor at nogen vil hjælpe mig.

Mange hilsener fra
Annette Damgaard

Inger Buchard

Nygaards sedler kender åbenbart heller ikke dødstidspunktet og -stedet, men kan skiftet
http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=111477&sort=e
ikke være et fingerpeg?

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Annette Damgaard Hansen

#2
Hej Inger.

Jo, god idé - tak for tippet.
Men hvor og hvordan finder man det originale skifte, det har jeg endnu ikke prøvet ???
Kan nogen mon fortælle mig det?

vh Annette

Inger Buchard

De ligger på landsarkivet i Viborg, endnu ikke på Arkivalieronline.dk, men mon ikke de dukker op dér engang med tiden?
Du har søgeoplysningerne på Nygaards seddel:
Skanderborg-Åkær skifteprotokol
Ekstrakt
Side eller folio 658

Søg i Daisy efter Skanderborg-Åkær amter og find skifteprotokollerne for perioden. De skal nok læses på LAV, dvs. de forsendes sikkert ikke til andre af statens arkiver.

Een anden af Nygaards sedler, nemlig den om større gårde i Jylland, nævner, at Harlev mølle er sat på auktion i 1774:
http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=64&nr=6865

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Annette Damgaard Hansen

#4
Tusind tak Inger, det er en stor hjælp.

Jeg har ikke forstået Daisy-systemet endnu, og ved derfor ikke hvordan jeg skal søge, men jeg er så heldig at bo i Aarhus og kan nok få hjælp på Stadsarkivet her.

Jeg vil tro at Thomas Nicolaj overtog Harlev Mølle i 1774. Hans kone Ellen Bødker drev den videre efter hans død sammen med sin nye mand , Niels Hoffmann forvalter på Constantinsborg.

Det undrer mig, hvorfor Thomas døde så tidligt - mon han faldt i Mølledammen  :D

Inden han overtog Harlev Mølle befandt han sig på Ring Kloster (Hylke Sogn, Voer Herred, Skanderborg Kommune) - måske er det i Skandeborg Amt, han er begravet?

vh Annette

Annette Damgaard Hansen

Fantastisk Inger, nu skal jeg på kursus  ;D

Introduktion til Daisy på Erhvervsarkivet, Aarhus
Tirsdag 21. maj 2013 kl. 13:30 - 14:00

vh. Annette

Inger Buchard

Godt at tage på kursus, men inden da kunne du jo forsøge med Daisy selv
Du finder en søgelinie på www.sa.dk øverst i den orange zone

Skriv - eller kopier ind i feltet -Skanderborg-Åkær amter
tryk på søg

Du får to muligheder
tryk på 'vis arkivserier' i første mulighed

I listen over arkivserier ser du forneden
1701-1798 Skifteprotokol

Klik og se, at der er 5 af slagsen

Klik på vis/bestil - helt uden nervøsitet, du er stadig et par skridt fra at bestille
Af de 5 omfatter nr. 3 årene 1770-1782
Det er den, du skal have fat i, når du engang bestiller på LAV (som forøvrigt nok har den liggende som mikrofilm, men det får du at vide på kurset på Erhvervsarkivet, hvis du spørger)

Hvis du nu for sjovs skyld klikker på 'gå til bestillineg, finder du ud af, at du skal være logget ind; brug din gamle adgangskode til www.arkivalieronline.dk,  hvis du har een, eller bed om en ny. Muligheden dukker op af sig selv, hvis du går videre til 'klik her for at logge ind'´

Inger
Redaktør på DIS-Wiki