Poul Erik Knude- Fødsel synes at mangle

Startet af Katharina Thingsted, 15 Maj 2013 - 20:17

Forrige emne - Næste emne

Katharina Thingsted

Godaften.

Det drejer sig nok en gang, om min Farmors første mand, Poul Erik Knude. Hans fødsel synes umiddelbart at mangle.

Han er tilsyneladende født 11. Februar 1914 i Holbæk. Nu er Holbæk jo et temmelig begrænset område, men efter intens søgen i samtlige kirkebøger må jeg erfare at der nok skal stærkere kræfter til.

Så er der monstro nogen her på det gode forum der kan hjælpe mig til at finde Hr. Knudes fødsel?
Jeg er i øvrigt også særdeles interesseret i hans videre skæbne.


Håber der er nogen der kan hjælpe mig  :) 
De bedste hilsner Katharina.

Gitte Johansen

Han er i Holbæk, Skt. Nikolaj, 1906-1919, opslag 73, nederst.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Jane Valkær

Hej
Ved dåben står der, at familien boede Ahlgade 70.

Kiggede på AO FT'er Holbæk Købstad

FT 1911 opslag 109 - en grønthandler, men ingen boghandler Poul Erik Knude

FT 1916 opslag 337 - en frugthandler, men ingen boghandler Poul Erik Knude

FT 1921 opslag 82 -en grønthandler, men ingen boghandler Poul Erik Knude

FT 1925 opslag 106 - en frugthandler (samme som 1921), men ingen boghandler Poul Erik Knude

Måske er der skrevet forkert i kirkebogen - tvivler - men nu kan du da finde Ahlgade 70 i FT'erne  ;D

Mvh
Jane

Jane Valkær

Hej
Skimtede lige FT 1916 igennem for hele Ahlgade - ingen boghandler Poul Erik Knude.
Mvh
Jane

Inge Hedal

Hej
Ved dåben i Holbæk står der om forældrene:
Bogholder Viggo Knude og
Hustru Maren Elvine Jensen Søgaard, 22 Aar, Holbæk
Viede i Lemvig 2 November
1913

Gitte Johansen

De er i ft1916, Holbæk, opslag 1464, Kirkestræde.


Ses ved dåb af lillebror, 1906-1919, opslag 110.

Men det hjælper jo ikke meget for Poul Eriks videre færd.


Har du set denne?


http://www.risby.nu/content/oz/1948/oz1948-07.pdf

Den er fra 1948. Kunne sagtens være ham. Da bor han Grønnegade i Esbjerg.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Katharina Thingsted

I skal have tusind tak for alt jeres hjælp. Jeg har nu nogle oplysninger der skal forfølges  ;D

Der er jo nok god chance for at ham i Grønnegade i Esbjerg i 1948 er min farmors første mand Poul Erik Knude. Men, hvad så før 1948? Hvad skete der mon med ham efter skilsmissen fra min farmor i 1945? Og lur mig om ham og min Farmor fik nogle børn?
De bedste hilsner Katharina.