Andreas Truelsen f. 1747 cancelli bud ved Frederiksberggade KBH

Startet af Kit juul Truelsen, 28 Apr 2013 - 11:15

Forrige emne - Næste emne

Kit juul Truelsen

Jeg forsøger igen at sætte denne eftersøgningaf Andreas Truelsen op, nu med lidt flere oplysninger (Tak til Per for disse)

Jeg søger aner tilbage fra Andreas Truelsen født 1747. ( i håb om at finde ud af hvornår mit efternavn Truelsen er startet)

Her er de oplysninger jeg har :

Andreas Truelsen var gift to gange. Hans første hustru kendes ikke, men de fik i hvert fald barnet Andreas Andersen (Truelsen) ca. 1774. Deres vielse eller barnets fødsel ses ikke i Vor Frue sogn. Der findes en Andreas Truelsen og Birthe Cathrine Olisdatter, der er viet den 12.3.1769 i Ørsted, Roskilde amt, men der er ikke belæg for at det er den rigtige – specielt ikke da ingen af pigerne i andet ægteskab er navngivet efter den afdøde hustru.

Den første hustru må være død mellem ca. 1774 og ca. 1781

Andreas Truelsen bliver så 2. gang viet til Helene Cathrine Schaltz inden ca. 1781. De får barnet Hans Peter Andersen (Truelsen) den 20.11.1781. Barnet er døbt i Vor Frue kirke den 2.12.1781 og blandt fadderne ses Sn. Ole Nielsen Schaltz.

Det må derfor antages, at Helene Cathrine er datter af den Ole Nielsen Schaltz, der i 1787 ses at være mestersvend ved skibsbyggeriet i søværnet, 3. kompagni, og som boede med sin hustru Ane Cathrine i Nyboder under Hof & Militæretaten. Ane Cathrine er da sandsynligvis Helene Cathrine Schaltz' moder. Ole Nielsen Schaltz er født ca. 1722 og Ane Cathrine er født ca. 1735.

Søetaten hører under Holmen, men Helene Cathrine Schaltz ses ikke født i Holmen sogn, og hun ses ikke viet til Andreas Truelsen i Holmens kirke 1774-1781, og ej heller i Vor Frue kirke samme periode.

Andreas og Helene får blandt andet følgende børn: Frederik Vilhelm (døbt Vor Frue 31.5.1784), Nicoline Christine (ca. 1785), Nicoline Christine Teresia (ca. 1789) og Christian Ferdinand (født 21.7.1793, døbt i Vor Frue).

Det fremgår bl.a. ved fødslerne, at Andreas Truelsen er kancellibud ved kancelliet, og han har ikke som tidligere antaget relationer til Frederiksberg, idet der står "cancelli bud ved Frederiksberg gaden" – altså han boede i Frederiksberggade, hvilket er ret tæt ved kancelliet på Slotsholmen.

Andreas Truelsen døde den 9.5.1802 af tæring og blev begravet den 13.5.1802 fra Vor Frue kirke.

Helene Christine Schaltz ses at leve i hvert fald i 1807, hvor hun boede i Studiestræde 67.

Vor Frue
Døbt 2.12.1781: Hans Peter Andersen. Fadder: Ole Nielsen Schaltz.

FT1787
København, København (Staden), Hof & Militæretaten, Nyboder, Håndværksstokkens 3.Kompagni, Nygade 4, 2271, FT-1787, B5763
Ole Nielsen Schal   65, Gift   Huusbond   Mester Svend ved Skibsbyggerit   
Ane Catarin Schals   52, Gift   Hans Kone      
Lovise Mathilde   11, Ugift   Logerende af Konens Slægt   

Helene Catharine Schaltz ses ikke født i Holmens sogn.
Andreas og Hele ses ikke viet i Holmens sogn 1774-1781



Vor Frue
Døbt 31.5.1784: Frederik Wilhelm Andersen. Andreas Truelsen er cancellibud i Frederiksberggade! Faddere checket.

Ca. 1785: Nicoline Christine

FT1787
København, København (Staden), Vester Kvarter, , Frederiksberggade 223, 1047, FT-1787, C2170
Andreas Truelsen   40   Gift, 2. ægteskab    Hosbonde   Cancelie Bud   
Helene Catrine   39   Gift, 1. ægteskab    Kone      
Andreas      13         Søn af 1.Ægteskab
Hans Peter      6         Søn af 2.Ægteskab
Friderich Wilhelm   3         Søn af 2.Ægteskab
Nicoline Chirstine Teresia   2         Datter af 2.Ægteskab
Sophie Hedvig Gilsager   22   Ugift      Tienestepige   

Ca. 1789: Nicoline Kirstine Teresia Truelsen

Vor Frue
Født 21.7.1793: Christian Ferdinand Truelsen

FT1801
København, København (Staden), Vester Kvarter, Vester Kvarter, Matr. 4, 10, FT-1801, A5022
Andreas Truelsen   54   Gift      Bud v Kancelli   
Helene Catharine Schals   53   Gift      g Andr.Truelsen   
Nicoline Kirstine [Truelsen]   12   Ugift      Fader Andr.T.   
Christian Ferdinand [Truelsen]8   Ugift      Fader Andr.T.   
Lisbeth Pedersen   29   Ugift      Tj. Pige   

Vor Frue
Død 9.5.1802: Andreas Truelsen, cancellie bud, 55 år, fra Rådhusstræde 4-7, død af tæring, begravet 13.5.1802.

Vor Frue
Konfirmeret 8.4.1807: Christian Ferdinand Truelsen. 14 år. Af afdøde cancellibud, hos moderen Studiestræde 67.


De bedste hilsner

Kit

Jane Valkær

Hej
Dette er ikke en af dem du nævner, men måske kan du bruge det:

B: Cathrine Elisabeth                              Døbt: 02.01.1732               
F: Ole Truelsen - musketer                      Sogn: Citadel                   
M: Bodil Poulsdatter                                   

Og denne person må så være en anden Andreas Truelsen, da hustruen har en andet navn:

B: Emilie Andrea                                                  Født: 28.12.1797
F: Andreas Truelsen - skipper i borgerg.                          Døbt: 11.01.1798
M: Marie Elisabeth Erhardt                                        Sogn: Skt Nikolaj             
Anm: (Mor (EHRHARDT) senere gift m WYLICH)

Her har du den rigtige - men den kender du:

B: Nicoline Kirstine Theresia                              Døbt: 04.12.1785       
F: Andreas Truelsen - kancellibud i fr.bergg.        Sogn: Vor Frue               
M: Helene Cathrine Schalz     

Dette er et lille udpluk af de mange Truelsen'er, som findes på den side:
http://www.danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg/foedte_tuyzoe.htm 

Mvh
Jane                         

Per Andersen

Hej Jane,

Det var faktisk en god hjælp, for nu fandt vi dåben for Nicoline Christine Teresia - blandt fadderne ser vi en Søren Truelsen, der godt kan være Andreas Truelsen broder eller far, samt Helene Cathrine Schaltz' mor Anne Cathrine Schaltz og en jomfru Bodil Schaltz, der også må være familie.

Med venlig hilsen
Per