Hvor er min tiptipoldemor - Birthe Hansdatter, født i Karise, ca. 1820

Startet af Keld Molin, 06 Apr 2013 - 23:39

Forrige emne - Næste emne

Keld Molin

Min tipoldemor er født 21/12 1844 I Karise. Hun hed Maren Kirstine Petersen og emigrerede siden med sin mand til USA og grundlagde en (for en slægtsforsker) spændende familie, som jeg har været travlt beskæftiget med. Men hendes fortid giver mig problemer.
Hendes fødsel/dåb fremgår af KB Karise 1814-1854, opslag 175, no. 15. (se vedhæftede)
Hendes mor hedder Birthe Hansdatter  og faren er udlagt barnefader Peter Wilhelm Olsen.

Moren kender jeg ellers fra DDD:

Præstø, Fakse, Karise, Carise By, et Huus, 27, FT-1845, C3023
Christen Thomasen 63 Gift Hmd. Dagleier Haarløv Sogn Præstø Amt
Ane Eriksdatter 33 Gift hans Kone  Haarløv Sogn Præstø Amt
Erik Christensen 7 deres Børn Her i Sognet
Ane Marie Christensen 3 deres Børn Her i Sognet
Birthe Hansdatter 28 Ugift Indsidderske, Tjenestepige Faxø Sogn Præstø Amt
Maren Kirstine Petersen 1 hendes Barn Her i Sognet

Slår man den samme FT op i OA ser man, at Birthe Hansdatters alder i stedet kan læses som 25 år; altså at hun er født omkring 1820.

Jeg har brug for hjælp til at finde morens fødsel/dåb + forældre – jeg er kørt fast!  :(
Måske døde hun mens hendes datter/min tipoldemor var en lille pige.
Denne antagelse baseres på, at der hos den udlagte barnefader og hans kone optræder en datter med samme navn og samme alder (11 år) i FT-1855, mens de i FT-1850 optræder som barnløse, hvor datteren ellers må være 6 år. Se nedenstående

Præstø, Fakse, Fakse, Faxe by, et hus, 58, FT-1855, C9259
Peter Vilhelm Olsen 32 Gift husmand, stenbryder, husfader. ?
Ane Margrethe Sigvardsen 31 Gift hans kone Spjellerup Sogn
Maren Kirstine Petersen 11 Ugift deres barn Karise SognLars Petersen 5 Ugift deres barn Havnlev Sogn
Johanne Marie Petersen 4 Ugift deres barn Her i Sognet
Johanne Sophie Petersen 1 Ugift deres barn Her i Sognet


[vedhæfting slettet af admin]

Anne Mortensen

Maren bliver konf.

Præstø
Karise 1853-1891
1859
opslag 153
med de kendte forældre
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Egon Sørensen

#2
Hej!


Mit bud.

I 1846 rejser Birte Hansdatter fra Karise til Taastrup, Taastrup er i Hellested sogn

Hun findes i FT 1850 i Hellested opslag 27, det oplyses at hun er født i sognet

Fødsel Hellested 1824 opslag 145 nr.8


Konfirmeret i Hellested 1839 opslag 332


Samtlige personer i husstanden

praestoe, Stevns, Hellested, Taastrup By, , 12. et hus, FT 1834, A4019
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Poulsen 45  Gift  Husmand 
Karen Jensdatter 50  Gift  hans kone 
Jens Pedersen 21  Ugift  deres barn 
Hans Pedersen 10  Ugift  deres barn 
Frederik Nielsen 10  Ugift  deres Plejebarn 
Anne Pedersdatter 44  Enke  Inderste og Almisselem 
Jens Andersen 18  Ugift  hendes barn 
Peder Andersen 15  Ugift  hendes barn 
Birthe Hansdatter 10   Ugift  hendes barn 
   


Mvh.

Egon Sørensen

Lars Skovvang Larsen


Peter Vilhelm Olsen findes i Havnelev på Stevns ved folketællingen 1850 - og det enda sammen med forældrene:

praestoe, Stevns, Havnelev, Havnelev, , 71. et hus, FT 1850, A7170
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ole Nielsen 58  gift  Husmand og Daglejer, Husfader Snesede sogn, Præstø Amt
Dorthea Sørensen 48  gift  hans kone Frøsløv sogn, Præstø Amt
Fritz Olsen 17  ugift  deres barn Lydersløv sogn, Præstø Amt
Peter Wilhelm Olsen 27  gift  deres barn Snesede sogn, Præstø Amt
Ane Margrethe Sigvardsdatter 26  gift  hans kone Spjellerup sogn, Præstø Amt

Peter Vilhelm Olsen er født den 3. december 1823 i Sjolte, Snesere sogn, Bårse herred, Præstø amt. Faderen Ole Nielsen var da gårdmand.
AO, 1814-23, ops. 44.

Ole Nielsen er søn af gårdmand Niels Larsen i Sjolte.

Hvad angår Birthe Hansdatter, så undrer den store aldesforskel mig - beregnet udfra oplysningerne i folketællingerne 1845 og 1850.
Er det den rigtige Birthe Hansdatter, der afgår fra Karise til Hellested?

Ved folketællingen 1840 kan hun være tjenestepigen i følgende husstand i Arnøje, Hellested sogn:
praestoe, Stevns, Hellested, Arnøje bye, , 38. en gård, FT 1840, A7173
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Olsen 39  gift  Gårdmand 
Anne Jensdatter 34  gift  hans kone 
Anne Larsdatter 9  ugift  deres barn 
Anne Marie Larsdatter 4  ugift  deres barn 
Jens Larsen 3  ugift  deres barn 
Niels Pedersen 28  gift  Tjenestekarl 
Lars Andersen 16  ugift  Tjenestekarl 
Inger Marie Kristiansdatter 17  ugift  Tjenestepige 
Birthe Hansdatter 16  ugift  Tjenestepige 
Anne Andersdatter 61  ugift  Indsidder, lever af håndarbejde

Jeg bemærker at fadderne ved Maren Kirstines dåb bl.a. er to indsiddere i Fakse sogn - Niels Hansen og Ole Olsen.
Måske der skal kikkes på dem i folketællingen 1845.
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Keld Molin

Det er nogle spændende bud, der indtil videre er kommet!

- og ja, jeg bemærker også en lidt problematisk aldersforskel...

Eva Dall

Hej

Jeg er nu enig med indtasteren af folketællingen 1945 i at der står 28 år. Så ved jeg godt at man ikke altid kan regne med alderen i folketællingerne.

I afgangslisten i Karise: 1844-1875 opslag 58 er der en Birthe Hansdatter som rejser til Fugelsang. Hun passer meget godt med alderen.

Iflg. Krabsen er der en lokalitet i Fakse sogn som hedder Fugelsang.

I tilgangslisten i Fakse: 1844-1875 opslag 21 er også en Birthe Hansdatter. Hun skal til skovridder Schou og er her i folketæliingen 1850:

Præstø, Fakse, Fakse, Fuglsang By, 32, et Huus, 208, FT-1850, C4618
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Peter Mareinius Schou   45    Gift      Skovrider og Huusfader   Kjøbenhavn
Ane Marg. Hassing   47    Gift      hans Kone   Frederits
Frits Bryde Schou   16    Ugift      deres Børn   Dalby Sogn, Præstø Amt
Kristian Gustav Mareinius Schou   11    Ugift      deres Børn   Her i Sognet
Jens Juul Schou   9    Ugift      deres Børn   Her i Sognet
Karl Vilhelm Schou   7    Ugift      deres Børn   Her i Sognet
Anna Bartolina Schou   13    Ugift      deres Børn   Her i Sognet
Maria Natalia Schou   17    Ugift      deres Børn   Dalby Sogn, Præstø Amt
Ane Marie Sørensen   62    Enke      Huusfaders Moder af ham forsørges   Sterregaarden??
Peder Larsen   24    Ugift      Tjenestefolk   Kongsted Sogn, Præstø Amt
Birte Hansen   34    Ugift      Tjenestefolk   Lydersløv Sogn, Præstø Amt.

Hilsen
Eva


Kim Gade

Den unge Birthe Hansdatter er her i 1845.

Præstø, Fakse, Karise, Store Linde Overdrev, Hovedgaarden Tryggevælde, , FT-1845, C3023
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Qvistgaard Willemose 31  Ugift  Avlsfuldmægtig Valløby Sogn Præstø Amt
Anders Hansen 63  Gift  Meieribestyrer Sædder Sogn Præstø Amt
Karen Nielsdatter 69  Gift  hans Kone Dalby Sogn Præstø Amt
Peder Pedersen 32  Ugift  Tjenestefolk Hellested S., Præstø A.
Maren Jensdatter 25  Ugift  Tjenestefolk Haarløv Sogn Præstø Amt
Birte Hansdatter 20  Ugift  Tjenestefolk Hellested S., Præstø A
Mvh.
Kim Gade

Keld Molin

Hun er besværlig, hende Birthe Hansdatter. Formentlig er der tale om fejnotering eller udeladelse i KB og/eller FT.

Vi finder ikke mange, men et par enkelte med samme navn, men lidt forskellig alder. Jeg er enig med Eva Dall, at det sandsynligvis er "vores" Birthe Hansdatter, som afgår fra Karise og tilgår Fakse i 1849. Det er underligt, at hun jf. FT 1850 ikke medtager sin datter, Maren Kirstine, som i dette år er "væk", men atter genfindes hos den udlagte barnefader i 1855.

Jf. samme FT 1850 stammer Birthe fra Lyderslev og ikke fra Fakse, som ellers er oplyst i FT 1845 fra Karise. Hvis det er tilfældet må hun således være afgået fra Lyderslev og dermed tilgået Karise inden 1845, men det kan jeg ikke umiddelbart finde belæg for. Så enten er det den forkerte Birthe, eller der er tale om fejlagtige registreringer. Så nu er jeg tilbage, hvor jeg begyndte: forvirret – dog på et lidt højere niveau  :)

Dejligt med så mange indspark jeg har fået, som led i at opklare dette mysterium, som vist ikke lader sig opklare.