Rigsarkivet's selvbetjeningsområde - hoved- og udsætterprotokoller

Startet af Rasmus Dahl-Sørensen, 02 Apr 2012 - 21:45

Forrige emne - Næste emne

Rasmus Dahl-Sørensen

Hej forum

Jeg har længe ledt efter min ane Claudine Vilhelmine Pedersen født ca. 1845-7, og nu er heldet muligvis med mig.

Er der én som har mulighed for at kigge i hoved- og udsætterprotokoller på Rigsarkivet's selvbetjeningsarkiv med følgende oplysninger?

Det drejer sig som sagt om pigen Claudine Vilhelmine,

Den Kgl. Fødselsstiftelse AO KB, 1843-59, opslag 95
Barn nummer 154
Mødre nummer 160
F: 29. juni 1845
D: 2. juli 1845

Jeg vil være meget meget taknemmelig hvis nogen kunne kaste nyt lys over denne persons liv og færden.

Med venlig hilsen og på forhånd tak

Rasmus Dahl-Sørensen

Inger-Lise Legarth

Til Rasmus Sørensen
Jeg har følgende oplysninger til dig.Hovedprotokol:Claudine Vilhelmine født 29 juni 1845.Døbt 2 juli 1845.
Til plejestiftelsen 30 juni.
Udleveret til moderen 1 juli nr. 422.
Udgangne fra stiftelsens forsorg 3 jan. 1846.

Udsætterprotokol:Moderen Karen Jensen, ugift født før 400/1842 død. 23 aar gl.-født her i staden,kom paa Almindelig hospital,hvortil hun tager med barnet.15 juli 1845 til Rosengaarden nr.440 i bagsal hos enken Jensen.
Det betyder at hun før har født som nr.400 i 1842 og at dette barn må være død.
Jeg vil undersøge det efter påske.
I følge folketælling 1845 ser det ud til at enken Jensen er Karens moder?
Venlig hilsen
Inger-LIse Legarth

Rasmus Dahl-Sørensen

Kære Inger-Lise

Tusind tusind tak fordi du har taget dig tid til at hjælpe mig med at finde disse oplysninger frem. Det er meget værdsat, skal du vide!

Som du kan se af denne ældre tråd http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,681882,682152 så har jeg tidligere været i gang med at lede efter hende, desværre uden held. Den 13-6-1878, mens Claudine opholder sig i København, får hun en datter uden for ægteskab: pigen Ingrid (min oldemor) bliver sendt i pleje og vokser op hos Niels Petersen og kone Louise Hartmann, først i Karslunde hvor hun døbes, sidenhen i København og sidst Nykøbing Sjælland. Hun bliver sidenhen gift med min oldefar, Carl Christian Larsen, som var pibedrejer i byen. Niels Petersen var i en periode økonom på sygehuset i byen.

Jeg ved desværre ikke hvad der skete med Claudine efter 1878 - vi har et foto fra 1904/1905 hvor min fader hæver, at hun er til stede.

Er spændt på at høre, hvad du finder frem til.

Mange hilsener

Rasmus

Inger-Lise Legarth

kære Rasmus Dahl-Sørensen

Jeg er ikke, om du har fundet Claudine Vilhelmines død.ellers se St.Stephans sogn København24 juni 1878.
V.H.
Inger-lise Legarth

Rasmus Dahl-Sørensen

Hold da op! Du har fundet hendes dødsdato! :o

Hilsen

Rasmus


Inger-Lise Legarth

Til Rasmus Dahl-Sørensen.
Så har jeg fundet på fødselsstiftelsen Karen Jensens første barn.
   
Christiane Emilie født 7 august 1842.Karen Jensen ikke født før 23 aar,født her i staden,var på 6 aar lem paa Alm.Hospital,hvor hun gør tjeneste som gangpige,hvilken tjeneste hun igen tilhørte,barnet i Rosengaden 440 anden sal til gaden hos Mads Jensens enke.
Til plejestiftelsen 16 august. udleveret til moderen 11 sep.
død 15 oktober.
Så har du lidt at arbejde med-hvordan mon det går med stakkels Karen Jensen
V.H.
Inger-LIse Legarth

Rasmus Dahl-Sørensen

Hej Inger-Lise

Tusind tak for din grundige indsats!

Jeg undrer mig blot over, hvordan Claudine får efternavnet Pedersen?

Mange hilsener

Rasmus

Rasmus Dahl-Sørensen

Jeg ved godt, at det er længe siden der blive skrevet i denne tråd.

Jeg skal lige spørge ind til de forskellige oplysninger der er dukket op, takket være Inger-Lises fornemme indsats.

Der står anført mødre nummer 160 i kirkebogen for fødselsstiftelsen. Men i hovedprotokollen er der følgende oplysninger: "Udleveret til moderen 1 juli nr. 422."

Jeg antager, at mødre nummer 160 peger på Karen Jensen. Men hvad refererer nummer 422 i hovedprotokollen så til?

Påskehilsener

Rasmus

Mari-Ann Herløv

Hej Rasmus..


Her kommer et gæt.. Mon ikke det er barnet nr.??


Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv

Rasmus Dahl-Sørensen

Ja, jeg har desværre ikke erfaring med disse arkivalier, så jeg læner mig op ad dig ;-)

vh

Ras

Mari-Ann Herløv


Jeg har heller ikke den store erfaring med netop dette arkivalie, derfor skrev jeg det var et gæt..

Men jeg har fundet dette på sa.dk:
http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/fodselsstiftelsen_-_en_vejledning/fodselsstiftelsen_eksempel

Her står bl.a.:

Børnene er opført efter deres nummer i udsætterprotokollen.


Håber at dette kan være med til at løse dit spørgsmål..

Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv