Hvor har han fået det efternavn fra?

Startet af Pernille Amanda Kanto, 15 Mar 2013 - 21:40

Forrige emne - Næste emne

Pernille Amanda Kanto

Jeg henviser til denne tråd:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,41831.0.html

Her kom vi ind på - for længe siden - at barnet Jakob Søren Lucassen var søn af en Søren Jakobsen og Mette Marie Olesdatter, og jeg kan ikke se, hvorfor han er døbt Lucassen til efternavn i stedet for Sørensen. Er der nogen, der kan komme med hints eller gode råd?
Jeg har ikke fundet moderens evt. senere ægteskaber - hun havde to tidligere, men ingen senere.

Ruth Neumeister

Jacob Søren Lucassen og Jacob Sørensen er efter min mening én og samme person.
Jacob er født ca. 1813 og har derfor patronymet Sørensen efter faderen.
I 1828 indføres faste slægtsnavne, og var han født fra dette år, ville han være blevet indført som Jacob Lucassen i kirkebogen.
En anden måde at skrive navnet på ville være: Jacob Lucassen født Sørensen.

Hilsen
Ruth

Pernille Amanda Kanto

Ok Ruth, men det forklarer ikke, hvor Lucassen stammer fra. Ingen hedder Lucas
En teori jeg har, e rat de var meget troende og valgte en evangelists navn. Kan der være hold i det?

Inger Toudal

#3
Hej Pernille

Mit bud er, at en af Jacob Søren Lucassens forfædre af en eller anden grund har fået tilnavnet Lucassen, men i kirkebøger og folketællinger er de registreret med deres patronymer.

Ved Søren Jacobsens død 1850 ses det, at han kaldes Lucassen: Søren Jacobsen /.Lucassen./ - og hans far har tilsyneladende haft samme tilnavn - Søn af Jacob Lucassen.

AO: Hvejsel, Nørvang, Vejle 1823-1860, opslag 471, nr. 17

- Jacob Søren Lucassen f. 1844, far Søren Jacobsen (kaldet Lucassen)
- Søren Jacobsen f. 1814, far Jacob Jensen (åbenbart også kaldet Lucassen)
- Jacob Jensen f. ca. 1760, far Jens Jacobsen
- Jens Jacobsen f. ca. 1730, far ?

Vedr. efternavne, læs s. 4 - 7 i http://nfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf/

Forordningen af 1828
Indtil 1828 havde man i kongeriget Danmark kun indført dåbsbørnene i kirkebøgerne ved fornavn. Men i 1828 udstedtes en "Forordning om Adskilligt, som i Henseende til Daaben bliver at iagttage", og i slutningen af § 18 støder man på denne helt ukommenterede sætning: "Iøvrigt bør hvert Barn ved Daaben benævnes ei alene med Fornavn, men og med det Familie- eller Stamnavn, som det i Fremtiden bør bære". For at vejlede præsterne udsendtes samme år et cirkulære hvori det fastslås at barnefaderen selv måtte vælge om dette familie- eller stamnavn skulle være hans eget folkelige tilnavn, et ægte patronym dannet på den gamle måde eller navnet på familiens hjemsted, altså et stednavn. Blot skulle alle hans børn have samme slægtsnavn, og dette slægtsnavn skulle, som der står, blive at vedligeholde i familien hvis ingen bevilling til afvigelse erhverves. Året efter kom endnu et cirkulære, og det fastslog at pigebørns ægte patronym for fremtiden skulle dannes med -sen og ikke som hidtil med -datter.

Rundskrivelsen af 1856
Myndighedernes næste træk gjorde kun ondt værre. I 1856 udstedte Kirke- og Undervisningsministeriet en såkaldt "rundskrivelse", et cirkulære til alle landets biskopper, om at det frie navnevalg var slut, og at det slægtsnavn man havde valgt efter 1828-forordningen, skulle være gældende for alle senere slægtled.


Venlig hilsen
Inger Toudal

PS: Jacob Jensen bliver gift med Karen Casparsdatter 4. juli 1795 (Grejs - Sindbjerg 1791 -1810, opslag 59).
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal


Jacob Jensen er født 1759, døbt 17. søndag efter Trin. (Hvejsel 1754-1763, opslag 28).

Hans forældre Jens Jacobsen og Anna Andersdatter dør 1811 og bliver begravet 13 nov. (Hvejsel 1763-1818, opslag 308).

Ikke noget i de optegnelser, der kan forklare navnet Lucassen :(

Aldersangivelser i både kirkebøger og folketællinger kan svinge meget på den tid. Sommetider er alder i kirkebog mere nøjagtig end den i folketællinger - og vice versa!

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

dorte frandsen

Hej Pernille!

Jeg har selv bøvlet med et tilsvarende problem!
Efter at have gravet og gravet og gravet, fandt jeg tilbage til en forfader i 1500-hvidkål. Han var præst, hed Thøger og fik 16 levende børn. De efterkommere, som blev på egnen, blev kaldt Thøgersen. Min oldefar tog så navnet i 1905, da han kun var kendt under det navn.
Så på med vanten! Et eller andet sted i fortiden findes der en forklaring.

Med venlig hilsen Dorte

Inger Toudal

Hej Pernille

Nu har jeg gravet lidt i Hvejsel kb 1724-1754

1730
opsl. 22 nederst: Dom. 17 Trin. Jacob Lucassens liden daatter Karen begraven.

1731
opsl. 24: Dom. 4 Trin. Jacob Lucassens barn af Hveissel i Kirke ... Karen.

1733
opsl. 28 nederst:
Dom. 3 post Epiph. var Jacob Lucassens
Barn i Kirke til daabens Confirma-
tion baaren af Michel Pedersens....
Navnet har nok stået nederst på siden :(

1735
opsl. 36 nederst: Dom. Palmarum var Jacob Lucassens Barn af Hveissel i Kirke ... Mette.

Denne Jacob Lucassen må være far til Jens Jacobsen, og hans efternavn er blevet brugt som efterkommernes tilnavn, indtil det igen i 1844 kommer i brug som efternavn.

Du må selv grave videre!

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Else Skovbo Jensen

Hej
Mens jeg prøvede at finde en Lukassen i Hvejsel, har Inger svaret dig. Jeg fandt på Nygaards sedler, at der var en Jacob Lukassen i 1735 i Hvejsel. Han er nævnt som fadder opslag 39  nærmere omtalt på Ingers opslag.


mvh
Else

Inger Toudal

#8

Lidt mere (svært at læse, ikke 100 % sikker):

Hvejsel kb 1724-1754:

opsl. 8: Øverst på siden står der Døde 1726 [evt. 1725].
Næstsidste indførsel på siden:
Onsdagen post Dom. Exaudi blefve
Jacob Lucassens kone: Karen
Pedersdatter af Hveissel, og
.......................................
........................ begravne.


opsl. 18: Året er vist 1729, en søndag i advent.
På nederste halvdel af siden:
Xxxx Jacob Lucassens barn af
Hveissel var og i Kirke til daa-
bens Confirmation, baaren af
.........................................
.........................................
...................... Søren.


Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Pernille Amanda Kanto

Tak for den store hjælp! Så må jeg vel bare grave videre, indtil jeg finder en Lukassen - er ellers et godt stykke tilbage i tiden uden at støde på det ;)

Inger Toudal


Jamen Pernille, Jacob Lucassen i Hvejsel er med stor sandsynlighed far til Jens Jacobsen.

Hvis du ikke finder fødslen i en kirkebog eller andre beviser, må du have fat i skiftet efter Jacob Lucassen for at finde ud af, om han havde en søn Jens, der var i live ved faderens død.

Jeg har en lumsk mistanke om, at Jens kunne være det barn, der bliver født i 1733, hvis navn ikke længere kan ses i kirkebogen.

Der er andre, der er nået til samme konklusion:

http://homepages.rootsweb.ancestry.com/~cmsbill/gp480.htm

Jacob Lucassen får en datter til, der bliver døbt Karen, f. 1738 (Hvejsel 1724-1754, opslag 52).

God jagt!

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal


Der var gået kludder i kronologien vedr. datteren Karens død. Hun er både født og død i 1731.

Døde 1725 findes på opslag 4, så Karen Pedersdatter dør 1726 (opslag 8 ).

Jacob Lucassen

1726 Hustruen Karen Pedersdatter dør.

1729 Sønnen Søren.

1731 Datteren Karen, der dør samme år.

1733 Et barn, muligvis sønnen Jens.

1735 Datteren Mette.

1738 Datteren Karen.

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Else Skovbo Jensen

Hej
Jens Jacobsen fra Hvejsel er gift med Anne Andersdatter i Tørring kirke i 1758
se her http://www.milloup.dk/bf/aale-torring/torring-1750.htm


med venlig hilsen
Else

Pernille Amanda Kanto

Det er noget, jeg skal se på i weekenden, takfor alle ledetrådene :)