När införs en födsel i olika kyrkoböcker?

[Eva Morfiadakis]

Jag har en fråga:

I FT 1901 står det att en separerad kvinna är inflyttad 1877 med sina tre barn. I september 1901 får hon ett barn med en annan man än sin man. Det står i dopboken att hon är "enke" vilket nog inte är sant.

Barnet adopteras bort nästan ett år senare. Tyvärr står det inte var adoptivföräldrarna bor. I anmärkningsspalten står det att födseln ska noteras i en sogn i Viborg amt enl Fattigudvalgs skrivelse. Det står inte varför. Barnet är antecknat utan namn där men med födelsedag, ort och de biologiska föräldrarnas namn.

Kan någon förklara för mig reglerna för att antecknas i flera födelseböcker? Jag vet ju det här med 10-månadersdagen men den här kvinnan verkar inte har varit någon annanstans.

Eva M

[claus andreasen]

Hej Eva....

Jeg tror hvis du skal have nogle svar, må du give nogle mere specifikke oplysninger, dels om navne og de kirkebøger/folketællinger du omtaler, hvis man skal have en chance for at lede dig på rette spor...
Bare et godt råd..

Mvh. Claus

[Eva Morfiadakis]

Jag har hittat personen i kyrkbok 1 och i kyrkbok 2.  Jag förstår inte varför personens födsel införs i kyrkbok 2.

Modern befann nämligen sig sen flera år tillbaka med sina andra barn på orten där barnet föds. Hon bor inte i sogn 2 på 10-månadersdagen.

Jag hjälpte någon på ett svenskt forum och har inte kvar uppgifterna.

Jag ville bara allmänt veta något om reglerna. Jag har försökt leta på Rigsarkivets sidor men inte funnit något. Jag kan fråga nästa gång jag kommer dit för min egen släktforskning.

Eva M

[Inger Toudal]

Hej Eva

Det skyldes nok bestemmelserne i Lov om det offentlige Fattigvæsen af 1891, som kan ses her

http://www.h58.dk/Fattigv/Fattiglov_1891.pdf

Jeg stødte på problemet i forbindelse med en ugift mor, der ifølge kirkebogen opholdt sig på fødselsstedet 10-månedersdagen før nedkomsten, men fødslen bliver til trods for dette også noteret i kirkebogen for et andet sogn (AO, Skt Stefan, Sokkelund, København 1892-1903, opslag 27, nr. 16).

Kapitel II.
Om Forsørgelsesstedet.

§ 16.
Den til Fattighjælp trængende har Forsørgelsesret i den Kommune, i hvilken
det oplyses, at han efter opnaaet Attenaarsalder senest har haft 5 Aars uafbrudt
fast Ophold uden i den Tid at have nydt Fattighjælp; har han samtidig haft
Hjemsted i flere Kommuner, betragtes han, som om han kun havde haft fast
Ophold paa Hovedhjemstedet.
- - - - -

§ 17.
Kan der ikke paavises nogen Kommune, som er forpligtet til ifølge Reglerne i
den foregaaende Paragraf at forsørge en trængende, bliver denne at forsørge af
den Kommune, der efter denne Lovs Bestemmelser er at anse som hans
Fødekommune.

§ 18.
Ægte Børn blive at anse som fødte i den Kommune, hvor Forældrene paa den
Tid, da Barnet fødtes, havde et til Erhvervelse af Forsørgelsesret egnet Ophold,
jfr. § 16, eller, saafremt de intet saadant Ophold havde, eller dette ikke kan
udfindes, i den Kommune, hvor de til samme Tid vare forsørgelsesberettigede.

§ 19.
Som uægte Børns Fødekommune anses den Kommune, hvor Moderen
Timaanedersdagen før sin Nedkomst havde et til Erhvervelse af Forsørgelsesret
egnet Ophold, jfr. § 16. eller, saafremt hun intet saadant Ophold havde, eller
dette ikke kan udfindes, i den Kommune, hvor hun ved sin Nedkomst var
forsørgelsesberettiget.
Ved Maaneder forstaas Kalendermaaneder.

§ 20.
Dersom Forældrene paa Barnets Fødselstid eller Moderen til et uægte Barn
Timaanedersdagen før Fødselen nyde Fattigunderstøttelse uden for deres
Forsørgelseskommune, betragtes Barnet som født i Forsørgelseskommunen.

§ 21.
Vedkommende Præst har i den første Uge i hver Maaned om alle de til ham i
den forløbne Maaned anmeldte Fødseler at gøre Indberetning til
Fattigbestyrelsen. Denne har da, saafremt den Kommune, hvor Barnet er født,
efter de i §§ 18 til 20 givne Bestemmelser ikke skal betragtes som
Fødekommune, efter anstillet nærmere Undersøgelse uden Ophold at meddele
Fattigbestyrelsen i den Kommune, hvor Barnet skal betragtes som født,
Underretning om Fødselen, og efter at sidstnævnte Bestyrelse har erkendt
Barnets Fødehjemstedsret, eller denne i fornødent Fald er fastsat ved højere
Øvrigheds Kendelse, skal der om Sagens Udfald gøres Bemærkning i begge
Kommuners Kirkebøger.
- - - - -

§ 22.
Gifte Koner blive altid, om de endog opholde sig paa et andet Sted, at
forsørge af den Kommune, i hvilken Manden er forsørgelsesberettiget, selv om
Separation fra Bord og Seng er bevilget de paagældende. En Enke eller fraskilt
Kone beholder det Forsørgelsessted, hun havde ved Mandens Død, eller da
Ægteskabet opløstes ved Skilsmisse, indtil hun selv derefter vinder
Forsørgelsesret andet Steds.
- - - - -
Uægte Børn og Børn, der forblive hos fraskilt Kone, ere indtil det fyldte 18de
Aar forsørgelsesberettigede paa det Sted, hvor Moderen har eller ved Døden
havde Forsørgelsesret.
- - - - -

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Eva Morfiadakis]

Tack Inger. När jag läser paragraf 22 tror jag att den är förklaringen.

Eva M