Rasmus Jacobsen Holst, herredsfoged i Lysgård-Hids Herred, slutn. af 1600-tallet

Startet af Erik Bjerre Fisker, 07 Mar 2013 - 18:06

Forrige emne - Næste emne

Erik Bjerre Fisker

Hej

Jeg søger oplysninger om Rasmus Jacobsen Holst, som var herredsfoged i Lysgård-Hids Herred i slutningen af 1600-tallet. Jeg ved ikke hvor og hvornår, han var født, eller hvem hans forældre var. Han havde en søster, hvis navn jeg ikke kender, men som må have været gift med Gregers Jensen i Ans Kro. Gregers Jensen og søsteren havde i hvert fald to sønner: Christen (Christian) Gregersen Holstein og Jacob Gregersen.

Rasmus Jacobsen Holst var gift to gange: først med Elenora Dorthea Braem, som må være død et stykke tid før 1699, for allerede før 1699 var han blevet gift med sin anden kone Maren Hansdatter fra Skanderborg. De havde i hvert fald to døtre: Anne Barbara Rasmusdatter Holst, født før 1600 og Anne Rasmusdatter Holst født o. 1715. Desuden havde Rasmus Jacobsen Holst sandsynligvis også en søn uden for ægteskab: Jacob Rasmussen Holst, født sandsynligvis i første halvdel af 1680'erne.

Rasmus Jacobsen Holst boede i Dalsgaard i Hørup Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt fra 1693 til 1713, hvorefter han flyttede til Skanderborg. Ifølge Skanderborg Rytterdistrikts Panteprotokol 1738-1765 døde han i Skanderborg i 1729, og hans kone døde i 1738, men jeg kan ikke finde deres død indført i kirkebogen.

Er der nogen, som ligger inde med oplysninger om Rasmus Jacobsen Holst fra før han flyttede til Dalsgaard i 1693 inklusiv hans fødsel og forældre? Og findes der oplysninger om hans tid i Skanderborg, samt hvornår han præcis døde og hvor?

Venlig hilsen
Erik Bjerre Fisker

Judith Olsen

Hej Erik

Kan ikke hjælpe dig - men det er dejligt at se dig her i forum, slægtning :-)

Håber, at nogen kender den del af din slægt.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Erik Bjerre Fisker