Ane Elisabeth Marie af Gyldenfeldt f. på Søviggaard 1801

Startet af Steffen Havshøj Hansen, 04 Mar 2013 - 10:12

Forrige emne - Næste emne

Steffen Havshøj Hansen

Hej allesammen

Jeg leder efter Ane Elisabeth Marie af Gyldenfeldts far. Hun er født på Søviggaard og døbt den 17. oktober 1801, og senere blevet gift med Hans Pedersen den 24 oktober 1830. På deres vielses attest står et af vidnerne som værende Capt. Von Gyldenfeldt og ham har jeg fundet to muligheder af. Det kan enten være hendes far som virkelig var kaptajn

Han findes her:
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Conrad Wilhelm von Gyldenfeldt   40    Gift   Mand   virkelig Capitain   
Geske Stokholm   27    Gift   Hans Kone   -   
Christian [ von Gyldenfeldt ]   2    -   Deres Søn   -   
Anne Johanne Tønnesdatter   12    -   Fruens Søsterdatter   -   
Knud Christensen   24    Ugift   Tienestekarl   -   
Birthe Pedersdr:   23    Ugift   Stuepige   -   
Else Nielsdatter   19    Ugift   Kokkepige   -   

Eller det kunne være hendes bror Christian (som er to år i 1801, hvor hun selv skulle være født)

Er der nogen der kan hjælpe mig med at grave lidt ekstra oplysninger frem om Conrad Wilhelm, samt finde Ane Elisabeth Marie af Gyldenfeldts dåbsattest? For jeg kan ikke finde den.

Anna Grethe Amkær

Hej.
Iht. kirkebog for Lunde-Ovtrup 1777 - 1813 opslag 58, nr. 13, hvor du har den ønskede dåb, må faderen være Conrad og moderen står nævnt ved navn, Geske, altså familien fra din FT 1801. Dansk Adels Årbog 1908 har yderligere om slægten Gyldenfeldt.

Venligst
Anna Grethe

Steffen Havshøj Hansen

Tusind Tak Anna Grethe, men kan du fortælle mig hvor jeg finder den omtalte adelsbog?.. Er de virkeligt adelige? For min mormor har altid drillet min morfar med at hans mor sagde de havde blåt blod i årene.. (Jaaa hun er en drillepind min mormor!)

Peter Kyhl

Hej Steffen.

Familien var adelig. prøv at google navnene. Du finder også familien her direkte tilbage til kendte højadelige familier. http://skeel.info/getperson.php?personID=I2385&tree=ks

Mvh. Peter Kyhl

Anna Grethe Amkær

Hej igen Steffen.

Christian Schousboe blev adlet "af Gyldenfeldt" den 11.7.1761. Du kan givetvis finde våbenskjoldet på Rigsarkivet. Slægten eksisterer stadig "world wide", så din mormor har ganske ret :o)

Venlige hilsner
Anna Grethe

Torben Gyldenfeldt Wulff

Steffen -

Måske kan jeg hjælpe lidt.
Gyldenfeldt slægten er nulevende og bor over hele verden. Faktisk er du gået glip af familietræffet på Broholm i sommeren 2011 i anledning af 250 året for adelspatentet. Slægten er sværdadel uden titel. Der er en udførlig beskrivelse og afbildning af våbenskjoldet i Adelsårbogen 1908, men nogen har været flittige og lægge artiklen ud på wikipedia. http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenfeldt

Ane Elisabeths vidne var uden tvivl hendes far. Han var kaptajn, kompagnichef og ejer af Søviggaard. Storebror Christian var vejbetjent i Varde og døde d. 22 09 1874.

Ane Elisabeth var ældste datter af Conrad Wilhelm af Gyldenfeldt og Gedske Stockholm i en børneflok på 10 (2 døde som spæde)

Conrad Wilhelm var yngste søn (af 8 børn) af Christian Schousboe og Anne Beate Nielsdatter Sehested fra Broholm. Jeg har selv fornøjelsen af at være efterkommer af Conrads storebror Generalmajor Casper Wessel af Gyldenfeldt 23 08 1751 - 01 07 1830.

Mvh
Torben Gyldenfeldt Wulff