Hans Svanning og Svane-slægten - hvem var de?

[Regelsen]

Hej Lis

Det 6. barn:

Hans Nielsen Friis, født 14.10.1587 i Ribe, død 26.06.1630 i Ribe, skifte 06.10.1630, gik i regne- &
skriveskole i Hamburg 1602-03, kom 1603 i tjeneste hos Thomas Lorck i Kbh., hvem han tjente i godt
6 år i hans krambod og andetsteds både indenbys og udenbys, rejste 1610 hjem til Ribe, hvor han i 8
år forestod faderens forretninger indenlands og udenlands med megen lykke og velsignelse fra gud 1618,
et års tid før faderen døde overtog han selv forretningen, som han førte frem til en af datidens største,
drev tillige biavl i stor stil, ejede adakellige skibe og skibsparter samt mange faste ejendomme, og han
blev da også en af byens rigeste mænd. Var forstander or gilden 1618-50, blev rådmand 14.07.1620,
borgmester 06.08.1623-38, tillige hospitalsforstander 1637-40, atter rådmand 1638-50 med samme
friheder, som da han var bormester. Underskrev 1648 sammen med borgmester Morten Lassen
dokumentet vedrørende Ribe bys hyldning af hertug (kong Frederik III).

I hans våbenskjold ses en sol med 16 stråler og derover 2 seksoddede stjerner. Gift  20.07.1618 i Ribe
med Lene Kjeldsdatter, født 1596 i Ribe, død 25.07.1636 i Ribe, datter af borgmester Kjeld Jørgensen &
Anna Ibsdatter Tornum. (Malerier af dem i Ribe D.; 7 sønner & 2 døtre.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Tusind tak for informationerne - så er der noget at gå efter  .
Giftermålene ser spændende ud...

Har du et par tip om kilder?

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Kilder:

Forældre - J. Kinch, .B.H.; Pede Terpager - Inscriptiones ripenses; D.D.A. XXXII; Hardsyssels Årb. 1912.

1.barn - J.K. R.B.H.; Wiberg.

2.b. - J.K. R.B.H.

3.b. - Nye Danske Magasin II; Meddelelser fra Rentekammerarchivet 1872, s.170; H.U.Ramsing Kbh. Ejed.1377-1728; Kirkehistoriske Samlinger 3.r. II/759; Herredsdag Dombog 30.07.1650, f. 795, 805, 812.

(Hans Trægaard - O.Nielsen: Kbh. Diplomatarium V/223)

4.b. - PHT 4.r. I/41 & 7.r. I/242 flg.; Nye D.M. II/38; J.K. R.B.H.

5.b. - J.K. R.B.H.; Wiberg.

6.b. - J.K. R.B.H.

Vedr. Ingeborg Sørensdatter Friis, født ca.  1604, død 16.02.1654 i Bergen, gift 17.09.1624 i Lund med
Ludvig Hansen Munthe, født 02.08.1593 i Tikøb, død 12.03.1649 i Bergen, søn af præst Hans Munthe og
Anne Cathrine de Fine.... Fra disse nedstammer bl.a. baron Ludvig Holberg.
[J.F. Lampe: Bergens Stifts Præster; S. Cawallin: Lunds Stifts Herdaminne I/325; Ehrencron-Müller:
Forfatterlexicon V/472; Norsk biografisk Leksicon IX/510.

[Familien Friis fra Ribe gennem 400 år  -  H. Friis-Petersen

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen - og alle læsere af Svane-tråden!

Du skal have tak for dine kilde-oplysninger. Jeg forsøger at skrive det ind på min hjemmeside.

Jeg har en rettelse til C M Munthes artikel, for det må være en trykfejl i artiklen/anetavlen ovenfor, når der om Maren Christensen Friis står:

g. 1 ° Hans Hansen Svane
Borger i Ribe († c. 1693) - hvilket i stedet må være giftermålet i 1593, da han døde i 1604.
g. 2° Nils Sørensen Glud
Mag. Kannik i Ribe († 1623)

Jeg vil i stedet holde mig til dine oplysninger ovenfor:
"Maren Christensen Friis, gift 1.g. 17.10.1596 med Hans Hansen Svane, gift 2.g. 22.09.1605 i Ribe med Niels Sørensen Glud (gift 1.g. med Marine Hegelund)".

Er der mon andre trykfejl i artiklen?

Venlig hilsen
Lis

[Lis Klarskov Jensen]

... Så er jeg i gang med at arbejde mig igennem Friis-Svane materialet på min Svane-hjemmeside, men der er jo altid noget der skal checkes, og jeg har set på nettet, at Maren Christensdatter Friis skulle have endnu en datter, Anne Hansdatter Friis, født 1599, død 30.5.1633, gift med Kjeldsen, se http://bjørnholt.net/p/18353.htm eller http://bjørnholt.net/p/18355.htm 

Er der mon noget om snakken?

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej

Jeg har lagt lidt info på http://www.klarskov.org/svane/marine-svane-d-y.htm - og har dermed fået denne Marine Svane, "datter af den navnkundige kgl. historiograf og kanonikus i Ribe, Mag. Hans Svaning (1503-1584) og Marine Sørensdatter Stage, borgmesterdatter fra Ribe" på familie-listen.

Også ny side: http://www.klarskov.org/svane/Kirsten-Christensdatter.htm

Marine-Linket i menuen er rettet. Men jeg har endnu ikke fået alle navne indført på navneregisteret, da jeg selv har programmeret hj. siden og skal gøre det manuelt.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej

Næste Svane-artikel side 36-45:

"side 36
Svane (Oluf Hansen),
rigsdagsmand for Horsens, er oversprungen af P. V., U. og L. P.,
opføres af R. kun blandt underskriverne på gejstlighedens og
borgerstandens fællesandragende af 8. oktb., så han sagtens [...]

 1) Falst. landst.-prot, 1668 fol. 35. - 2) Wiberg III. 312. - 3) Wiberg
III. 697. - 4) V. Holm 20/9 1894. - 5) I. Barfod, " Falst. Geistl." I. 266. -
-*) Af deres to sønner blev Peder O. L". f. 1/6 1685, præst i Grevinge 21/5,
1712, † 26/12 1738; af deres fem døtre blev Marie Elisabeth O. L  * 4/7 1701
mag. Joh. Kristoffer Suhr, præst i Nørrevedby og Alslev; Anna Sofie O. L.
(† 8/11 1749) * 26/8 1706 mag. Lorens Bildsøe, præst i Kettinge og Bregninge ;
Margrete O. L. (f. 15/10 1688. †22/11 1744) * 1722 mag. Søren Eilertz, præst
i Rødby og Ringsebølle (Wiberg I. 477, II. 87, III. 476 og 488, jfr. J. J. F.
Friis I 459-60, II 19-20 og 59-61,  I. Barfod " Falst. Gejstl." I. 40, 266-70
og II. 1815, 235)."


"side 37
[...] sent har indfundet sig på rigsdagen; men han underskrev H. T. og
tilsagdes til arvehyldingen; underskrev derimod ikke E., som dog
blev ombåren i hjemmene (han har, måske dengang været ind-
kaldt til det store lovnævn). -
       Oluf Staby var eu velhavende købmand i Ribe, gift med
Else ..... De havde to døtre: Else Olufsd., * borgmester Peder
Lambertsen i Ribe, og Anna Olufsd., * Anders Madsen (Pors?),
der allerede inden 1575 var borgmester i Horsens og døde som
sådan 1/5 1601 (1606?) 1): Men desuden havde de en søn: Hans
Olufsen Riber), som, rimeligvis på grund af sit svågerskab med
Anders Madsen, allerede inden 1580 slog bo i Horsens, hvor
han, senest 1582, var både rådmand og kirkeværge. Måske
blev han borgmester i 1586, men i hvært fald var han det 4/1
1590, da han trolovede Anne Hansd., som han 9/8 ægtede. Hun
var en datter af den navnkundige kgl. historiegraf Hans Svaning,
efter hvem hendes børn toge navnet Svane. - Hans Olufsen
døde 2/8 1615, en uge før sølvbryllupet, men hans enke døde
først 9/10 1634. De vare særdeles velhavende folk, og enken
stiftede »29/8 et sygehjem for tre fattige enker, af "taknæm-
lighed mod Guds gode forsyn, som havde bevaret hende og
hendes børn, da hun var flygtet for fjenden og opholdt sig på
fremmed sted, indtil fjenden [Wallenstein] var borte, og de så
kom med fred og sundhed hjem til land og hus. " Sygehjemmet ,
blev af folk kaldt "Svaneboligen ", eller "Himmeriges boder", og
hun vedligeholdt det selv til sin død, udsatte også hundrede
speciesdaler til dets vedligeholdelse  8).
       I sit tyvefemårige ægteskab havde Hans Olufsen og Anne
Hansdatter syv børn, af hvilke dog to sønner døde som små.
De øvrige vare: 1) Else Hansd. Svane († inden 1653), * 1) Lav-
rits Klemensen (f. j Vejle 1595, ,præst ssteds 25/2, 1620 † 25/11
1623), * 2) 1624 dr. Kristen Jensen Vejle (f. i Kbhvn. 24/1 1596,
konrektor i Odense 10/7 1621, rektor ssteds 11/11  22, professor
v. gymnasiet */1 23, præst i Vejle og Hornstrup 25/1 24, hof-
præst 24/1 27, teol. prof. v. universitetet 29, påny hofpræst 30,

l) Kinck, "Ribe By" II. 194, 238, 309, 572; Fabricius, "Horsens By"
s. 194 - 2) Fabricius, s. 193-96 o. m. fl. st. - 3) samme, s. 253. "



Kilde:
(Jacobs anden artikel fra Personalhistorisk Tidsskr. af Frederik Barfod fra 3. række 5. Bind fra 1896)

OCR scannet af mig.
Der kan være fejl i scanningen ved forskellige datoer, fordi fotokopien kan være ulæselig, og derfor er korrekturlæsningens resultat usikker nogle steder.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

... Artikel af Frederik Barfod, fortsat

(NB. forbehold for fejl: div. årstal og note-numre kan være forkerte, da fotokopi af artiklen kan være ulæselig her.) Rettelser og kommentarer modtages med glæde 

side 38
† 10/1 35), ^{* 3}) mag. Hans Madsen Huusvig (f. 1619, præst i
Hillerød 21/12 45, provst i Lynge-Frederiksborg herred 48, †
1670)¹); - 2) Anne Hansd. Svane, † 1660, * (1614?) Ernst
Ernstsen v. Baden (skriver på Åkær senest 1613, borgmester i
Horsens 1616-46, tillige kgl. renteskriver i Nørrejylland 14./10 29
samt (senest 1637) kgl. tolder i Horsens, † 21/11 56)*); - 3)
Oluf Hansen Svane, om hvem de følgende sider skulle handle; -
4) Hans Hansen Svane, f. 27/3 1606, professor v. universitetet
1633, prof. og dr. theol. 1646, biskop i Sællands stift 1655,
rigsdagsmand 1660, etatsråd, höjesteretsassessor, præses i kon-
sistoriet og titulær ærkebiskop 1660, † 26/7 68; - 5) Anders
Hansen Svane, hvis skæbne er ukendt**).
Om Oluf Hansen Svane (også kaldet Riber) holde vi os
helt igennem, som man vil se, nærmest til Fabricius, og det er
kun lidet, som vi fra anden kant kunne tilføje. - Hans fødselsår
kendes ikke, og vi have heller ingen efterretninger om hans
barndom eller ungdom; men han må udentvivl have hørt til de
ældste af börnene, siden han strags blev borgmester efter Jörgen
Nilsen († 1629), og det, så vidt det kan ses, uden forud at have
været rådmand eller have haft noget andet borgerligt hværv ²).
Han må sagtens ved sin dygtighed, sin formue eller sin fræm-
sagthed have vidst at göre sig gældende. Han var handelsmand
og skibsejer; af en kgl. skrivelse fra 5/5 33 fræmgår det, at han
"også drev almindelig vinhandel" ³); men 1643 blevet skib borte
for ham, "der kunde lade 1600 tdr. korn", har altså ikke været
så helt lille, og havde sin ganske ladning inde med rug" 4).


¹) Wiberg III. 505, II. 101 og I. 391; Bricka "Biogr. Lex." VIII. 399-400.
(Det er altså en fejltagelse, når Lampe (Thrap) "Bergens Stift" I. 9. lader
"Elisabet Svane, syster til ærkebiskop S." være gift med "borgm. Sten Friis
i Kbhvn"). - ²) Fabricius s. 204, jfr. s. 200. - ³) ssteds s. 208. - ⁴) ssteds
s. 208 og 437. - *) De havde fire sönner, alle præster: Lavrits v. Baden i
Stovby og Hornum, Johannes v. B. ved Lunds domkirke, Ernst v. B. i Hel-
singborg, Jakob v. B. i Holbæk og Merløse, samt datteren Maren v. B., der
var gift med den selvbjærgende, fædrelandsløse biskop Pedel Winstrup i Lund.
-**) Pontoppidan gör ham på stamtavlen i sine "Fundationer" til borg-
mester i Ribe, men borgmester Anders Hansen Svane (Riber) i Ribe (f. 1601,
† 12/3 1657) var en sön af hans morbroder, købmand Hans Hansen Svane
(s. Kinch II. 193 og 431-32).  


Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

... Artikel af Frederik Barfod, fortsat

(NB. med forbehold for fejl: div. årstal og note-numre kan være forkerte (især ved 8 og 3), da fotokopi af artiklen kan være ulæselig her.) Rettelser og kommentarer modtages med glæde.


side 39

Vistnok var det i den anledning, at "borgmester, råd og byens
24 mænd 30/5 43 bevilgede ham til hans skibsfornødenhed tre
træer i Lindskov," der vel altså må have været temmelig store.
Skoven synes dog allerede dengang hårdt medtagen, og fjorten år
senere hedder det, at "den ganske ophugges: en del forhugne
træer findes, dog utjænlige til andet end at brændes." Den
er nu omtrent aldeles forsvunden," men den lå i den nord-
vestlige del af bymarken ¹).
        Oluf Hansen " var upåtvivlelig en dygtig mand i sin stilling,
men stridbar, myndig, egenrådig og noget vindesyg synes han
også at have været", siger Fabricius; og han godtgör denne
sin dom ved en mængde uddrag af tingbøgerne, af hvilke det
synes os at fræmgå, at han hværken agtede lov eller ret, for
ikke at tale om billighed, så snart det gjaldt hans egen fordel,
hvilken han som byens øverste borgmester havde rigelig lejlighed
til at varetage. Snart havde han strid med en smed om et
hestebeslag; snart klagede han over en oldermand, der dog
ikke vidste, hvori han havde forset sig imod ham:" snart førte
han sag om part i en skude; snart om noget malt, som han
med en anden havde del i ² ). Man finder da heller ingensinde,
at han har givet en eneste hvid enten til kirke, skole, sygehus,
de fattige eller hvilket som helst andet velgörende formål. Nu,
dersom vi ikke havde görlige vidnesbyrd i modsat retning, var
det jo dog ikke aldeles utænkeligt, at han gav med sin höjre
hånd, uden at lade sin venstre vide det. Om hans fuldbroder,
ærkebispen, der så temmelig synes at have slægtet ham på, og
som ligeledes havde et meget klart begreb om penges værd,
vide vi jo dog, at han stiftede nogle legater.
        27/3 1632 æskede Oluf Hansen af byens borgmestre, råd og
"24 mænd" tilladelse til "at indhegne og lukke til sin jord den
gyde i Borregade, som kaldes Badstugyde", og det indrömmedes
ham, dog kun "til nogen klagede derover" ³). - 1640 havde [...]


¹) Fabricius s. 7, 2O7 og 287. - ²) ssteds s. 204, jfr. s. 447. - ³) ssteds
s. 204 (s. 232 står der imidlertid, at de 24 mænd "nægtede" ham tilladelsen,
"og han fik så ikke bemældte gyde." Hvad er det rette? Måske har 24-
mændenes nægtelse gjort fyldest for en "klage"?  


Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

... Artikel af Frederik Barfod, fortsat

(NB. med forbehold for fejl)


side 40

[...] han tilforhandlet sig et stykke jord i Fiskergade, og 5/5 s.å. tilbød
han at overlade byen det imod at få et andet stykke i bytte;
men "der må nok have været en hage derved," ti 24mændene
vare ham atter imod og gave ham på tinge det svar: "Borg-
mester må göre sig sit eget så nyttigt, som han bedst kan,
men de vilde nok selv gore byens forter færdige" ¹); og dermed
måtte han lade sig nöje. Derimod bevilgede man ham 19/4 41
et stykke jord ved Gåsedam, "næst nord for hans have og
toftejord," som han ligeledes havde bedt om ²). Man var ham
altså ikke stadig imod.
         Man må dog have fattet tvivl om hans fuldkomne pålide-
lighed som byens regnskabsfører, ti 8/8 43 fik lensmanden Erik
Krabbe brev om snarest at gennemse de endnu ikke til forhør
komne regnskaber for hospitalet, hvilket O. H. er forstander
for ³). Hvis gennemsynet overhovedet er foretaget - de gode
lensmænd vare jo ikke altid så rede til at efterkomme regeringens
bydende -, har det dog ikke medført noget fuldt tilfredsstil-
lende udslag. Dette skulle vi strags nærmere se, men forinden
skulle vi mærke os, at 1648 klagede borgerne til kongen over,
at O. H. til stor skade for sine medborgere og hele omegnen
vilde tiltage sig eneret til at handle med hollænderne og de
andre fremmede, som kom til byen. Således havde han nys
forbudt en hollandsk skipper, som lå der, at sælge noget som
helst til borgerne, uagtet han ikke selv købte noget af ham, og
skipperen selvfølgelig lige så gærne vilde sælge, som borgerne
vilde købe. Han beråbte sig her på et privilegium, som Kristian
IV. havde givet ham, men det gik dog for vidt, og, hvad enten
privilegiet så indeholdt eller ikke indeholdt, hvad han påstod,
fik han 13/6 gennem lensmanden Lavrits Ulfeld kgl. befaling til
atter at afgive det ⁴).
         Men en langt alvorligere klage rejstes et par år senere,
24/5 51, imod Oluf Hansen. I spidsen for klagerne stode byens
2den borgmester, Hans Markussen, og alle rådmændene. Den
er så særtegnende både for den anklagede og for hele tiden, at [...]


¹) Fabricius s. 204, jfr. s. 233. - ²) ligl, s. 204. og 233. - ³) Jyske
Tegn. 1643 fol. 64. - ⁴) Fabricius s. 204-05.

Venlig hilsen lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

... Artikel af Frederik Barfod, fortsat
(NB. med forbehold for fejl)


side 41

[...] vi skulle meddele et nogenlunde udførligt uddrag af de vigtigste
klageposter :

        Siden Oluf Hansen blev borgmester, vare, byen til mærkelig stor
skade, byens regnskaber ikke årlig blevne forklarede, men ganske
forbigåede; - imod resessen havde Lavrits Kristensen i nogle år
været byens kæmner; nys var han død i armod tillige med sin kone,
men han var aldrig holdt til at göre regnskab, hværken for hvids-
tolden eller for anden byens indtægt, og O. H. burde nu erstatte
byen, hvad den havde lidt ved denne hans forsömmelser - i sytten
år var der ingen rente svaret af de treti rdl., som vare givne til
skolens fattige elever, og selve kapitalen syntes forsvunden; men også
dette burde O. H. svare til, da han havde haft tilsynet; - O. H.s
moder havde skænket hundrede spesiesdaler til de tre boder, som
hun havde givet byen, men i tretten år havde O. H. taget pengene
til sig og hværken gjort regnskab for dem eller givet de fattige enker den
hjælp, de efter fundatsen skulde have, hvilket var "en stor synd og
höj dristighed;" -  efter et gammelt pergamentsskøde på rådhuset var
der givet et hus og ejendom til en af kirkerne; på denne havde O.
H. ladet bygge huse uden at have fræmvist lovligt skøde, og uden at
de kunde finde , at han havde givet noget vederlag; - af byens
rådstuhave havde han ligeledes egenmægtig ladet indelukke et stykke
jord, som han havde sat hus på og lod bruge til kålhaver for sine
boder, "ganske uden skøde og adkomst"; - kapellanen Peder Madsen
og en anden mand vare for nogen tid siden døde [kapellanen for o.
ni år siden), men der var ingen rigtighed gjort for deres formue
enten ved registrering eller skifte, og dog var der efterladt umyndige
börn; - i mange år havde O. H. været forstander for hospitalet og
årlig på de fattiges vegne oppebåret femti tdr. rug og byg af byens
avlsbrugere, men havde ikke efter ordinansens bydende gjort regnskab
derfor i rådets nærværelse; - flere stykker af byens jorder havde
han egenmægtig tilegnet sig til eget brug, således Sutfeld (Sortfeld),
hvor byens hyrdehus i mange år havde stået; - på Lovby mark
havde han ladet et stort stykke skov, der var byens fællesskov, med
mange store, og små egetræer, omhugge og rødde, bortført træerne,
og gjort sædeland deraf til sin egen nytte, men til byens store skade
osv. - Dette er mange af de omboende bønder bevidst, så vel som
byens borgere; de kunde dog ikke let vidne sandhed derom imod
borgmesteren, men "snarere som enfåldige folk lade sig tilhidse, först
ved bænkebreve sådant at forvilde, og siden til tinge det nogenlunde at
bekræfte." Borgerne havde allerede tidligere forelagt disse klagepunkter
for slotsherren Lavrits UlfeId, som vel havde tilholdt O. H. at er- [...]

(Ingen noter)

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden
... Artikel af Frederik Barfod, fortsat
(NB. med forbehold for fejl)

side 42

[...] klære sig desangående, men hans erklæring havde kun været "svats
og unöjagtig undskyldning." Nu kræve de sagerne undersøgte og
borgm. O. H. tilholdt at erstatte skaden eller bevise sine adkomster
og fræmlægge skøder, regnskaber osv. Kan denne deres bön nu ikke
opfyldes, bede de om at måtte afskediges fra sine bestillinger.

Men - borgm, Hans Markussen og rådmændene bleve ikke
afskedigede, og O. H. vedblev at være borgmester! Måske, gætter
Fabricius, har klagen ikke nået ind til kongen, og, så utroligt
det end må forekomme os og vor tid, synes sagen at være
jævnet i mindelighed ved et forlig ¹). 
         Nogenlunde samtidig havde han en anden sag: borgmester
og råd kaldte 15/9 1650 kapellanen i Horsens, Povl Klemensen
Bruun, til byens sognepræst, og borgmestrene kaldte tillige
høreren Nils Jensen Bryde til kapellan i Bruuns sted. Rådmæn-
dene vilde dog ikke have Bryde, men valgte på egen hånd
høreren i Århus Sven Kristensen, og gave ham kaldsbrev. Da
(5/12) bade borgmestrene kansleren, at han ikke måtte lade råd-
mændene få deres villie. Kongen kasserede nu bægge kalds-
brevene, både Brydes og Sven Kr.s, og udnævnte isteden (24/6
51) Kristen Eriksen, hidtil præst ved Olufskirken i Skåne, til
det ledige kapellani *); men rådmændene dömtes i femti rd1.s
bøde, deres fører, rådmand og byskriver Tomas Knudsen, blev
afsat, og præsten Bruun, som havde "styrket denne dristighed,"
fik en irettesættelse. - Næste år skulde Bruun i og udenfor
Tamdrup kirke have sagt "i påhør af vågnsvende og drenge",
at "borgm. O. H. haver gjort mig mere ondt end godt." O. H.
anklagede ham da, men der kom næppe andet ud af sagen end
gensidige beskyldninger. Bruun skrev således 9/9 51 til biskop
Jakob Madsen, at O. H. ofte havde bragt ham til at göre hans
arbejde sukkende, da han "haver ikke aleniste forsömt onsdags-
og torsdagsprædikenerne (endog når lidelseshistorien forhandledes),
men og tit og ofte (imod resessen) bededagsprædikenerne, at
jeg intet skal tale om sön- og helligdage." I de ni år, jeg har [...]


¹) Fabricius s. 205-07, jfr. s. 19, 183, 286-87 og 293. - *) N. J. Bryde
blev 30/11 51 præst i Koldby på Samsø, Sven Kristensen 30/5 52 præst i Nim og
Underup (Wiberg II 231 og 446).

Venlig hilsen lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

... Artikel af Frederik Barfod, fortsat
(NB. med forbehold for fejl - specielt ved tallene, der ikke er entydige.)

side 43

[...] været præst i byen, har han ikke en eneste gang været tilstede
ved morgenbönnen, "hvoraf er flydt og fulgt en stor nedbrydelse,
ti han er "den øverste borgmester i Horsens." Når O. H. taler
om det gode, han har gjort mig, så, "enten han mener det
stykke klæde, som han forærede mig over hans sal. hustrus lig,
som jeg tilforn nat og dag i hendes svaghed, som billigt var,
betjænte, eller andet, da takker jeg ham for det; kan han fordre,
så er jeg, Gud ske lov! god for at betale ham det" ¹). Søn-
derlig kirkelig har O. H. altså ikke været, skönt han var ærke-
bispens helbroder.
Skönt det kun middelbart vedkommer O. H., skulle vi som
noget særtegnende for tiden meddele følgende uddrag af kæm-
nerens regnskab: ,,28/3 1656 efter borgm. O. H.s befaling leveret
en fordreven herremand Joh. Fried. v. Egsberg udaf Schlesien
3 sld," - 3/6 efter borgmesters befaling givet en fordreven
herremand 5 #"; - 2/11 efter borgm. O. H.s seddel givet en
brandlidt mand fra Låland, som havde kgl. maj.s brev og be-
villing, 5 ½ sld." - "26/11 givet en fordreven herremand fra
Kurland efter borgm. O. H.s befaling 6 #" ²). Det var almisser,
som selvfølgelig kom på byens regning.
Elsket og agtet af byen var Oluf Hansen næppe, men lige-
fuldt blev han 1660 valgt til dens rigsdagsmand. Hans virk-
somhed på rigsdagen har dog ikke efterladt sig noget som helst
kendeligt spor. Han synes mest at have været fraværende, og al-
slags handelsvirksomhed har vistnok optaget ham langt mere end
den lovgivende. Ligefuldt var han en af de mange, som 26/1 61
sattes til at udarbejde en ny lovbog, men han har næppe udrettet
mere i dette brogede nævn end alle de andre, tyveto i tallet.
Som bekendt, måtte der da også indsættes nævn efter nævn;
inden vi 1683 fik vor "Danske Lov", hvis forfatter endda nærmest
blev en enkelt mand, den fortræffelige professor Rasmus Vinding.
         Oluf Hansen var visselig en velhavende mand: allerede 1627
ejede han to gårde og en have i Horsens, og 1632 opførtes han
for "fem gårdes eje" ³). Om tallet på hans gårde således ved- [...]


¹) Fabricius s. 97-98, 104-05; Wiberg I. 681-82. -²) Fabricius s. 325-
27. - ³) ssteds s. 208.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

... Artikel af Frederik Barfod, fortsat
(NB. med forbehold for fejl - specielt ved tallene, der ikke er entydige.)

side 44

[...] blev at våkse, kunne vi ikke afgöre, men han har nok sörget
for, at hans formue ikke siden mindskedes. Ved den ene af
gårdene var der en toft "med behørige fire fiskedamme og vand-
spring, som løb gennem Grönnegade", og "fra det sydøstre
hjörne i den sønderste [dam] lå der render i jorden, som gik
ned i borgm. O. H.s gård, hvor vandet sprang af en "post" ¹).
- 25/6 52 fik Korfits Ulfeld ordre til at hjælpe ham til rette i
anledning af hans "klagelige andragende" ²), hvis indhold dog
ikke kendes (mulig har det drejet sig om de ovennævnte sager,
enten den med hans fæller i byens øvrighed eller den med
præsten Bruun); men Ulfeld kan næppe have gjort stort ved
sagen, da han jo tre uger senere løb af landet. - 6/9 1660
udgik der missive til Henning Pogvisch i anledning af en be-
villing for borgm. O. H. til i hans og "hans hustrus" levetid at
være fri for fæste og afgift af kronens part i Hatting sogns
kirketiende, når den bliver ledig efter borgm. Ernst Ernstsens
enke ³), (Det skulde da næsten synes, at han har giftet sig
2den gang, efter sin 1ste kones død; hvad vi dog ellers ikke have
set antydet. Vistnok er "bevillingen" en gammel ramse, som i
tankeløshed er gengiven uafkortet.) - 14/3 61 pålagde rente-
kammeret lensherren at erklære sig over et andragende fra O. H.
om noget af Stjærnholm ladegårds forpagtning ⁴); men erklæringen
kendes ikke.
        Oluf Hansen Svane var gift med Elisabet v. Baden, der
sikkert var en syster til borgmester Ernst v. Baden, med hvem
han altså var dobbelt svågret. Med denne hæderlige og frede-
lige mand synes han altid at være kommen godt ud af det;
men dette var selvfølgelig Badens fortjæneste. Hun døde længe
för han (inden 9/9 51, som vi af Bruuns klage til bispen have
set), måske i barselsæng (?), og, om han påny indgik noget ægte-
skab, er i det mindste tvivlsomt. Selv døde han inden 23/7
1664, da et kgl. missive til magistraten i Horsens siger:
"Eftersom os elskelig, hæderlig og höjlærd dr. Hans Svane sig
hans afgangne broders, Oluf Hansens, efterladte börns værge- [...]

¹) Fabricius s. 267. - ²) Sæll. Miss. 1652 fol. 57. - ³) Jyske Miss. 1660
nr. 153. - .) Delib.-prot. 1661 Ia nr. 339.  

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

... Artikel af Frederik Barfod, fortsat
(NB. med forbehold for fejl - specielt ved tallene, der ikke er entydige.)

side 45

[...] mål som rette værge, en del for sit æmbede, en del for sin
fraværelse skyld der på steden, ej kan påtage, da haver I bem.
börn vederhæftige formyndere der i byen at forordne, som samme
værgemål sig kunne påtage og de umyndiges gavn og bedste i
alle måder søge, som forsvarligt kan være." ¹)
         Börnene vare: 1) mag. Elias Olufsen Svane, der 3/12 1687
blev kaldet til præst ved Horsens hospital og Torsted, i hvilket
æmbede han døde (jd. 31/1 1724)²). Var gift med Karen Fre-
deriksdatter. Han var ikke alene efter kødet sin faders sön:
Fabricius siger, at "tingbogen synes at vidne om hans strids-
lyst", og fræmfører herpå flere slående prøver ³), som blandt
andet lade os skönne, at han hværken agtede sin provst eller
byens øvrighed eller lov og ret; - 2) Frederik Olufsen Svane,
ejer af Bisgård, afkøbte sine tre brødre den toft med fiske-
dammen og vandspring, som de havde arvet efter faderen; -
3) Oluf Olufsen Svane, vistnok ejer af Vårsø, hvor han i det
mindste boede 1695; - 4) Ernst Olufsen Svane, († 1719) var
allerede 28/1 1710 (og vel forinden) toldkontrollør i Horsens og
gift med Mette Knudsdatter af Mårslet (deres datter Ane Mar-
grete Svane, f. 1704, blev 1728 gift med en baron Reitzenstein
i Voigtland); - 5) ..... Olufsen Svane, † som student*); - 6)
Maren O1ufsd. Svane, † ugift, jd. 13/7 1686 ⁴)."

¹) Jyske Miss. 1664 nr. 89. (Man kunde mulig heraf slutte, at også
broderen Anders dengang har været død; jfr. s. 38.) - ²) Wiberg I. 684. -
³) Fabricius s. 179-80. - ⁴) ssteds s. 208, jfr. 179-80, 267 og 357. - 20/7
1674, blev en "Johannes Olai Svaningius" student "e schola Hottersnensi"
(S. Birket Smith "Kbhvns univ.-matr." II, 50); måske er det ham? men han
må da rigtig nok mindst have været 23 år gammel (jfr. foregående side).  

Sidste side i Barfods artikel. Mange tak til Jacob for at bringe den på banen 

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

... rettelse til artiklens side 37 https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,54721.msg350146.html#msg350146

hvor sidste linje over sidste afsnit har fået en utilsigtet smiley med briller. Der skal i stedet stå: "speciesdaler til dets vedligeholdelse notehenvisning 3"

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

 Hej

Jeg har opdateret Friis-Svane familie:

http://www.klarskov.org/svane/navneregister-svane.htm

http://www.klarskov.org/svane/marine-svane-d-y.htm

http://www.klarskov.org/svane/hans-svane.htm

http://www.klarskov.org/svane/Kirsten-Christensdatter.htm + Munthes anetavle


- og så melder spørgsmålet sig:
Søren Christensen Friis og Marine Hansdatter Svane/Svaning (den yngre) blev gift i 1604 og blev forældre til Ingeborg og Maren/Marine.

Kender man andre børn?


Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Har ikke flere børn!

Men M.S.F. var jo gift 4.g:

Isak Jørgensen; Jacob Rasmussen Stoud; Niels Hansen Bugge; Peder Ananiassen Beyer.


NB. En datter af R.Kap. Christen Andersen Agerholm & Dorthe Bertelsdatter Taulow:
Maren Christensdatter Agerholm, * 01.07.1693 i Ringkøbing, død i Alslev 21.07.1753.
Gift med præsten Hans Lavridsen Friis.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Tak for oplysningen om børnene - så er der check på det!

- også tak for "Maren Christensdatter Agerholm", jeg kigger efter hende.

Men M.S.F. var jo gift 4.g:

Isak Jørgensen; Jacob Rasmussen Stoud; Niels Hansen Bugge; Peder Ananiassen Beyer.

Mon du har lidt info omkring disse to søstre? Der findes en hel del udokumenterede oplysninger på nettet, så det ville være rart, hvis vi kunne få nogle dokumenterede oplysninger her på tråden, som der kan bygges videre på?


Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Maren Sørensdatter Friis, død 01.05.1677, gift 1.g. med Isak Jørgensen, født ca. 1602, død 1647 i Selje,
student fra Bergen 1622, sognepræst i Selje i Bergen Stift, gift 2.g. med Jacob Rasmussen Stoud, født ca.
1619, død 1657 i Selje, søn af borgmester i Bergen Rasmus Larsen Stoud & Anne Sørensdatter, student
fra Bergen 1636, studerede 1642 i Leyden, sognepræst i Selje 1647; gift 3.g. med Niels Hansen Bugge, født ca. 1616, død 19.05.1668 i Selje, søn af præst i Etne Hans Nielsen Bugge & Anna jørnsdatter,
student fra Stavanger 1636, var præst i Hammer 1653, sognepræst i Selje 1657; gift 4.g. med
Peder Ananiassen Beyer, født ca. 1630, død 1675 i Bergen, søn af byskriver i Bergen Ananias Absalonsen
Beyer, student 1650, pers. kapellan i Selje 1646-1657, i Bergen 1661-1675.

[J.F. Lampe: Bergens Stifts Præster, I, 75, II, 157, PHT 1. R. II, 131; 4. R. I, 141]

Søn: Søren Isaksen Friis, født ca. 1638, død 1691, student fra Bergen 1660, r. Kapellan i Kristianssand
10.05.1663, fik kgl. konf. på embedet 16.11.1670, gift med Karen Christophersdatter. De havde 5 børn
i 1683

[D. Thrap: Christiansands Stifts Præster, s. 76; P.B. Lassen: Stiftsstaden Christiansand s. 125; PHT 5. R.
II, 232 & III, 32; Skattemandtal 1683.]

NB Ingeborg - hendes data - se #452

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Et værdifuldt arbejde - tusind tak for det. Slægts-oplysningerne er et stort skridt videre i egen Svaneforskning!!!

Bog-oplysningerne er også særdeles værdsat og Lampe er bestilt. De andre kan vist ikke lånes på bibliotek.dk.


Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Et par gode tip fra en slægtsforsker i Belgien om norske Svaner:

Bergens borgerbøger:
http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bergensbbok&sideid=252&storleik 

En del spændende norske webbøger:
http://da2.uib.no/cgi-win/webbok.exe

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Til dem der ikke har været der endnu: et godt sted til søgning efter personer i Norge:

http://digitalarkivet.arkivverket.no/sok/person?s=


som f.eks. disse Svaner http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01038082004006

001 01 Hans Ludvig Svane 41 Frederiksund Danmark Husfader g Handelsborger   f. o. 1825
002 01 Petrea Wilhelmmine Svane 37 Kongsberg hans Kone g  
003 01 Waldemar Gottfred Svane 13 Kongsberg deres Søn ug  
004 01 Theodor Wilhelm Svane 11 Kongsberg deres Søn ug  
005 01 Leonard Gottlib Svane 9 Kongsberg deres Søn ug  
006 01 Anna Sophie Svane 7 Kongsberg deres Datter ug  
007 01 Ernst Ludvig Svane 5 Kongsberg deres Søn ug  
008 01 Otto Emanuel Svane 1 Kongsberg deres Søn ug  
009 01 Paul Berg 76 Kongsberg Konens Fader e

- et par Munthe på http://digitalarkivet.arkivverket.no/sok/person?s=munthe

- de Fine på http://digitalarkivet.arkivverket.no/sok/person?s=de+Fine

- man får atter andre personer op, hvis man søger på individuelle navne

Venlig hilsen lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

Vedr. Oluf Hansen Svane.

Som mange har bemærket, er tråden lang, og det kan være svært at finde alle de oplysninger, der er relevante for en eftersøgning. Men sådan er det jo.

Jeg ser nu, at Kirsten Sanders var så venlig at gøre opmærksom på Barfods artikel om Oluf Hansen Svane allerede på side 13, svar # 361 på denne tråd. Kirstens link var til en (tydelig) webbog, hvor man kan læse netop den artikel, som Jacob Nørhaven Larsen efterfølgende har gjort opmærksom på ved Frederik Barfods artikel i Personalhistorisk Tidsskr, 3. række, 5. bind, s. 36-45 - og som jeg efterfølgende har scannet og lagt ud her.

Æres dem som æres bør, så jeg vil derfor takke både Kirsten og Jacob for det vigtige spor om Svane-familien  

Jeg arbejder med dette materiale for at lægge det på Svane-hj.siden og har et spørgsmål:

Riber-Svane epitafiet i Horsens Klosterskole viser familien med Riber og Svane, og http://www.byarkivet-horsens.dk/Historie/Personalhistorie/Anna%20Hansdatter%20Svane.aspx
skriver:
"I Klosterkirken i Horsens hænger et af byens ældste epitafier, og her er hun den centrale person. På epitafiets ses hendes forældre, ægtefællen, Anne Svane selv, datteren og svigersønnen, der blev borgmesterpar i Horsens, samt hendes øvrige børn."

Betyder det, at epitafiets ældste ægtepar lige midt for er portrætter af Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage ???

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

Jeg har i dag ringet til byarkivet i Horsens og snakket med en rar dame, der anbefalede mig at skrive en mail, så det har jeg gjort.

Måske kan byarkivet hjælpe med at give mig teksten fra Riber-Svane epitafiet i Horsens Klosterkirke.
Det ville være praktisk at vide, hvad der står dér 

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej alle sammen

Vedr. navneproblematikken og Riber/Svane epitafiet i Horsens Klosterkirke incl. nationalmuseets vurderinger etc. på

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_5653-6060.pdf

og har nærlæst den meget utydelige epitafie-tekst (i min afskrift):

" Her neden for hviler Erlig oc welforstandige mand S. Hans Oluffsøn Riiber, som var Borgemester i Horsens i 25 Aar oc hensouff i Herren den 2 Augusti Aar 1615. Med sin kære oc G [?] Hustru Anne S. Mester Hans Suane fordum Canick udi Riibe hans Datter [historikeren Hans Svaning, †20. sept. 1584]  som oc hensoff i Herren den 9. okt. 1637 oc aflede tilsammen i Deris Ecteskab paa 25 Aars thide 5 Sønner oc 2 Døttre. Herhos hviler oc Erlig oc welforstandige Mand Ernst von Baden som war Borgemester her sammesteds i 30 Aar, som hensoff i Herren den 21. nov. 1656 med sin kiere Hustru Anne forbemeldt S. Hans Ribers Datter som oc hensouff i Herren den ------  Aar 16---- [efter 6. sept. 1660] afflede tilsammen i deris Ecteskab paa Aars thide [o. 41] 4 Sønner oc 1 Datter. Gud giffue Denim ---- Samtligen med alle Christne en Glædelig oc Erefulde opstandelse."

I teksten er der ingenting der siger, at parret i centrum skulle være andre end salig Hans Oluffsøn Riiber og hans kære hustru Anne S. Mester Hans Suane fordum Canick udi Riibe hans Datter.

Her er det tydeligt nok, at historiker Hans Svaning kun er med for at identificere Anne. Hendes mor Marine er end ikke nævnt - så jeg hælder til det resultat, at epitafiet forestiller det ægtepar, der har betalt for det.

Jeg kunne ellers godt have tænkt mig et portræt af Hans Svaning og hustru her 

Venlig hilsen
lis

[Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen]

Hej Lis,

Jeg kan ikke komme ind på mine gmail adresser, mit antivirusprogram blokerer med en advarsel om virus, hvad jeg ikke tror, det er, jeg regner med at klare problemet snart, så jeg kan få sendt den aftalte mail.

Venlig hilsen

Birgit Djurhuus

[Lis Klarskov Jensen]

Hvem ligger begravet hvor  og hvem er de?

For at dvæle lidt mere ved denne epitafie- og person-problematik kan man på side 5959-5961 i http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_5653-6060.pdf læse om div. formodninger om, hvem der ligger begravet sammen:

"II. Midtskibets 1.-2. fag
Gravkortet 1888 viser fem murede krypter i midtskibets 1.-2. fag (fig. 444, nr. II,1-5), hvoraf to kan identificeres med nogen sikkerhed. Af et samtidigt brev fra Estrup til Storck fremgår, at begravelserne, der ikke så 'synderlig gamle ud', gennemgående var muret af munkesten med tyndere mursten i den øverste del af murværket samt murstensgulv. Væggene var berappede, og overdækningen bestod blot af et bjælkelag, hvorpå kirkegulvet var sømmet. Krypternes længde og bredde var 3-4 alen (ca. 1,9-2,5 m), dybden ca. 3 alen (ca. 1,9 m).636

5) Muret, svagt rektangulær begravelse, ca. 2,2×2 m, placeret i 2. fag (fig. 444, nr. II,5). Tilhørsforhold usikkert.
Begravelser i midtskibets 1.-2. fag med usikker placering, antagelig identiske med ovennævnte:
Borgmester Hans Olufsen Ribers og Oluf Hansen Svanes begravelse. Jfr. epitafium nr. 1 og †gravsten nr. 4. Muret, efter taksten at dømme i 1. eller 2. fag. 1700 blev begravelsen, da betegnet »Doctor Svaningi fæderne begrafvelse« (med henvisning til biskop Hans Hansen Svane), repareret og stenen atter lagt på.645

Midskibs mod vest
Begravelser: Formentlig Hans Olufsen Riber, †1615, og hustru Anna Hansdatter Svane, †1637 (jfr. epitafium nr. 1), samt borgmester Oluf Hansen †1664;646 Oluf Hansens datter, Maren Olufsdatter, 13. juli 1686; Oluf Hansens søn, Ernst Svane, 3. maj 1719." citat slut

Der lægges her ikke skjul på, at man ikke kan identificere gravene med sikkerhed, så der må ikke have været navneskjold på kisterne men kun "mands minde" som f.eks. udtalelsen i 1700 om »Doctor Svaningi fæderne begrafvelse«.

Hvis man sammenholder "mands minde" oplysningen fra 1700 med epitafiets oplysning om hvem der ligger begravet neden under, (og epitafiet blev flyttet fra sin oprindelige plads) står der på epitafiet helt tydeligt, at "Her neden for hviler Erlig oc welforstandige mand S. Hans Oluffsøn Riiber... 1615. Med sin kære oc G [?] Hustru Anne S. ... 1637 ... Herhos hviler oc Erlig oc welforstandige Mand Ernst von Baden ... 1656 med sin kiere Hustru Anne forbemeldt S. Hans Ribers Datter."

Hvis man skal være helt firkantet er det tydeligt, at Erlig oc welforstandige Mand Ernst von Baden død 1656 og hans kære kone Anne S. død 1637 ikke har den samme bevågenhed i eftertiden som sønnen Oluf Hansen og hans efterkommere. Det er vel naturligt nok. Men spørgsmålet dukker op: hvor er Ernst von Baden og børn blevet af? De lå der - og så lå de der ikke?

Hvis der engang har været skilte på kisterne, er de væk nu - og for længe siden. Kirkeregnskaber er der vist, jf. note nr.645:" LAVib. Kirkeinsp.ark. Rgsk. (C 621-1); jfr. også HofmFund II 173."

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Birgit
Mails modtaget. Jeg er klar til Ribe og Rigsarkivet 


Dagens nyheder fra Norge: Jeg har opdateret http://www.klarskov.org/svane/maren-hansdtr-svane.htm  gift 1. gang med Søren Jørgensen Jelling, 2. gang med Laurits Andersen Gonsager (ane).

Opdateringen indeholder oplysninger om Svane-Gonsager datteren Johanne Lauridsdatter Gonsagers  familie med navne som Bircherod, Munck, Müller, Clüwer, Haberdorph, Brock m.fl.
Steder som Bergen og Christiania. Fik en stor efterslægt i Norge.

Kilder:
Dansk Biogr. Leksikon, 1. udgave, Bricka, Gyldendal.
Johan Fr. Lampe: "Bergens Stifts Biskoper og præster efter Reformationen", bind I side 112

Venlig hilsen
lis

[Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen]

Hej Lis,

I en litteraturliste i bogen Aalborg Bys Historie, II del, af P.C.Knudsen, 1932, vedrørende Aalborg bys jorder, er jeg stødt på en forfatter, som hedder capt. F.V.Svane. Han har skrevet bogen 11. Bataillons Historie

Det eneste andet sted, jeg kan finde ham på nettet, er her:

http://archive.org/stream/exportregisterof00federich/exportregisterof00federich_djvu.txt

Er han nævnt her i tråden?

Venlig hilsen

Birgit Djurhuus