Hopmann Abels kompagni, Nakskov 1647

Startet af Morten G. Stryhn, 12 Feb 2013 - 11:17

Forrige emne - Næste emne

Morten G. Stryhn

Jeg har søgt en del efter viden om dansk militær historie i det 16. århundrede.

Specifikt vil jeg gerne vide noget om Hopmann Abels kompagni ved Nakskov i 1647.

Set med nutidens øjne, så lyder det måske lidt mærkeligt, men Nakskov var indtil Svenskekrigene i 1658-59 Danmarks femte største by.
Byen lå på ruten Kiel - København. Med båd fra Kiel, og hestevogn videre til København. Nakskov lå altså sådan naturligt midtvejs.
Datidens købmænd havde oftest også deres egen båd, hvormed varer hentedes ind fra andre interessante destinationer.
De interessante handelsstrøg lå især ved Nederlandene og Belgien. Især hvor Rhinen møder havet, og det var også der at magtkampene (om handelen) tog sit udgangspunkt, omend de militære kampe spredtes langt omkring i Europa. Den danske kongemagt deltog også ivrigt i dette potentielle indtægtsspil.

De fleste danskere har derfor også forfædre, som på forskellig vis kom til Danmark, typisk fra området omkring Rhinens udmunding. Det være sig professionelle ryttersoldater, mejerister og handelsfolk etc.

Nakskov var altså datidens aktive by og kongen ejede Halsted Kloster 1536 - 1718 (altså indtil Rytteriets ophør i dette område). Det gør faktisk Halsted kirkebog ret så interessant.

Jeg er derfor interesseret i denne periodes danske militærhistorie. Der må da findes nogle oversigter over hærens placeringer, hvor mange de var, og på hvilke opgaver de blev sendt?
Officerernes navne er ofte klart udenlandske, selv portugisiske er i blandt. Jeg tænker at de rekrutteredes under udstationeringer i udlandet?
Jeg kunne også godt tænke mig at vide hvorledes miljøet var i disse datidens rytterier?

Små som store links er velkommen !

På forhånd tak,

Morten G. Stryhn
Nykøbing F.