Fra et hjem med klaver?

Startet af Inger Buchard, 01 Mar 2013 - 12:31

Forrige emne - Næste emne

Inger Buchard

Hvis du vil vide, om forfædrene har haft et Hornung & Møller klaver/flygel stående, så kig på nyeste digitalisering på AO:
Nummerbøger fra Hornung og Møller 1827 - 1972
http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_nummerboger#

Et hurtigt kig viser, at man kan finde: navn på den der købte instrumentet fra fabrik, og af og til også de næste ejere

Digitaliseringen er muliggjort gennem samarbejde med Dansk Pianostemmer- & Instrumentmagerforening, som har finansieret selve digitaliseringen.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Hans Poulsen



Linket ville under visse omstændigheder godt kunne pirre lidt til min nyfigenhed; men det er med lidt blandede følelser, at jeg ser denne kilde.

Et instrument fra Hornung & Møller ligger lidt uden for mine muligheder - navnlig kvadratmetermæssigt, og jeg er bange for, at mine medbeboere i ejendommen ville se skævt til mig, hvis de hørte mig spille det uhyre begrænsede repertoire, jeg kan præstere på et flygel.

Spurgt lige ud: Vedkommer det offentligheden, om jeg har sat penge i et flygel - eller spurgt på en anden måde: Burde jeg ikke være beskyttet mod, at mine private køb udbasuneres?

Kan jeg om føje år læse, hvornår jeg købte Hermes-, Gucci- og Vuiton-tasker til mine forskellige elskerinder, hvilke antikonceptionelle apotekervarer jeg medbragte ved min natlige kælderbesøg med røde lamper i vinduerne i Vesterbors sidegader, hvem jeg rejste på ferie med på billetter købt i Stjernerejser, hvilke swingerklubber jeg har løst adgangskort til etc. etc.?

Hornung & Møller er et nobelt mærke - mine gerninger har ikke alle dage været lige så noble.

Tak til Inger for at bringe linket - budbringeren bebrejder jeg intet.

Med venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Inger Buchard

Hans spørger:
Kan jeg om føje år læse, hvornår jeg købte Hermes-, Gucci- og Vuiton-tasker til mine forskellige elskerinder, hvilke antikonceptionelle apotekervarer jeg medbragte ved min natlige kælderbesøg med røde lamper i vinduerne i Vesterbros sidegader, hvem jeg rejste på ferie med på billetter købt i Stjernerejser, hvilke swingerklubber jeg har løst adgangskort til etc. etc.?

Jeg må jo mene, at arkivloven er overholdt. Og hvad man siden finder på at lægge ud, afgør datatilsynet vel også, så helt uforsvaret vil dit omdømme ikke blive, når der er gået 50 år fra dine besøg i diverse Rotlichtviertel på det europæiske fastland.

Det er efter min ydmyge mening også betænkeligt, at fødselsregistre fra de følsomme år omkring slutningen af 2. verdenskrig er tilgængelige på AO, men her er arkivloven klar: 50 år og ikke længere er disse data beskyttet.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Mikkel Eide Eriksen

Mon der er afleveringspligt for kundelister i den lumre ende af byen? :D

Go' weekend!

Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986