SLETTES!

Startet af Christina Jaenicke, 01 Jan 2011 - 22:13

Forrige emne - Næste emne

Christina Jaenicke

 >:(

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Christina

"at lyse til ægteskab" er en offentlig bekendtgørelse i kirken om at et par agter at indgå ægteskab.

I tiden mellem de tre lysninger og selve brylluppet kan personer der har indvendelser mod dette bryllup stå frem. F.ex for at undgå bigami.

Lysningsdatoerne burde stå i Kirkebogen hvor den er foretaget.

Godt Nytår

Elizabeth i Vermont

Leif Thor Olsen

Hej Christina.

På mandag går du til dit bibliotek og låner mindst én bog om slægtsforskning, hvad der er uklart i den ene, forstår man måske bedre i den anden. Da jeg lagde ud med slægtsforskningen for 30 år siden gjorde jeg som beskrevet ovenfor, der er så mange nye ord og begreber, man ikke kender. Man må krybe, før man kan gå.

Allerbedst ville det være, at du købte den af bøgerne, du synes bedst om. Jeg har tre af den slags bøger i reolen, de står ikke og samler støv.

Mvh. Leif

Christina Jaenicke

Citat fra: Elizabeth Høilund Buffet Dato 01 Jan 2011 - 23:20
Hej Christina

"at lyse til ægteskab" er en offentlig bekendtgørelse i kirken om at et par agter at indgå ægteskab.

I tiden mellem de tre lysninger og selve brylluppet kan personer der har indvendelser mod dette bryllup stå frem. F.ex for at undgå bigami.

Lysningsdatoerne burde stå i Kirkebogen hvor den er foretaget.

Godt Nytår

Elizabeth i Vermont

vil det sige at ægteskabet har fundet sted efter de 3 datoér jeg har?

Peter Kristiansen

Ja, der skal lyses tre gange  - mellem trolovelsesdatoen og vielsesdatoen. Typisk sker lysningen de tre søndage forud for vielsen.

Og som der er skrevet - det er en bekendtgørelse af at NN og YY agter at gifte sig, og de som måtte have noget i mod det, må råbe op. Der findes ikke arkivalier vedrørende lysninger.

Se f.eks. her: http://da.wikipedia.org/wiki/Lysning_til_%C3%A6gteskab
M.v.h. Peter Kristiansen

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Christina

Du skal følge Leifs gode råd om at anskaffe dig et par bøger om slægtsforskning. Jeg har slæbt adskillige hjem til USA - og du kan slet ikke forestille dig hvor nyttige de har været.
Da jeg begyndte at slægtsforske her fra udlandet var der nemlig ikke noget der hed "Man kan bare spørge på DIS" - og der var ikke noget med hurtigt bredbånd til computeren - og da slet ikke at smutte ned på biblioteket.

Men med et par gode bøger i hånden lærte jeg en fantastisk masse, ikke blot udtryk, men hvordan man griber det hele an. Og man får faktisk en dej fornemmelse af at man har gjordt et godt stykke arbejde hver gang man selv kan løse et lille problem -

Det er i orden at spørge når man selv går helt i stå - men du snyder dig selv for noget meget specielt når du ikke selv har slægtsforsknings bøger- og materiale ved hånden.

Hvis dit bibliotek ikke lige har hvad du skal bruge - så får de det gerne hjem til dig. Men det er nu endnu bedre at have bøgerne ståend på hylderne

Mange hilsener fra en der elker at finde svarene selv

Elizabeth i Vermont

Jørgen Sørensen

Bøger har du da læst ikke? Du har fået rådet før.
At spørge google før os er også en god ide. Et af resultaterne derfra - Lysning - og - Lysnings protokol
Venligst Jørgen - 2300

Hans Peter Hansen

Hej Christina

Lysning af bryllup, bekendtgørelse fra prædikestolen af et forestående bryllup. Tidligere skulle præsten tre søndage i træk bekendtgøre, at et par skulle vies, for derigennem at sikre at der ingen protester var. Den obligatoriske lysning blev afskaffet i Danmark i 1969, men lysning kan stadig foretages, hvis brudeparret ønsker det.

Af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning:
§ 14. Efter parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse fra prædikestolen. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.

med venlig hilsen

Hans P. Hansen
www.bondeslaegt.dk

forsker for tiden i familien Neupart fra Sønderjylland

medlemskab af DIS-Danmark koster kun 200,- kr.
medlem af DIS-Faxe og DIS-Slagelse

Ulf J. Krarup

God formiddag Christina og godt nytår!

"Slægtsforskerens ABC" af Jørgen Green (forlaget Grifo) giver dig svar på mange spørgsmål og afsnittet Trolovelse, lysning og vielse omfatter godt 4 A5-sider.

Du har et udsnit af databasen på denne link: http://www.grifo.dk/slaegt_database.php
Med venlig hilsen
Ulf (5250 Odense SV)