Kongeligt Spinderi ? Hvad er det ?

Startet af Ivan Lindegaard, 07 Feb 2013 - 13:58

Forrige emne - Næste emne

Ivan Lindegaard

Jeg er flere gange stødt på slægtninge, der ved folketællinger er anført som spinderske på det kongelige Spinderi ( Bl. a i Allerslev sogn, Præstø).
Hvad er dette ?  jeg har forsøgt at google det, men uden held. Det eneste, jeg kan finde, er,  at folk blev dømt til Spinderiet (tugthus/fængsel), men det passer ikke ind i helheden.
Kan nogen fortælle noget om dette emne  og / eller fortælle, hvor jeg kan finde yderligere information?

Mvh Ivan Lindegaard

Anna N Rasmussen

Hej Ivan,

Nu angiver du ingen særlig tidsperiode, men hvis det specifikt er i Præstø-Vordingborg-Næstved-området, så er mit bud, at dine slægtninge kan have været tilknyttet manufakturen i Køng:

Køng, som ligger ca. 10 km vest for Allerslev, havde en af landets tidligste klædefabrikker med hørspinderi mm. I dag er der museum i bygningerne (Øbjerggaard).

http://www.koengmuseum.dk/
og
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/H%C3%A5ndarbejde/Tekstilindustri/K%C3%B8ng_fabrik

MVH
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Ivan Lindegaard

Jeg ved ikke, om det kan passe med nævnte.
En af personerne Thale Nielsdatter er ved FT 1787 i Tjørnehoved, Allerslev anført som almisselem og spinderske ved kongelige spinderi. AO 12.

Mvh Ivan Lindegaard

Lis B. Jensen

Hej

Kan der ikke stå Spinder Køng sogn?
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Ivan Lindegaard

Kære Lis og ditto Anna !

Jeg skal ikke være påståelig. Der kan muligvis godt stå Spinder Køng Spind? eller Sogn (hælder mest til noget med Spind?  grundet noget, der ligner et p som bogstav nummer 2.

Jeg kan så se, at jeg ikke er den eneste, der har læst forkert. Hvis man googler "kongeligt spinderi Allerslev", så dukker der nogle andre personer op med samme påtegning, men .... jeg er ikke utilbøjelig til at give jer begge ret.

Tak

Ivan