Stedbetegnelse Sønderjylland 1864-1920

[Bruno Junker Simonsen]

Hvordan og hvad skriver man i den korrekte stedbetegnelse for slægtninge, når det gælder Sønderjylland mellem 1864 - 1920?

[Inger Buchard]

Som din hu står til det:
du kan vælge kildens stavemåde; det giver rod, hvis du bruger dit slægtsforskningsprogram til søgning efter stednavn
du kan vælge den danske stavemåde: brug www.slesvignavne.dk; sæt kildens stavemåde i en note - så kan du bruge din database til søgning

Men: valget er dit.
Jeg selv går efter flere års vaklen ind for det sidste, især fordi nogle sønderjyske stednavne er vanskelige at genkende i den tyske form: Medolden = Mjolden, Warnitz = Varnæs, Uk = Uge, Hagenberg = Havnbjerg ...

Inger

[Bruno Junker Simonsen]

Tak for svaret. En vældig interessant lænke, som jeg vil studere nærmere.

Bruno

[Christian Konstmann Autzen]

Godt spørgsmål - som vel egentlig ikke er forskellig fra resten af Danmark, når man tænker hen over tid.

Et stednavn har jo ændret sig for vel mere eller mindre alle steder fra gammel tid og til i dag.

Jeg har mange aner i såvel Sønderjylland (Nordslesvig) som i Sydslesvig; og på en måde prøver jeg at bruge de stednavne, som nu passer til sproget - altså i Sønderjylland de på dansk skrevne og for Sydslesvig de på tysk skrevne.

Senest har jeg Rüllschau sogn i Flensborg amt, som på dansk hedder Rylskov; her har jeg skrevet ordet Rylskov i parentes lige efter stednavnet Rüllschau.

Stednavnene Flensborg, Slesvig og Sydslesvig skriver jeg dog altid med dansk skrivemåde - byen Husum i Sydslesvig giver så sig selv  .

Men det er ikke altid så ligetil, så et reelt princip er næppe mulig at fastlægge.

Hilsen
Christian

[Bruno Junker Simonsen]

Nej, let er det ikke at lave specifikke regler for stednavne og specielt ikke i Sønderjylland. Desuden var det en rimelig kort tid det var tysk.

Jeg har en del slægtninge fra Sønderjylland (fra den periode), som emigrerede til Amerika og i de amerikanske folketællinger (census) står der f.eks.: født i Rodding, Germany.

Hvad er den almindelige betegnelse under den periode: Danmark eller Tyskland?

De slægtssamlinger jeg har stødt på har, som jeg, skrevet Danmark.
Måske også det enkleste. Bl.a. vil mange familier, i "skæringsdatoerne", have nogle af sine børn fødte i Tyskland og nogle i Danmark.

Bruno

[Inger Buchard]

I USA så man på rejsedokumenterne, derfor kommer sønderjyderne ofte fra Germany, også hos Ancestry.com.
Jeg selv sætter ikke landenavn på i min database. Og hvis jeg gør, vælger jeg det landenavn, der svarer til arkivaliernes opbevaringssted: Sønderjylland = Danmark og Sydslesvig = Tyskland.
Bortset fra folketællingslisterne og andre kilder fra centraladministrationen er der foretaget en deling af arkivalier (fra provinsen Slesvig-Holsten) mellem LA Aabenraa og LA Schleswig. Man skal altså (normalt) lede efter kilder fra Sønderborg amt i Aabenraa og fra Flensborg amt i Slesvig - eller de respektive lokalarkiver.
Selvfølgelig er der en række undtagelser, men generelt er kilderne altså placeret under det regionsarkiv, der dækker terrænet i dag.

Inger

[Christian Konstmann Autzen]

Nu er de tysk skrevne stednavne i hertugdømmet Slesvig ikke kun relateret til perioden 1864 - 1920, men kendes også fra længere tilbage i tiden; det er jo det med, at det tyske sprog krøb længere og længere nordpå i hertugdømmet op gennem tiden.

Jeg bruger så ikke at tilføje "Danmark" for personer i mit program - ligesom jeg ikke skriver Tyskland ved navne fra Sydslesvig for personer født efter 1864/1920, men "kun" Sydslesvig. Hvordan det så optages af mine slægtninge i Sydslesvig, når de ser en udskrift jeg har sendt til dem, har jeg ikke spurgt til.

Hilsen
Christian

[Bruno Junker Simonsen]

Tak Inger og Christian for jeres informative svar, som har været til stor hjælp for mig og samtidig belyser problemerne på det indviklede område at slægtsforske i.

Hilsen
Bruno

[Egon Hansen]

og så har endda kun "små" problemer med nationalitet!
prøv at forske i enklavesognene ude i Vestslesvig før 1864, hvor grænserne mellem "slesvigsk" og "kongerigsk" går på tværs af sognegrænser , ja sågalt mellem naboer i samme ejerlav, hvor der "mangler" mange beboere i folketællingen, fordi nogle er talt kongerigsk , andre slesvigsk. og tællingsårene varierer!
Mvh Egon