Hvor finder jeg min 4-tipoldefar på Stevns

Startet af Rose Marie Spooner, 28 Jan 2013 - 01:30

Forrige emne - Næste emne

Rose Marie Spooner

Min 4-tipoldefar Lars Pedersen har jeg ikke kunnet slå op nogen steder og beder derfor om hjælp.
Hans søn Hans Larsen er iflg. Faminy History Resource File født 14.10.1725 Magleby Stevns. Derfra har jeg faderens navn. Jeg har ikke fundet han i K 1681-1751.
Hans Larsen bliver gift med Karen Larsdatter i Holtug K 1751-1780/23 10.3.1752.
Håber at jeg kan komme videre med lidt hjælp herfra.
Med venlig hilsen
Rose Marie Spooner

Leif Thor Olsen


I Oeders Efterretninger er registreret mænd på Østsjælland i 1771, mon ikke den kan hjælpe.

Mvh. Leif

Rose Marie Spooner

Jeg takker foreløbig meget for forslaget og vil afprøve det.
Mvh Rose Marie

Rose Marie Spooner

Hej Leif! Desværre er det ikke muligt for mig at finde ham den vej heller, men tak for idéen.
Mvh
Rose Marie

Egon Hansen

Når du søger på FS skal du være klar over at ikke alle indlæg er lige gode! Har du fundet noget på IGI, så se på batchnummer. begynder det med "C" eller "M" er det afskrevet fra en kirkebog, og altså som regel korrekt. Er det andre numre, så prøv at søge kun på dette "Batchnummer", det kunne i den gamle udgave (som desværre ikke er tilgængelig mere)fære til et resultat. Jeg har ikke erfaring med den nye udgave,hvor langt man kan komme.
Resurcefile er altid indsendt af kirkens medlemmer, og kan være alt, ligefra seriøs slægtsforskning til direkte plat, men der vil være et CD Rom nummer og en "submitter". CD en kan købes og man kan også være heldig at "submitteren" "gider" svare, og man ad den vej kan få oplysninger om kilderne til indlægene.
Held og lykke!
Mvh Egon

Mogens Pagh

Hej.

Lige en lille rettelse:

Hans og Karen bliver trolovet den 10.3.1752.
Deres vielse er 3. Pinsedag = 22. maj 1752 - se opslag 26.
Venlig hilsen
Mogens Pagh
Jyderup

Else Skovbo Jensen

Hej

Du finder Hans i Magleby sogn, Møn, Præstø amt
opslag 297


mvh
Else

Rose Marie Spooner

Hej!
Jeg takker alle 3 personer, der har givet deres besyv med.
Egon Hansen - det var meget lærerigt og jeg vil gennemgå alle de oplysninger jeg har fra FS. Tak
Mogens Pagh - tak - jeg havde ikke været opmærksom på, at der kunne være 2 datoer.
Else Skovbo Jensen - Hans Larsen er fra familien i Magleby Stevn. Hans i Magleby Møn passer ikke ind i resten af navnene. Men tak for henvendelsen.
Med venlig hilsen
Rose Marie Spooner

Else Skovbo Jensen

Selv om du ikke mener, at det kan være Hans født i Magleby, Møn, er det dog påfaldende, at Hans på Møn er døbt Dom 20. post Trin., hvilket netop er den dato du opgiver din Hans skal være født.



mvh
Else


Rose Marie Spooner

Hej Else! Jeg beder dig undskylde mig for at have overset din oplysning. Takker dig mange gange for at komme tilbage til mig.
Nu skal jeg videre med at finde Lars Pedersens årstal.
Med venlig hilsen
Rose Marie