Hvor stammer navnet fra?

Startet af Jette Hansen, 22 Jan 2013 - 10:50

Forrige emne - Næste emne

Jette Hansen

Min svigermor som døde i 2008 har fået lavet en slægtsbog i 1976, men der står intet om i den, hvor hendes efternavn Taagaard stammer fra. Vi mener, at det var hendes mormors far Peder Christian Sørensen, der købte navnet, men vi kan ikke finde det nogen steder.
Kan I hjælpe?
Venlig hilsen
Jette H. Hansen


Jonas Schmidt

Hej Jette.

Jeg ville mene at du har lagt dit indlæg de forkerte sted. Tror du kunne få mere hjælp hvis du skrev det i ,,Ane-efterlysning"
Det ville være fint hvis du kunne skrive din svigermors fødsel eller hendes forældres fødsel/død. Så skulle der nok være nogle der kunne hjælpe dig. Husk at skrive i hvilken kirkebog det står i.

Hilsen Jonas Schmidt

Mette Lund

Hej Jonas

Jeg har flyttet indlægget fra "Hjælp til opslag", hvor Jette oprindeligt havde lagt det.

Da hun spørger om, hvor navnet stammer fra og ikke efterlyser aner, synes jeg det hører mere hjemme her under "Metode og Teknik".
Med venlig hilsen

Mette Lund
Moderator

Kaare Grodal

Hej Jette

Hvis efternavnet er ændret ved bevilling, vil det være indført ved dåben, samt oftes med en bemærkning om hvornår og hvem der har bevilget ændringen.
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Grethe Elten Mortensen

Hej

Er du sikker på hun havde navnet før hun blev gift eller fik hun det ved vielsen?

Hvis det er hendes navn så prøv at finde hendes fødsel i kirkebogen og start med at se hvad der står der. Giver det ikke noget så prøv hendes forældres dåb. Husk at læse fad
dernes navne, det kan måske give noget.

Hvis hun fik navnet ved vielsen, må du prøve det samme med hendes mand.

Jeg ved ikke hvor meget du kender til slægtsforskning men kirkebøgerne finder du her:

http://www.sa.dk/ao/

I Vendsyssel findes en del personer med navnet Thaagaard.

Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen

Jette Hansen

Hej igen.
Jeg er ny og NY med store bogstaver, så det kniber nok lidt med af "finde" rundt.
Jeg har dog fundet ud af, at Taagaard navnet er købt. Muligvis af en Christian Jensen tilbage i ca. 1860´erne. Han er fra Uggerby Nordjylland, mere ved jeg desværre ikke.

Min svigermor er døbt Taagaard.
Hilsen Jette

Grethe Elten Mortensen

Hej

Du må så gå ind i kirkebøgerne og finde din svigermors fødsel og så gå tilbage derfra. Måske finder du så svaret.

http://www.sa.dk/ao/

Al begyndelse er svær, også slægtsforskning. Det kan også være problemfyldt men spændende selvom man har forsket i mange år.

Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen


Kaare Grodal

Hej Jette

Hvis denne familie er din:

Hjørring, Horns, Mosbjerg, , 6. b., 33[7], FT-1901, D4352
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Chr. Jensen Taagaard 10/11 1864  Gift Husfader Gaardejer Uggerby, Sogn, Hjørring, Amt,
Birgitte Marie Christensen 16/7 1872  Gift Husmoder Husholdningen Bjergby, Sogn, Hjørring, Amt,
Chr. Johan Taagaard 10/3 1890  Ugift Barn  Bjergby, Sogn, Hjørring, Amt,
Agnes Christiane Taagaard 4/9 1892  Ugift Barn  Uggerby, Sogn, Hjørring, Amt,
Søren Chr. Taagaard 23/4 1894  Ugift Barn  Uggerby, Sogn, Hjørring, Amt,
Ingeborg Elisebet Taagaard 13/11 1895  Ugift Barn  Mosbjerg, Sogn, Hjørring, Amt,
Anders Chr. Taagaard 21/10 1897  Ugift Barn  Mosbjerg, Sogn, Hjørring, Amt,
Johanne Marie Taagaard 9/4 1900  Ugift Barn  Mosbjerg, Sogn, Hjørring, Amt,
Alfred Julius Nielsen 22/12 1884  Ugift Tyende  Mosbjerg, Sogn, Hjørring, Amt,
Ane Martine Andersen 11/6 1881  Ugift Tyende  Aarhus
 
Finder du svaret på navnet i Uggerbys kirkebog 1892-1905 opslag 34 helt ude til højre ved dåb nr. 7, Angnes Christiane født i Taagaard af indsidder (lejer) Christian Jensen og hustru.

Christian Jensens navneskifte er ikke indført ved hans dåb Uggerby 1852-81 ops 22

Jeg fandt familien på DDA her, http://ddd.dda.dk/soeg_person.asp først fandt jeg Hjørring, og skrev taargaard ved navn, og uggerby ved fødesogn, så indstillede jeg årstallet til >= 1880, så kom familien frem 1901 i Mosebjerg:
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Jette Hansen

Mange tak for svaret Kaare.
Det er den familie, vi leder efter, men hold da op, det er svært.
Vi leder stadig efter personen i familien, som købte navnet.
Endnu en gang mange tak.
Hilsen Jette

Kaare Grodal

Hej Jette

Jeg vil gi dig ret i at dette navneskifte ikke helt lever op til normen, men det var Kristian Jensen som fik navnet.

I bemærkningerne ved Agnes Kristianes dåb står:

Ved konglig Resu
lution af 8 febru
ar 1893 er Fade
rens navn
Kristian Jensen
Taagaard

Normalt vil navneskiftet også være indført ved dåben, men det er ikke sket her, og Agnes Kristiane er døbet Taagaard flere ca. 2,5 måned før faderen fik kongens tilladelse til navneskiftet.
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Peter Kristiansen

Kan supplere med, at ældste søn i FT 1901
Kristen Johan Andersen er født 10.3.1890 uden for ægteskab (faderens navn ikke nævnt)
Bjergby 1879-91, opsl. 17 Han er derfor ikke døbt Taagaard

Forældrene
Kristian Jensen og Birgitte Marie Kristensen er gift 19.6.1891 i Bjergby, 1879-91, opsl. 77
Manden hedder ikke Taagaard, hvilket jo også stemmer med, at han først tager navnet 1893.
M.v.h. Peter Kristiansen

Jette Hansen

Endnu en gang rigtig mange tak for hjælper til Kaare og Peter. Nu er brikkerne ved at falde på plads. Min svigermor Sigrid Elisabeth Taagaard født d. 5. september 1924 er efterkommer af af Kristian Jensen (Taagaard), har en gang fortalt, at navnet var købt.
Tak endnu en gang.

Hilsen Jette