hej Litta Olsen.
Jeg har set, at vi må henvende os til dig, og nu prøver jeg.
Frederik Christian Johansen From (født ca. 1723) blev viet i Asker, Norge, den 12. maj 1743 med Anna Iffersdatter Myhre.
Ægteparret bosatte sig i Nykøbing Mors, hvor de allerede den 4. august 1743 fik et par tvillingpiger, Inger Dorte og Ane Cathrine.
Anna Myhre døde allerede den 31.7.1753 i Nykøbing Mors. Der blev ikke prædiket ved hendes begravelse, da det kostede 3 Rigsdaler.
Frederik From blev købmand og senere kordegn ved sognekirken i Nykøbing Mors. Han døde 1785.
Jeg ved ikke, hvor Frederik From er født ca. 1723. Kan det tænkes, han også er nordmand?
Jeg er spændt på, om du kan fortælle om Anna Myhre´s data og om hendes slægts-ophav i Norge, og måske også om Frederik From.
Venlig hilsen
Preben Dammeyer, Randers