LØST - KB-1769-1812 Ejdrup, Års

Startet af Knud Tobiasen, 27 Dec 2010 - 01:56

Forrige emne - Næste emne

Knud Tobiasen

Jeg er lidt spændt på tydningen af denne. Årstallet 1801 passer meget godt med mine hidtidige antagelser. Men er dette mon min tipoldefar Mogens Nielsen, Blære?
Hedder han Mogens Jens Christian Nielsen, født 30. oktober 1801? Faderen Niels Nielsen, Blære?
Døbt 11. november 1801.

Den anden fil vedrører hans flytning til Oudrup sammen med pigen Nicoline Marie Larsdatter. Jeg har svært ved at tyde teksten yderst til højre.

Venlig hilsen
Knud Tobiasen


[vedhæfting slettet af admin]

Jørgen Thue Pedersen

Hej Knud!

Lige et velment råd:
Du bør vænne dig til også at angive det opslagsnummer, der hører til "stedet" i den pågældende kirkebog.
Det er selvfølgelig godt, at du vedhæfter "stedet" som billede, men tit er man nødt til som tyder at gå ind i selve kirkebogen for at søge rundt omkring efter div. andre steder for at være sikker på den pågældende præsts/kirkebogsførers særheder rent skriftmæssigt.
Desuden kunne der være andre steder med indførelse af interesse rent familiemæssigt.

Du får selv en mere sikker tydning på den måde.

mvh

jørgen
mvh
Jørgen

Knud Tobiasen

Det er opslag 83 i KB-1769-1812 Ejdrup, Års, Ålborg.
Og
Opslag 93 i KB-1859-1877 Blære, Års, Ålborg.


Venlig hilsen

Knud Tobiasen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Først dette:
opslag 83 i KB-1769-1812 Ejdrup, Års, Ålborg  øverst.
(Og det her sker altså i Blære sogn, da denne bog er kirkebog for begge sogne (se opslag 1), og der i teksten står Blære)

Der er to børns hjemmedåb beskrevet her.

Den ene "Mogens" - de to første linier,
den anden "Jens Christian" - de tre næstr linier.

Lige under de tre # # # bliver Mogens fremstillet i kirken (den 27 December)
Derunder (i 1802, den 1. januar bliver Jens Christian fremstillet i kirken).

Jeg skriver kun det, der vedrører Mogens:

1801: d 30te Octobr blev Niels Nielsen Skræder i Troul-
strup (=Troelstrup), hans Søns hiemmedøbt og kaldet Mogens -

d. 27 Decembr blev nysnævnte Niels Nielsen
i Troulstrup, hs (=hans) hiemmedøbte Søns Daab i Blære Kir-
ke publiceret. - Barnets Navn var Mogens. Fadder-
ne vare Christen Svenstrup og Søren Pedersen af Sven-
strup, Pallie Jacobsen Smed af Troulstrup; blev baaren
af Søren Pedersens Hustrue i Svenstrup og Christen Michel-
sens Kone af Blære stod hos.

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Den tekst, du havde vedføjet det første indlæg var ikke

Opslag 93 i KB-1859-1877 Blære, Års, Ålborg.

men fra tilflytterlisten i Oudrup sogn.

Her på
Opslag 93 i KB-1859-1877 Blære, Års, Ålborg
står der :

under 1869,
nr 8. : Nikoline Marie Larsen, 25 (aar) Tyende
og
under nr 9: Mogens Nielsen, (c 66) (=en cirka alder) Huusmand

begge rejst til Oudrup,
hun rejst den 26 April
og han rejst den 2den Juni.


mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Nu har jeg fundet dem i Tilgangslisten i Oudrup.
Det er opslag 80 i KB 1863-81, Ouddrup, Slet, Aalborg:
nr 11 og 12:

D. 23/6 69
Mogens Nielsen , angivet 60 Aar* , Har kjøbt Kolportør Laur- (eller Laus-)
sens Huus i Braarup, Fra Blære Sogn Paategning
d. 2/6 1869.
Nicoline Marie Larsdatter , f. 11/9 44, Hans Huusholderske
Dito --- d 2/? 1869

*mon ikke han kan have pyntet på det ??:)

mvh

jørgen
mvh
Jørgen

Knud Tobiasen

Hej Jørgen

Tusind tak for hjælpen med at tyde teksten.

Venlig hilsen
Knud Tobiasen