Finns verkligen Harald Blåtand i mitt släktträd?

[Fredrik Carlsson]

Hej!

Jag har släktforskat ett tag nu och kartlagt en stor del av min närmaste släkt som härstammar från Danmark. Jag har även sökt på Internet och hittat flera av mina anfäder i andra släktträd, t.ex. på RootsWeb Ancestry och Myheritage.com. Om man förlänger min egen forskning med andra släktträd på Internet så kommer man långt tillbaka i tiden, ända tillbaka till Harald Blåtand.

När jag såg att den gamle kungen fanns med i mitt släktträd blev jag fundersam och undrade om detta verkligen kunde stämma. Ändå har alla de släktträd som jag tittat på ungefär samma släktled och det ser trovärdigt ut. Flera av sidorna visar upp vilka källor de hämtat informationen ifrån. Dessutom är många av personerna i släktträdet högt uppsatta så man kan läsa om flera av dem på Internet.

Samtidigt litar jag inte på det till 100%. Hur ska man förhålla sig till släktträd på Internet som går så långt tillbaka i tiden, även om de ser trovärdiga ut? Kan de vara riktiga? Finns det belägg för vilka som faktiskt var ättlingar till Harald Blåtand?

Med venlig hilsen
Fredrik Carlsson   

[Hans Poulsen]

Hej Fredrik

Jeg har ikke antydning af data til at imødegå den mulighed, at du blandt dine aner kan tælle Harald Blaatand, men kan andre dokumentere rigtigheden, kan jeg kun glæde mig på dine vegne og ønske dig til lykke.

Slægtsforskning hviler ikke på, hvad man *tror*, men på, hvad der lader sig bevise. Imidlertid må jeg sige, at jeg ikke tror på, at det er muligt for dig at tælle Harald Blaatand blandt dine aner.

Jeg vil endda gå så langt at sige, at jeg tror, at det er helt udelukket, og at jeg, hvis jeg var dig, hurtigst muligt ville forlade teorien og kaste mig over data, som kan dokumenteres.

Venlig hilsen
Hans

[Leif Sommerdal]

Det er da ikke utænkeligt at du stammer fra Harald Blåtand. Det gør mine børn også.
På den tid boede der få hundrede tusinde i DK (hvis der var så mange).
Da vi er over 5 mio. i dag, er der mange, der kan føre sine aner tilbage til ham.

[Jens Viliam Froulund Villumsen]

Hej Fredrik.

Næsten alle de oplysninger om slægtskabsforhold til Gorm den Gamle og Harald Blaatand stammer fra et værk, der hedder "Nachkommen Gorms des Alten I-XVI Generation", og er udgivet af Sixten Otto Berner.

Som du kan læse på http://da.wikipedia.org/wiki/Sixten_Otto_Brenner tillægges værket rimelig seriøsitet, da ingen har kunnet påpege fejl i det.

Værket er (i hvert fald i dele) lagt på nettet under
http://finnholbek.dk/genealogy/showsource.php?sourceID=S172&tree=2
hvor du selv kan gå ind og se Harald Blaatands efterkommere.

Så er det op til dig selv at vurdere, om du vil tage det for gode varer, eller ej.

[Hans Poulsen]

Hej Jens

*Sixten Otto Berner*

Wikipedia beretter om en tvivlsom herre, som andre muligvis vil tillægge betydning, men ikke jeg.

*..tillægges værket rimelig seriøsitet, da ingen har kunnet påpege fejl i det..".

Kan det mon være, fordi ingen har villet bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i hans udredninger?

Hans Gorm Den Gamle-udredninger anerkendes i dag som standardværket, hævder du.

Af hvem?

I mine fire bøger om slægtsforskning har jeg ikke ved en hurtig gennemgang kunnet få øje hverken på forfatter eller værket i stikordsregistrene. Det tyder ikke på megen anerkendelse.

Da jeg læste Wikipedias artikel om Berner, kom vendingen: "Da fanden blev gammel, gik han i kloster", til mig.

Indtil videre vil jeg bevare min tvivl om, at trådstarteren kan føre sine slægt tilbage til Harald Blaatand.

Venlig hilsen
Hans

[Inge Lind]

Hej.

Hvis man regner med et generationsskifte på 3 pr 100 år, vil man i 1913 have 8 aner - i 1813 64 aner o.s.v. idet man hele tiden ganger antallet af aner med 8 pr. 100 år.

Det betyder at man på Harald Blåtands tid havde mellem 1 og 2 milliarder forfædre. Da der kun var ganske få indbyggere i landet i forhold til nu, er de klart, at mange må gå igen. Det betyder ikke, at Harald behøver at være en del af slægten, idet jeg vil tro, at det ikke var så let at springe i befolkningsgrupperne, så har man slægt i bondesamfundet, er slægten i 900-tallet nok også i bondesamfundet, måske med lidt vikingetogt, hvis det var ud mod kysten. Problemet er jo, at hvis kongen kom forbi i 1400-tallet og valgte sig en frille blandt de kønne bønderpiger, er det faktisk umuligt at bevise, da det er svært at føre bønder og almindelige borgere tilbage til 1400-tallet. Kan man først komme ind i kongeslægten, er der jo ingen problemer. Den er godt dokumenteret fra den nuværende dronning og tilbage til Harald Blåtand.

I virkeligheden ville det måske også være sjovere, hvis man kunne finde slægtningene blandt borgere i Aarhus eller på landet på Fyn i 1400-tallet eller omkring Jellinge på Harald Blåtands tid, men de skriftlige kilder ebber ud, når det er de almindelige borgerne, det drejer sig om. 

Venlig hilsen

Inge.

[Hans Poulsen]

Hej Inge

Matematiske betragtninger, statistikker og sandsynlighedsberegninger har jeg stor respekt for, og det samme har jeg for den  videnskab, der hedder genealogi - blandt venner slægtsforskning - men går det an al hælde det hele ned i blenderen, køre nogle hurtige opgange og få et troværdigt nyt produkt ud af den proces?

Svigter dokumentationen bare ét sted, vakler korthuset, og vi er henvist til gætterier og den sump, hvor alle tænkelige teorier, skrøner, familielegender etc. har gode vækstvilkår - på højresiden.

På venstresiden er der den med en kalv født med to hoveder, forbyttede kongebørn, et væsen, halvt hund halvt kat, Anastasia-idioti og andet fra den skuffe.

Venlig hilsen
Hans

[Leif Sommerdal]

Hej Hans

Jeg har stor respekt for din kildekritik, men måske burde du udvide den til også at dække Wikipedia.
Det er en kilde, hvor gud og hvermand kan påstå næsten alt.

Dermed ikke sagt, at informationer derfra ikke holder vand. Men at bruge den som endegyldig bevis på en påstand er måske lige i overkanten.

*..tillægges værket rimelig seriøsitet, da ingen har kunnet påpege fejl i det..".

Kan det mon være, fordi ingen har villet bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i hans udredninger?

I http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Sixten_Otto_Brenner (kopi af Wikipedia) står der

* "Bogen blev mødt med stor mistillid i Danmark, og mange forsøgte, at finde fejl i den. Det lykkedes dog ikke, og i dag er bogen anerkendt som et absolut standardværk i sin genre."

At du ikke kan finde ham i dine 4 bøger skyldes måske at de er ældre end Brenner 

Men summa summarum. Så længe ingen har været i stand til at påpege fejl må det vel stå til troende - lidt som med det berømte Kjærulf slægt, som beskrevet af Carl Klitgård

[Anne Marie Holck]

Fredrik,

Det ville være fint, om du ville fortælle, hvordan din slægtsgren går tilbage til Harald Blåtand. Hvem/hvad er dine kilder? og om muligt hvem er de(n) person(er), som giver dig indgang til Harald Blåtands slægt?

[Kirsten Kjellerup]

Jeg ser heller ingen særlig grund til at tvivle på oplysningen. Hvis der er en eller flere adelige blandt anerne, er det relativt let at komme langt tilbage.

Selv har jeg en adelig ane fra 1500-tallet. Hans slægt kan følges 2-300 år længere tilbage. En af hans aner fra 1300-tallet var gift med en datter af kong Christoffer II, og så er vi pludselig inde i kongerækken, som kan følges meget langt tilbage.

Venlig hilsen
Kirsten Kjellerup

[Fredrik Carlsson]

Hej!

Tack för alla era svar.

Min egen forskning har jag gjort med hjälp av kyrkböcker och framför allt hjälpsamma medlemmar i föreningen. http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,49000.0.html

Min egen forskning slutar med Mathias Hieronymus Holst och hans hustru Maria Hansen. De två hittade jag sen i följande släktträd på RootsWeb Ancestry http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=PED&db=hholst&id=I1332&style=TEXT

I det släktträdet finns Mathias Holsts morfars mormors far, som hette Claus Moritzen. Claus finner jag sen i Gedbas. Klickar man på "Parents" så kommer man till slut upp till Harald Blåtand. http://gedbas.genealogy.net/person/show/1041455362

Liknande släktträd har jag hittat på Geni. Det går också från Claus Moritzen och upp till Harald Blåtand. http://www.geni.com/people/Claus-Moritzen/6000000012165943406.

Ett liknande släktträd hittade jag på Myheritage.com. Här börjar trädet med Vedder Ingesen Frese och går upp till Harald Blåtand http://www.myheritage.se/site-family-tree-184983272/rune-meyer-family-tree?familyTreeID=9&rootIndivudalID=9007781

Jag bifogar också resultatet, hur mitt släktträd ser ut om jag sammanfogar allt. Det börjar med min mormor Eva Gregersen.

Med venlig hilsen
Fredrik Carlsson

[vedhæfting slettet af admin]

[Jørgen G. Larsen]

Hej Frederic
Meget kan siges - og alt er vanskeligt når vi kommer så langt tilbage. Rigtig meget afhænger af hvem Skjalm Tokesen Hvide var gift med? Var det Signe Asbjørnsdatter Sparkling? Dette GM er ikke dokumenteret i nogen kilde! Specielt Sigvard Mahler Dam  med "Stigs Vedby & Hvideslægten" påpeger at Signe aldrig har eksisteret! Og dermed er forbindelsen til Harald Blåtand brudt ad den forbindelse!
De bedste hilsner - Jørgen

[Poul Bæk]

*Sixten Otto Berner*

Wikipedia beretter om en tvivlsom herre, som andre muligvis vil tillægge betydning, men ikke jeg.

*..tillægges værket rimelig seriøsitet, da ingen har kunnet påpege fejl i det..".

Kan det mon være, fordi ingen har villet bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i hans udredninger?

Hans Gorm Den Gamle-udredninger anerkendes i dag som standardværket, hævder du.

Af hvem?

Hej Hans

Helt og fuldstændigt afskrive Brenner skal man nok ikke. Værket er omtalt i Politikens håndbog i slægtshistorie (2005) af Hans H. Worsøe, p. 244, hvor Worsøe skriver:

"Gorm den Gamle levede i første halvdel af 900-tallet, og hans forældre kendes ikke. Til gengæld er der af genealogen S. Otto Brenner udarbejdet en ganske fyldig efterslægtstavle. Den er ført op til 16. generation, dvs. personer, der levede i 1300- og 1400-tallet. Da det overvejende er tyske fyrste- og adelsslægter, er værket udgivet på tysk, nemlig: Nachkommen Gorm des Alten, König von Dänemark. Værket bygger på omhyggelige kildestudier og er i modsætning til Brenners andre værker i alt væsentligt til at stole på."

Venlig hilsen
Poul Bæk (der indtil videre ikke har én eneste dråbe blåt blod i årerne - blot blod)

[Fredrik Carlsson]

Jag förstår att det är mycket som är osäkert när man kommer så långt tillbaka i tiden. Signe kanske aldrig existerade, men gjorde Skalm det? Hans farmors far var också Harald Blåtand, iallafall i de släktträd jag tittat i. Skalm Tokesen Hvide --> Toke Palnatoke Palnesen --> Gunnhild Haraldsdatter --> Harald Blåtand. Eller är detta också omstritt?

Med venlig hilsen
Fredrik

[Hans Poulsen]

Tråden følger jeg med megen opmærksomhed og vil på et senere tidspunkt skrive endnu et indlæg.

Tirsdag eftermiddag skal min pc på værksted, som har nævnt, at der går 4 - 6 dage, før den han hentes.

Venlig hilsen
Hans

[Leif Sommerdal]

Kære Hans

Vi kommer til at savne dig og dine velvalgte kommentarer.
Men godt at være forberedt på, at det kun er din PC, der er til service.

[Fredrik Carlsson]

Jag är så glad för alla synpunkter och vi väntar så gärna på din kommentar, Hans.

Jag är relativt ny som släktforskare så jag undrar om någon mer erfaren skulle kunna titta på mitt släktträd och se hur mycket som stämmer. Hur långt tillbaka i tiden stämmer släktträdet? Vilken är min äldsta anfader/anmoder som man verkligen kan säga är släkt med mig? Har jag råkat göra några fel när jag tittat i andras släktträd på Internet?

Med venlig hilsen
Fredrik

[Leif Sommerdal]

Bortset fra de meget gamle aner (ca før 15-1600) skal du så vidt muligt sikre dig at der findes dokumentation på slægtsskabet.

Enten via kirkebøger, ejendomsoplysninger, skatteudskrivninger, folketællinger og hvad der ellers findes at bevarede arkivalier fra den tid.

Det er (til dels) også acceptabelt at "genbruge" accepterede slægtsforskeres resultat, men nævn dem altid som sekundære kilder, da de jo også kan have taget fejl.

Andre slægtstræer (MyHeritage, Geni, Ancestry osv) kan du lade dig inspirere af, men igen her gælder det. Hvis den originale kilde ikke lader sig efterspore, så er der nærmere tale om gætterier i stedet for egentlig slægtsforskning. I Danmark bruger vi begrebet "Videnskabelig uredelighed".

Men uanset hvad, så er det en spændende hobby, hvor man kan bruge utroligt mange timer/dage/år på at grave tilbage.

Ovenstående er blot mine personlige betragtninger, men jeg modtager gerne kritik

[Kirsten Kjellerup]

Hej,

Du spørger lidt længere oppe, om Skjalm Tokesen Hvide eksisterede.

Ja, det gjorde han. Han var en sjællandsk stormand og er omtalt i historiebøger og leksika.

Venlig hilsen
Kirsten Kjellerup