Hvad skete der med fire søskende?

Startet af Aase Gilling, 09 Jan 2013 - 18:27

Forrige emne - Næste emne

Søren Juul Mikkelsen

Hej Aase,

jeg har sendt oplysninger til din email.

Desuden checkede jeg lige Tødsø for døde 1867-1886, og fandt Mads Boll Gilling død som 19-årig 3. marts 1886 (opslag 188, nr 2).

vh Søren

Aase Gilling

Jeg vil prøve at gennemse lægdsrullen for at finde Mads Boll Gilling.
Er der et bud på, hvor jeg kan spore : Ellen Katrine Gilling født 21 apr. 1863 i Tødsø, Maren Gilling og Sidsel Katrine Gilling - begge født 15 maj 1864 i Tødsø
Aase


Søren Juul Mikkelsen

Hej Aase,

så du godt at jeg fandt Mads Boll Gilling død?
Jeg undrer mig over at du så begynder at skrive om lægdsrullen, hvad vil du finde der?

Kan du ikke liste kirkebøger men datoer og gerne opslag for de andre søskendes børn, det kan være en hjælp til hvor man skal lede efter de manglende søskende.

vh Søren

Aase Gilling

Hej Søren
Jeg havde ikke set din besked. Tak for hjælpen. 
Jeg har sendt mail til dig. 
Vender tilbage
Hilsen
Aase

Aase Gilling

Der er kun to søskende, der har børn:

Niels Gilling fik fire børn:
Dagny Gilling: Thisted, Thisted 1892-1900 opslag 269
Poul Krog Pedersen Gilling: Thisted, Thisted 1892-1900 opslag 133
Martha Gilling: Thisted, Thisted 1911-1920opslag 112
Lauritz Aksel Gilling: Thisted, Thisted 1911-1920opslag 57

Jens Møller Gilling fik 11 børn hvoraf to døde og en bosatte sig i USA.
Her er de ni andre:
Lars Gilling: Thisted, Tødsø 1892-1907 opslag 11
Kristian Laurits Gilling: Thisted, Tødsø 1892-1907 opslag 14
Aage Jensen Gilling: Thisted, Tødsø 1892-1907, AO 20
Helga Gilling: Thisted, Tødsø 1892-1907 opslag 61
Henry Gerhard Gilling
Dagmar Emilie Gilling: Thisted, Hurup 1892-1911 opslag 105
Annine Elisabeth Gilling: Thisted, Hurup 1892-1911 opslag 110
Agnes Elvine Gilling: Thisted, Hurup 1912-1925 opslag 64


Hilsen
Aase

Aase Gilling

Har fundet Ellen Kirstine Gilling
det var halvdelen
Aase

Søren Juul Mikkelsen

Hej Aase,

hvor har du fundet Ellen Kirstine?
Fortæl endelig når du finder noget  :)

vh Søren

Aase Gilling

Hej Søren
Jeg fulgte din ide om at "følge efter" søskende og deres børn.
Jens Møller Gilling flyttede til Hurup i 1903. På det tidspunkt var de tre søstre 40 og 39 år. Med mindre de var single er det vel næppe sandsynligt, de flyttede med på det tidspunkt.
Niels bosatte sig i Thisted i 1894. På det tidspunkt var pigerne 31 og 30 år. Under forudsætning af, de var single, ville dette være mere sandsynligt.
Jeg fandt Ellen Kirstine ved FT1901 opslag 90 i Thisted. Hun er tyende. Det fremgår, at hun er kommet til Thisted samme år. Ved FT1906 er hun ikke ansat samme sted. Jeg er ikke færdig med at gennemgå denne  folketælling, men indtil nu er jeg ikke stødt på hende.
Fra Ellen var 16 år og boende hos sine plejeforældre, er dette det første livstegn. Der står i FT1901, at hun kom fra "Gilling, Salling". Jeg har kikket i FT1890, Skive uden at finde hende. Jeg har også set i kirkebogen for Thisted i perioden 1901- 1906 under døde uden at finde hende.
Så alt i alt et livstegn, men mon ikke hun er forblevet ugift?
Hilsen
Aase   

Søren Juul Mikkelsen

Aase, du mangler at angive et gadenavn for FT 1901 i Thisted.

vh Søren

Aase Gilling


Søren Juul Mikkelsen

Hej Aase,

Algade ligger i Nykøbing Mors  ;)

vh Søren

Aase Gilling

Hej Søren
Du har ret
Det er Nykøbing Mors, Ellen Kirstine Gilling var i 1901.
Kan du se, hvor hun kom fra? Læser du også " Gilling, Salling"?
Hilsen
Aase

Søren Juul Mikkelsen

Jeg læser det som Jebjerg, Salling.

vh Søren

Søren Juul Mikkelsen

Jeg tror det er Maren Nielsen Gilling der er tjenestepige i Erslev i 1880:

Thisted, Morsø Nørre, Erslev, Erslev Sogn Thisted Amt, En Gaard, 13, FT-1880, C5267
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Peder Korsgaard Jensen   35    Gift   Husfader Gaardejer      Erslev Sogn Thisted Amt
Else Nikoline Kristensen   38    Gift   Husmoder      Skarum Sogn Thisted Amt
Jens Kristjan Korsgaard   7    Ugift   Deres Søn      Erslev Sogn Thisted Amt
Maren Korsgaard   4    Ugift   Deres Datter      Erslev Sogn Thisted Amt
Niels Korsgaard   under 1 Aar    Ugift   Deres Søn      Erslev Sogn Thisted Amt
Jens Kristjan Nielsen   67    Enkemand   Aftægtsmand      Tødsø Sogn Thisted Amt
Maren Nielsen   15    Ugift   Tjenestepige      Tødsø Sogn Thisted Amt

hun kalder sig godt nok kun Maren Nielsen, men eftersom jeg ikke kan se andre Maren Nielsen født i Tødsø i årene omkring 1864 må det være hende.

vh Søren

Aase Gilling

Er det rigtigt, at Salling skal ses under Skive?

Søren Juul Mikkelsen

Nej det er Viborg Amt, Salling Nørre herred, Jebjerg sogn

vh Søren

Aase Gilling

Det er ikke lykkedes mig at komme videre. Alt synes at ende i blindgyder.
jeg er meget modtagelig for gode ideer.
Aase

Søren Juul Mikkelsen

#47
Hej Aase,

jeg fik den tanke at hvis familien var tilknyttet Morsø frimenighed, så var de måske blevet begravet ved Ansgarkirken i Øster Jølby.

Men jeg finder ikke nogen af dem i Øster Jølby sogns kirkebøger.
Det slog mig dog ved gennemgangen af kirkebøgerne at der stort set ikke var nogen begravelser ved Ansgarkirken af døde udenfor sognet.

Et hurtigt check i Erslev sogn 1892-1914 opslag 223 viser eksempelvis 2 døde mænd begravet ved Ansgarkirken, men ingen af disse er at finde i Øster Jølby sogns kirkebog. Det er ellers praksis at begravelser af døde udenfor sognet indføres udenfor nummer (angivet ved 0) i kirkebøgerne.

Det rejser spørgsmålet: har frimenigheden en anden protokol over begravede ved Ansgarkirken?

Der er ihvertfald Gillinger begravet på kirkegården:

http://www.dki-03.dk/morsoe_fri/morsoe_fri_visbilled.php?img=/morsoe_fri/pics/DSC03913.JPG

Måske var det en ide at kontakte frimenigheden:
http://www.morsoefrimenighed.dk/Kontakt.html

vh Søren

Aase Gilling

Hej Søren
God ide.
Jeg har skrevet til frimenigheden. Jeg kender ikke umiddelbart Hans Gilling. Han må tilhøre en anden gren af familien, men det kunne tyde på, at flere i familien har haft kontakt til frimenigheden. 
Jeg giver besked, når jeg hører fra frimenigheden
Hilsen
Aase

Søren Juul Mikkelsen

Hej Aase,

Hans Theodor Gilling, født 7. maj 1913 i Erslev (KB 1892-1914 opslag 47) er søn af din anes navnebror Niels Gilling og hustru Maren Kristensen.

Jeg lagde tidligere mærke til at forældrenes vielse sjovt nok var på samme opslag som din Niels Gillings vielse med sin Maren Pedersen (Tødsø KB 1892-1907 opslag 110, nr. 5 og 6).

Jeg fandt denne hjemmeside hvor man kan søge på begravede ved Ansgarkirken:
http://www.danskkgindex.dk/afskrift_kb/ansgar_doed-soeg.php

Den omfatter dog kun døde på Mors efter 1892, og en søgning på Gilling giver ikke noget hit.

vh Søren


Aase Gilling

Hej Søren
Tak for link. Hvis vi antager, at afskriften er korrekt, er der stor sandsynlighed for, at de tre piger er rejst et stykke væk fra fødehjemmet. Nu afventer jeg svar fra Ansgarkirken, men under alle omstændigheder, skal dødsfald noteres i kirkebogen. Spørgmålet er i hvilken kirkebog?
mvh
Aase

Aase Gilling

Har fundet interessant oplysning. Spørgsmålet er, om den også er relevant for søgningen af de tre piger.
Jens Møller Gilling, der er lillebror til de tre piger, flyttede fra Hurup til Thisted, efter han blev enkemand. I kirkebogen står der, at han døde i Mellemgaden 1 i Thisted, hvortil han var flyttet året før sin død. Han døde 10 september 1931 og blev ugen efter begravet i Hurup.
I FT 1930 er der på Mellemgaden 1 ikke anført navne, der umiddelbart kan relateres til familien, men noget må have trukket ham til Thisted. Spørgsmålet er hvad. Jeg vil nu gennemgå FT 1930. 
Aase

Søren Juul Mikkelsen

Ved du hvor og hvornår Niels Gilling er begravet?

vh Søren

Aase Gilling

Niels Gilling er begravet 28 juni 1914 i Thisted
Thisted, Thisted 1906-1915 opslag 101
Aase

Søren Juul Mikkelsen

Hej Aase,

jeg tænkte at jeg lige ville nævne denne bog, som bl.a. omhandler slægten Gilling:

http://books.google.dk/books/about/Familierne_Kappelgaard_Gilling_Lundtoft.html?id=ESlNQwAACAAJ&redir_esc=y

for det tilfælde at du ikke kender den.

vh Søren

Aase Gilling

Hej Søren
Tak for dit engagement. Jeg har læst den. Svend Borg udvekslede informationer med min farmor for år tilbage. Min farbror arbejdede for år tilbage ligeledes med med at finde oplysninger om familien. Det interessante er, at ingen af dem nævner de tre piger, jeg eftersøger. Et par af dem er end ikke nævnt. Det var derfor overraskende for mig, da jeg opdagede, der var flere børn end tidligere antaget. 
Gad vide hvad der skete med dem.
Hilsen
Aase

Aase Gilling

Maren og Sidsel Kirstine Gilling er IKKE taget til USA som deres brødre. De må derfor have opholdt sig i Danmark et sted - spørgsmålet er blot HVOR?