Søger Marie Elisabeth Boesen født ca. 1737 Maribo amt ?

Startet af Gurli Kristensen, 07 Jan 2013 - 12:06

Forrige emne - Næste emne

Gurli Kristensen

Hej.

Jeg søger Marie Elisabeth Boesen født.

Hun blev gift 29/8-1766 med Frederich With Hansen Berg i Maribo amt, Tågerup kirke 1728/1778 opsl.34.

De boede i Nakskov by hvor de fik flere  børn alle døbt i Nikolai kirke.

Marie døede dec 1804 i Sakskøbing 67 år.  Sakskøbing kirke 1793/1815  opsl. 216.


hilsen

Rolf.
Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Ruth Steenberg Rasmussen

Hej Rolf

Har du overvejet at søge i godsarkiverne fra Højbygaard? Der findes meget i Rigsarkivet fra denne hovedgaard.
Hun er tituleret Jomfru ved trolovelsen i Taagerup og at hun er på Højbygaard. Faderen kan jo have været forvalter eller forpagter eller lign. på Højbygaard.

Hun er konfirmeret i 1755 i Taagerup, opslag 49 nr. 10 - Marie Elisabeth Boesdatter, så selv om hun ikke figurerer som født i Taagerup, må det antages, at familien har opholdt sig i Taagerup en del år inden 1766.

mvh
Ruth

Gurli Kristensen

Hej Ruth

Mange tak for dit svar.

Marie Elisabeths konfirmation havde jeg ikke, det skal du have tak for.

Jeg har været gennem skifterne for Højbygård gods, dejligt at de er lagt på FS nu, men der fandt jeg ingen der kunne være hendes far.

Jeg er stadig på helt bar bund med hensyn til hendes forældre, så hjælp medtages gerne.

mvh

Rolf
Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Ruth Steenberg Rasmussen

Det, jeg tænkte på, var, at den daværende ejer Abraham Lehn skulle have efterladt et større materiale, bl. andet breve til hans godsforvaltere. Han har, så vidt jeg kan se, fået ny forvalter omkr. 1768.

Marie Elisabeths forældre kan være rejst fra gården. Jeg kan i hvert fald ikke se dem opført som døde i sognet.

God jagt :)

Mvh
Ruth

Karen von Ahnen Ahrenst Skou Haugaard

Jeg har disse som hendes forældre:

Far: Boas Boesen, født 6 jan 1711 Kalundborg
(Opslag 20, Kalundborg kirkebog
6 januar Boa Andersøn Skrædders søn fød efter hans død, døbt og kaldet Boas)
Viet 6 Oktober 1735 Toreby, Maribo Amt (opslag ??)
Død 26 Oktober 1741 s.s. (Opslag 97, Toreby kirkebog)
Moderen: Sophia Walschleben (har ikke andre oplysninger på hende)
               (datter af Anton Gabriel Walschleben)

Søn af Boas Boesen og Sophia: Henning Abraham Boesen, født 8 jun 1736
(Opslag 37, Toreby Kirkebog)

Bedsteforældre: Boe Andersøn
(Opslag 190, Kalundborg kirkebog
Løverdagen d. 3 may  Boe Andersøn Skrædder kastet jord på i St. Olai kirkebog
ingen alder)
Marie Margrethe Nielsdatter (???)


Håber det kan hjælpe lidt på vej

Karen Haugaard



Gurli Kristensen

Hej Ruth

Tak for dit svar.

Jeg vil se nærmere på dit forslag med diverse breve fra Højbygård gods.

Jeg har også fået et svar fra Karen Haugaard som kunne tyde på, at hendes oplysninger kunne være en mulighed, da flere navne går igen i mine aner.


mvh

Rolf



Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Gurli Kristensen

Hej Karen

Mange tak for dit svar.

De oplysninger du er kommet med kunne tyde på, at det er de rigtige forældre, er det nogen du har i dit stamtræ.

Jeg har ikke fundet Marie Elisabeth født i Toreby fra 1735 til 1741 hvor Boas Boesen dør.

Marie Elisabeth Boesen og Frederik With Hansen Berg døber deres første søn Henning Abraham, det kunne jo være efter Marie Elisabeths bror og deres anden datter for Sophia. Deres første datter bliver opkaldt efter Frederiks mor. Deres anden søn bliver opkaldt efter Frederiks far og deres tredie sønner (tvillinger) kaldes Boas og Frederik.

Der er jo et utroligt navnesammenfald mellem dine oplysninger og mine aners børn.

Men hvor gemmer Marie Elisabets fødsel sig henne. Det kunne jo tyde på at familien fra 1735 og til Boas Boesen dør i 1741 bor i Toreby når han bliver begravet her. Men de kan selvfølgelig have været fraflyttet sognet.

Jeg vil prøve at søge i nabosognene, men nye oplysninger medtages stadig gerne.

mvh.

Rolf
Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Karen von Ahnen Ahrenst Skou Haugaard

Hej Rolf

Nej, jeg er ikke i familie, men er stødt på dem i anden forbindelse,
da jeg har en del slægt i den "ende".
Har heller ikke kunnet finde Marie Elisabeths fødsel, men under
broderens fødsel står Boas Boesen som Degn. Måske kan du
finde noget i Lolland Falsters degne og skoleholdere ??

Karen

Gurli Kristensen

Hej Karen

Tak for dit svar.

Jeg har nu fundet Boas Boesen og Sophia Walschleben viet, det er i Tårs 1731-1797 opslag 19. Men heller ikke i denne kirkebog har jeg fundet Marie Elisabeth født.

Fra sønnen Henning Abraham er født i 1736 og frem til og med 1742, har det ikke været mig muligt at finde Marie Elisabeth. Hun må vel være døbt i det sogn når også Boas Boesens død er noteret her, hvis det er hendes far. Heller ikke i nabosognene har jeg haft held til at finde hende.

mvh

Rolf


Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Hej Rolf

Sophia? Sl. Boesens begr. 24 maj 1764 i Tågerup, 64 år gl.
1728-1778, opslag 38

mvh Ingelise Jacobsen

Gurli Kristensen

Hej Ingelise

Mange tak for det.

Meget tyder på at det kan være de rigtige forældre til min ane Marie Elisabeth. Hun bliver jo både konfirmeret og gift i Tågerup og nu - hvis det er hendes mor, så dør hun også i Tågerup. Sophia Walschleben flytter måske fra Toreby og til Tågerup efter hendes mand død i 1741.

Men hvor er Marie Elisabets dåb, hun må da være et sted.

mvh

Rolf
Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Hej Rolf

Sønnen Henning Abraham, f. 1736 i Toreby bliver konf. 1749 i Tågerup, opslag 48.

mvh Ingelise Jacobsen

Gurli Kristensen

Hej Ingelise

Mange tak for din nye oplysning.

Jeg tror løsningen må ligge i Toreby eller et nabosogn, da Marie Elisabeth er født ca 1737 og hendes far dør i 1741 i Toreby.

Hendes far var degn i sognet, så man skulle da tro at hun er indført i kirkebogen.



hilsen

Rolf
Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Gurli Kristensen


Nu har jeg i skifteprotokollen for Højbygaard i Tågerup fundet et skifte efter Sophia Walschleben, hvoraf fremgår, at hun har en datter Maria Elisabeth Boesdatter foruden sønnen Henning Abraham der står som afgangen. Han må så være død mellem 1749 hvor han bliver konfirmeret og moderens død i 1764.

Det bragte lidt mere lys over familien, men jeg har endnu ikke fundet Maria Elisabeths dåb.

mvh.

Rolf
Med venlig hilsen

Gurli Kristensen