Mordet i Sønderøkse

Startet af Kitta Petersen, 29 Dec 2012 - 10:35

Forrige emne - Næste emne

Kitta Petersen

Mordet i Sønderøkse
Mine 3 gange tipoldeforældre led en forfærdelig død. Thomas Thomasen Bisp slog sin kone ihjel med arsenik (rottekrudt). Han blev tilskyndet til dette af tjenestepigen Ane Margrethe Christensdatter. Dette skete i Brovst Sogn, Hjørring Amt i 1821. Thomas blev henrettet for udåden ved halshugning, og Ane Margrethe blev idømt tugthus på livstid. Hun blev benådet 1840.
Jeg har interesseret mig for, hvordan det gik de forældreløse børn, og også hvordan livet formede sig for Ane Margrethe og hendes 2 "uægte" børn. Jeg kan finde Ane Margrethe i Torslev Sogn ved FT i 1845. Hun blev gift med Christen Sørensen 14.07.1844. Han var husmand i Årup og ca. 24 år ældre end hende. Han døde 21.2.1847, og ved FT i 1850 var Ane Margrethe enke og ernærede sig ved dagleje og boede i Attrup by. I 1860 boede hun stadig i Attrup og ernærede sig nu ved husflid. I 1870 findes en Ane Margrethe Christensdatter på Alsberg Mark. Alderen passer ikke helt.
Er der nogen, der ved, hvad der blev af Ane Margrethe? Jeg kan ikke finde hende på afgangsliste eller død.

Godt nytår og venlig hilsen
Kitta Petersen

Hans Poulsen


Hej Kitta

Svar på dit direkte spørgsmål har jeg ikke, men den grumme historie er jeg tit stødt på - dels fordi min Østergaard-Nørresundy-slægt stammer fra Østergaard-slægten i Brovst, hvor Jacob Østergaard har refereret gyseren, jævnfør

http://www.jaos.dk/genealogi/steder/mordsonderoxe.htm

I 1834 giftede min da enke-tipoldemor, Johanne Nielsdatter Møller, først gift Springborg, sig, og hun og hendes langt yngre mand, Albrecht Pedersen, bosatte sig i Nørreøxe

Albret Pedersen 36  Gift  gaardmand Thise sogn, Hjørring amt
Johanne Nielsdatter 53  Gift  hans kone Lerup sogn, Hjørring amt  [min tipoldemor]
Laurine Springborg 27  Ugift  skrædderske Buderup sogn, Aalborg amt [min oldemors søster, Christiane, gift Østergaard]]
Marie Albretsdatter 9  Ugift  deres datter her i sognet.

Google har adskillige hits til *Mordet i Sønderøxe*.

Venlig hilsen
Hans


Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Kitta Petersen

Hej Hans

Jeg fandt denne slægtshistorie i slutningen af november og har siden søgt alt nemt tilgængeligt stof om emnet: googlet, skaffet Mogens Jervers bog: Mordet i Sønderøkse via biblioteket, haft kontakt med Helle Trane på Vendsyssel Historiske Museum osv.

Jacob Østergård er jeg stødt på før, idet mange af mine aner findes på hans hjemmeside.

vh Kitta

Annette Damgaard Hansen

Hej Kitta:

kender du denne gamle DIS-tråd?
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,333666,334340

I tråden står der:
"Det andet barn som Ane Margrethe føder i Viborg bliver døbt Ane Cathrine Madsen - hun er i pleje i Sdr. Økse".

mvh.
Annette Damgaard

Hans Poulsen



Hej Kitta

"..idet mange af mine aner findes på hans hjemmeside..".

Jeg finder også nogle af mine. Hvis det skulle vise sig, at du og jeg er beslægtede, bliver jeg straks elektrisk ved tanken om, at jeg måske skal arve dig en skønne dag. Da skal dit bo lynhurtigt få mit kontonummer i banken, så nettoprovenuet kan glide ind på rette sted.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Kitta Petersen

Hej Annette Damgaard
Ja, jeg kender godt linket. Det hjalp mig med at finde Ane Margrethe i Torslev Sogn.
Om døtrene har jeg fundet følgende:
Else Margrethe Thomadsdatter:
Født i Hjørring Arrest 31.10.1822. Udlagt barnefader Thomas Bisp. Døbt 23 Dec. 1823 i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring
Efter dåben blev moderen sendt til Viborg Tugthus, og Else Magrethe kom til Brovst til forsørgelse af fattigvæsenet.
Ved FT i 1834 boede hun i Brovst by hos Anders Gregersen, som var husmand. Hendes 10 år yngre lillesøster boede der også. De var plejebørn forsørgede af fattigvæsenet.
KB Hjørring Amt, Brovst Sogn 1833-47 Opslag 96  Konfirmeret 1837 - der angives ingen forældre. Der står i stedet forsørges afBrovst Sogns fattigvæsen. Karakter: meget vel oplyst, flittig og sædelig.
KB Hjørring amt,Brovst Sogn 1833-47 Opslag 199  Død 11.3.1839 - almisselem af Broust - 16½år - Dødsfaldet anmeldt for herredsfoged Quistgaard.

Ane Cathrine Madsen
Notater: Ane Cathrine blev født i tugthuset i Viborg - en tung arv, som fulgte hende. faderen var fange nr. 150. Hun kom til Brovst 1 år gammel den 6. september 1833. Fattigvæsenet i Brovst Sogn skulle sørge for forsørgelsen.
Ved FT i 1834 boede hun sammen med storesøsteren i Brovst by hos Anders Gregersen. Ved FT i 1840 og 1845 boede hun i Sønderøkse på en gård hos Hans Rasmussen. Under erhverv står der: "Plejebarn, der forsørges af fattigvæsenet".
Ane Cathine blev konfirmeret i Torslev 13.03.1846, hvor moderen opholdt sig. (KB Torslev Sogn 1842 til 55 Opslag 70) Om forældre står der: Tugthusfange Ane Margrethe Christensdatter af Viborg, plejefader husmand i Årup, Christen Sørensen. KB Torslev Sogn 1842 til 55, Opslag 70
Hun kom til Haverlev Sogn, blev gift, fik 3 børn og døde her 59 år gammel.

Til Hans

Godt med lidt jysk humor. Her er kun gæld at arve.


vh kitta

Annette Damgaard Hansen

#6
Hej Kitta.

Du har sikker selv fundet de fleste af de links man kan google sig frem til, men for en sikkerheds skyld for du lige nogle af dem jeg kan finde:

Lidt om slægten: i dette link står der bl.a. følgende:
Thomas var blevet gift med Maren Justdatter som også var fra Sønder Økse omkring 1804. De havde 5 børn, nemlig Thomas (født omk. 1804), Margrethe Marie (født omk. 1806), Just (født omk. 1808), Maren (født omk. 1810) og Margrethe (født omk. 1815).
http://www.sixhoej.eu/page98.html


En vise om Thomas Thomasen Bisp
http://da.wikisource.org/wiki/En_s%C3%B8rgelig_ny_Vise_om_Arrestanten_Thomas_Thomasen_Bisp
http://da.wikisource.org/w/index.php?title=Fil:Thomas_Thomasen_Bisp.djvu&page=2

mvh Annette

Lene Dige

Hej Kitta.
Thomas Thomsen Bisp er også min 3xtipoldefar. Han blev gift første gang den 21. november 1803 med Margrethe Marie Sørensdatter, død den 19. januar 1806. Gift 2. gang den 21. marts 1806 med Maren Justdatter (datter af Just Christensen Holmgaard og Maren Iversdatter). Hun døde den 23. juni 1821 I Sømnder Øxe, Brovst. Øster Hanherred.
Deres datter, Maren Thomasdatter, født den 27. august 1809 i Brovst, er min 2xtipoldemor. Hun blev gift med Jens Christensen den 18. maj 1837 i Brovst, Øster Hanherred.
Deres datter, Johanne Marie Jensen, født 22. august 1847, blev den 1. december 1871 gift med Andreas Thomsen Dige, Østerby, Øland, Øster Hanherred.
Andreas Thomsen Dige var sønnesøn af Mikkel Laursen (Larsen), der er stamfar til Dige-slægten fra Øland.
Sådan gik det altså for et af de forældreløse børn!
Venlig hilsen
Lene Dige
Venlig hilsen
Lene Dige

Kitta Petersen

Hej Annette og Lene

Sixhøj-siden har jeg fundet, og det trøstede mig, at vi var enige om at Thomas måtte være født i 1779, selvom der står "Jens". I Mogens Jervers bog står der, at præsten i Øland Sogn ikke kan finde Thomas's dåbsdato i kirkebogen. Fødselstidpunktet bliver derfor anslået til 1780. Det er ejendommeligt at Thomas Jensen Bisp får 5 Jens'er, når den næstældste overlever.

Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er der 2 skillingsviser om mordet.

Jeg startede med at søge på alle de børn, Thomas Thomsen  fik i ægteskaberne. Der var 9 børn, hvoraf 4 døde som spæde. Jeg mangler at finde ud af, hvornår Margrethe Marie døde.
Spændende, at Lene er i familie med mig. Min ane er Maren Justdatters yngste barn, Margrethe Thomasdatter. Hun får et barn udenfor ægteskab 15.10.1843 - Jens Christian Pedersen (min ane). Han bliver husmand i Tranekær, gift med Jensine Pouline Jensdatter. Margrethe blev gift med Lars Christian Christensen 14.06.1850, og de fik 2 børn.

Hvis Lene er interesseret, kan jeg sende en mail med oplysninger om alle børnene.

Vh Kitta

Lene Dige

Hej Kitta.
Jeg er meget interesseret i oplysningerne om børnene, idet jeg kun har deres fødselsdatoer.
Tak for det.
Venlig hilsen
Lene Dige
Venlig hilsen
Lene Dige

Kitta Petersen

Hej Lene

Jeg ikke se din e-mail.
Jeg vedhæfter derfor her i stedet.

Vh Kitta

[vedhæfting slettet af admin]

Lene Dige

Hej Kitta.
En rigtig stor tak til dig for det fine materiale, du har sendt og et godt nytår
Venlig hilsen
Lene Dige

Venlig hilsen
Lene Dige

Kitta Petersen

Som jeg har skrevet tidligere, har jeg haft meget udbytte af at læse Mogens Jervers bog 'Mordet i Sønder Økse'. I første omgang lånte jeg bogen på biblioteket; siden har jeg købt et eksemplar af forfatteren. Han har flere eksemplarer, som han gerne vil sælge til interesserede. Jeg har fået lov til her at opgive hans mail-adresse: mogensjerver@stofanet.dk. Jeg kan meget varmt anbefale hans spændende bog. Den er fuld af faktuelle oplysninger, ikke blot om sagen, men om tidens retspraksis og fængselsforhold.

Vh Kitta

Sebastian Bruun

En gammel tråd, javist - men Vendsyssel Historiske Museum har netop efterlyst efterkommere efter Thomas Bisp:

https://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/blodbadet-i-hjoerring-bjerge