Forfatter Emne: Papirmagere database  (Læst 25757 gange)

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Papirmagere database
« Dato: 23 Dec 2010 - 09:53 »
Som I nok ved, så findes der ikke noget laug for Papirmagere hvilket er en stor skam for os som har slægtninge som var Papirmagere.

Men så var det jeg tænkte om vi ikke alle kunne hjælpes ad med at få samlet alle navne muligt som har haft noget at gøre med papirfremstilling.

Jeg forstiller mig det i denne stil....

FT-1801
København, Sokkelund, Lyngby, Ørholm


Carl Kirsel 36 Gift husbond papirmagersvend

København, Sokkelund, Søllerød, Ny Mølle

Bendix Staun 31  gift I Hosbonde Papirmager Svd.
Christian Vogt 22  ugift til Huse Papirmager Svd.
Anders Egfelt 24 ugift    til Huse Papirmagerdreng    
Jens Nielsen 23 ugift til Huse Papirmagerdreng    
Johan Vilhelm Fogt 38 ugift til Huse Papirmagerdreng    
Sven Devis 38 Enkemd.1 til Huse PapirMagerSvend


FT-1803

FT-1834
København, Sokkelund, Lyngby, Ørholm


Carl Christopher Røssel 62 Enkemand Papiirmager
August Bockmann 22 Ugift Papiirmagerdreng
Friderich Nielsen 19 Ugift Papiirmagerdreng
Henrich Larsen 20 Ugift Papiirmagerdreng
Hary Manley 50 Gift Papiirmager
Carl Manley 20 Ugift Papiirmagerdreng   
Abraham Manley 18 Ugift   Papiirmagerdreng
Johanne Eilert 30 Ugift   arbeider paa Papiirfabrik

kbhv, Sokkelund, Lyngby, Philadelphia,Lyngbye

Anders Olsen 54 Gift Papirmagersvend
Jony Abraham Manly 39 Gift Papirmagersvend      

København, Sokkelund, Søllerød, Nymølle

Carl Røssel 28 gift Papiirmager

FT-1840
København, Sokkelund, Søllerød, Nyemølle


Carl Røssel 34 gift Papiirmagersvend


kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Rigensgade

Carl Røssel 67 Enkemand Papirmagersvend
Kristine Lind født Damm 51 Enke Arbeider ved Papirfabrikken her i Gaarden

-----------

Når folk så falder over en Papirmager så skal de bare smide info ind her eller sende mig en mail og så kan jeg tilføje det listen.
Hvis I synes det er en god idé, så kan jeg samle det hele på en web-side.


Hans Poulsen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 5.219
Sv: Papirmagere database
« Svar #1 Dato: 23 Dec 2010 - 10:37 »


Hej Jens

Straks falder ét bestemt navn mig ind, nemlig 

D R E W S E N

i Silkeborg.

Venlig hilsen og glædelig jul
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #2 Dato: 23 Dec 2010 - 10:52 »
Ja, hans navn er jeg stødt på. Har en pdf fil om ham et eller andet sted.

Jytte Havberg Moberg

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 50
Sv: Papirmagere database
« Svar #3 Dato: 23 Dec 2010 - 11:20 »
Hej Jens

Det var da en fin ide.
Der er en del papirmagere i min mands familie, og jeg vil gerne bidrage med oplysninger, men det bliver ikke lige idag eller imorgen, det skal lige graves frem først, og jeg er ikke så skrap til at finde ud af at sætte det ind her, så det vil tage lidt tid.

Venlig hilsen
Jytte Havberg

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #4 Dato: 05 Jan 2011 - 14:38 »
Så har jeg fået samlet alle som er at finde i folketællingerne på ddd.dda.dk

Pdf fil kan hentes her: Download papirmagerne.pdf from FileFactory.com midlertidigt.
Smider et nyt link ind når jeg har fået det uploaded til mit eget web-sted.

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #5 Dato: 05 Jan 2011 - 21:24 »
Så kan I se bort fra overstående link.

Her henholdsvis en html version & en pdf version

God fornøjelse!

Jens Peter Lieberkind

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 155
    • http://familien.lieberkind.ch
Sv: Papirmagere database
« Svar #6 Dato: 05 Jan 2011 - 22:48 »
Hej Jens

Sjov ide. Men på DDD skal du måske også prøve at søge på alternative stavemåder. F.eks. giver 'papiir' mig 205 træffere og 'papier' 166 træffere. Godt nok inklusive f.eks. papirhandlere og personer du har fundet med 'papir' i andre år, men der er også nogle iblandt som ikke er på din liste.

Mvh.
Jens Peter

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #7 Dato: 05 Jan 2011 - 23:22 »
Det har du selvfølge ret i Jens. Det må jeg ta' lidt senere og så inkludere dem.

Jytte Havberg Moberg

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 50
Sv: Papirmagere database
« Svar #8 Dato: 06 Jan 2011 - 23:14 »
Hej Jens

Fin oversigt med disse papirmagere.

Jeg har nogle folketællinger, fra Ringkøbing Amt med papirmagere, men jeg kan ikke lige finde ud af hvordan jeg sender dem til dig, vil du bare have navne og årstal, eller skal hele folketællingen kopieres ind her, jeg er ikke så erfaren med den slags.

Det drejer sig om Carl Frederik Moberg, han arbejdede hos Peder Smith Jensen, Nørbye Mølle og Papirfabrik, Sønder Lem, Ringkøbing, den blev senere blev overtaget af sønnen Janus Smith, og kaldtes også Nymølle.

Venlig hilsen
Jytte Havberg

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #9 Dato: 07 Jan 2011 - 11:33 »
Hej Jytte.

Du er velkommen til at sende det til mig på denne adresse.
jens(a)balbo-net.org hvor "(a)" er synonym for "@".

Er desuden ved at inkorporere de nye søgningsresultater med Papiir og Papier, hvilket som Jens skrev gav en hel del flere hits.

Inger Buchard

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 7.456
Sv: Papirmagere database
« Svar #10 Dato: 07 Jan 2011 - 12:13 »
Redaktør på DIS-Wiki

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #11 Dato: 07 Jan 2011 - 13:50 »
Ja, for lang tid siden.

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #12 Dato: 08 Jan 2011 - 22:55 »
Så er det hele blevet opdatere.
Det er de samme links!

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 5.325
  • Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Sv: Papirmagere database
« Svar #13 Dato: 12 Jan 2011 - 15:22 »
Hej Jens

Her om Gustav Adolph Lindberg, papirmager omkring København i første halvdel af 1800-tallet:

Jeg er ikke klar over hvor han er født, omend det sandsynligvis er i Sverige, omkring 1791. Den tidligste kilde jeg har fundet er trolovelse (10 juli 1814) og vielse (14 august 1814) i Søllerød kirkebog. Her står "Ungkarl Gustav Lindberg, Papirmager [og] Pigen Sophie Toft paa Nymølle" -- det er uklart om "paa Nymølle" kun refererer til hustruen eller dem begge, men der foregik i hvert fald papirproduktion på Nymølle i Søllerød.

En datter, Caroline Martine, døbes samme sted 20. oktober 1816, hvor Gustav Adolph benævnes "Formmager" (her antager jeg at det er i betydningen "formskærer", dvs. "person, som udskærer modeller m. ophøjede mønstre til (farve)aftryk paa katun, voksdug, papir olgn. stoffer.", jvfr ODS).

Endnu en datter, Gustave Sophia, fødes ca. 1819, men jeg har ikke endnu fundet dåben.

16 maj 1821 og 29 december 1823 døbes to sønner (hhv. Carl Adolph og Christian Wilhelm) i Roskilde Domkirke; ved begge begivenheder er Gustav Adolph benævnt papirmagersvend. Ved Carl Adolphs dåb nævnes som faddere "Hans Knudsen, Christian Schaurup, og Jens Andersen, alle Papiirmagersvende af Roskilde". Ved Christian Wilhelms dåb står "Papiermager Nyberg i [???], Sophie Kuling, Papirmager [Johan Smith], Peder Knudsen, og Ludvig [Kuling], begge Papiirmagere" som faddere.

1 april 1827 er familien pludselig i Sverige, nærmere bestemt Håstad i Malmöhus Län, hvor sønnen Olof Peter Harald (min tiptip-oldefar) bliver døbt. Her er Gustav Adolph kaldt "Pappersmakere", og så vidt jeg kan læse er en anden papirmager Anders Malmgren tilstede.

I 1834 dukker de så op i folketællingen for Tårnby, i en papiirmølle ved (kaldt?) Brydehuset. Gustav Adolph er "Papiirfabriqvant"

I 1840, Peder Hvitfelds Stræde, 1. sal i "Huset no. 94" er "Papiirmagersvend" Gustav Adolph med familie.

Gustav Adolph døde 25 juli 1843 og blev begravet fra Garnisons kirke 31 juli. I kirkebogen står kort og godt, "Papiirmager".


Håber noget af dette kan bruges!

mvh
Mikkel


PS. Jeg har spekuleret på om Gustav måske har kendt Johan Christian Petersen, som grundlagde en papirhandel 1845 i Store Kirkestræde (den findes endnu, lige ved Nikolajkirken). Har set på Daisy (eller Arkibas) engang at der skulle eksistere nogle gamle jubilæumsting fra slutningen af 1800-tallet, måske med billeder/tegninger?

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #14 Dato: 13 Jan 2011 - 11:14 »
Hej Mikkel.

Du siger han (GAB) var i Sverige.
Der lå en Papirfabrik i Strömma, Asarum som blev opført i 1799.

Der fantes også et Papirbrug i Hölje, Jämshög.

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 5.325
  • Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Sv: Papirmagere database
« Svar #15 Dato: 21 Jan 2011 - 20:17 »
Hej Jens

Hm, mærkeligt, jeg var sikker på jeg havde svaret allerede!

De to du nævner ligger ikke lige i nærheden af Håstad, men han kan naturligvis have været på vej til/fra et af dem og stoppet i Håstad pga Sophie Toftes graviditet. Jeg har under alle omstændigheder noteret dem, i fald det skulle give pote en af dagene.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Joan Herløv Jensen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 10
Sv: Papirmagere database
« Svar #16 Dato: 24 Jan 2011 - 15:26 »
Hej Jens.
Jeg vil gerne bidrage med emner til ovenstående. Min tipoldefar hed
Jens Christian Herløv og er i FT 1870 på Smedebakken 8 i Silkeborg 24 år gl. og hans broder Carl Frederik Herløv 26 år gl. i Slotsgårdens ventre længe 15. Han blev senere papirmester på Dalum papirfabrik.
Hilsen Joan Herløv Jensen

Inger Buchard

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 7.456
Sv: Papirmagere database
« Svar #17 Dato: 11 Feb 2011 - 10:42 »
Jeg sidder med et årsskrift for slægtsforskning i Hamburg, Bremen, Hannover m.fl.: Zeitschrift für Niederdeutsche Familienkunde 1996/2.
Heri:
Die Papirmacherfamilie Heuser in Ostholstein s. 51-74, måske stammende fra Basel i Schweiz. Ældste år i listen: 1645 i Plön - navnet uddødt i Holsten 1737. Andre navne: Kückelhahn, Kortum, Kosen m.fl.

Een af første generations sønner skal være:
Hans Heuser, forpagter af papirmøllen i Frederiksdal og Strandmølle ved København, nævnt mellem 1673 og 1692

Send en mail, hvis du vil have heftet sendt.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #18 Dato: 19 Feb 2011 - 01:15 »
Hej Inger, har lige sendt en mail til dig.

Joan, ved pt. ikke hvordan vi skal få det passet ind i basen. Har også selvstødt på folk der arbejdet på Strandmøllen, men vist ikke som papirmagere.

Anna N Rasmussen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 690
Sv: Papirmagere database
« Svar #19 Dato: 14 Sep 2011 - 21:31 »
Hej Jens Voigt,

Super initiativ med et papirmageroverblik! Jeg kan dog ikke helt gennemskue, hvor omfattende eller ambitiøst projektet er, altså om det er meningen at der, støttet af vores indberetninger, skal lægges supplerende oplysninger ind løbende, så den kommer til at kunne mere end man allerede selv vil kunne finde på DDD?

Men jeg kender i hvert fald en smule til papirmagersvend Lars Eilertsen, som jeg kan se at du via ddd-udtræk har sat på listen.

Jeg har en svag berøring med Lars Eilertsen, idet en af hans døtre var gift med min tipoldefars bror. Mine oplysninger handler imidlertid mest om, at han formodentlig kun var papirmager en kort overgang. Men da det jo i slægtsforskning handler lige så meget om at afkræfte som at bekræfte, og da nogen derude måske vil kunne bruge mine data, bringer jeg dem her: 

Født marts 1818 i Gundsømagle Sogn (Sømme, Roskilde) (opslag 20).
Konfirmeret april 1832 i nabosognet Jyllinge (Sømme, Roskilde) (opslag 47).

Ved dåb og konfirmation kaldes han Lars Olsen: faderen er tømmermand Ole Eilertsen, og moderen den tyskfødte Henriette Westendorph eller Vestendorf. Familien findes på FT-1834 i Jyllinge Sogn, og forældrene findes fortsat levende ved 1840, 1845 og 1860 i Jyllinge, og ved FT-1850 på en afstikker i næsten-nabosognet Jørlunde i Frederiksborg Amt, hvor Ole Eilertsen har erhverv som hjulmand. 

På FT-1840 befinder Lars, der nu kaldes Lars Eylertsen sig som 22-årig ugift tømmersvend i Svendekamret på Strandmøllen ved Øresund (København, Sokkelund, Søllerød), sammen med papirmagersvendene og papirskærerne.

12.12.1841 gifter han sig i Søllerød Kirke (København, Sokkelund, opslag 265) med Charlotte Kathrine Jeppesen. Her kaldes han i kirkebogen endnu engang for Lars Olsen. Charlotte Kathrine er datter af møllebereder på Valkemøllen ved Strandmøllen Joachim Frederik Jeppesen og fru Magdalene Rummel; hun er født i Søllerød 26.09.1819, og døbt 17.10. (opslag 110), og findes med forældrene på FT-1834 (Søllerød Sogn) som 15-årig, og på FT-1840 med faderen, som da er blevet enkemand.

Lars Eilertsen og Charlotte Katrine Jeppesen får to børn i Søllerød Sogn: Christian Ole i 1842 (opslag 43), og Hendriette Augusta i 1843 (opslag 152).

Derefter flytter de til Silkeborg, hvor de er at finde i Linaa Sogn (Skanderborg, Gjern) på FT-1845 med de to små børn. Og her har Lars Eilertsen erhvervsbetegnelsen papiirmagersvend.

Hans svigerfar, enkemanden Frederik Jepsen/Jeppesen er fulgt med fra Strandmøllen til Silkeborg, og findes på både FT-1845 og 1850 som først arbejdsmand og siden maler på papirfabrikken.

I Silkeborg får Lars Eilertsen og Charlotte Katrine Jeppesen i 1845 (Linaa Sogn opslag 89) datteren Anne Pouline (som bliver min tipoldefars brors hustru i Voer, Dronninglund).

Mellem 1845 og 1847 flytter familien til København. På FT-1850 findes de i Sølvgade, Skt.Annæ Vester Kvarter, og Lars har atter erhverv som tømmersvend. De får et par børn mere, som døbes i Trinitatis Kirke. Jeg har ikke gemt de nøjagtige dåbsdatoer eller opslagsnumre, men de er registreret hos FS, hvor de kan slås efter.

Lars Eilertsen dør mellem 1851 og 1855, sandsynligvis i København, for på FT-1855 findes Charlotte Kathrine Jeppesen med tre af børnene på Hjortelængen i Skt.Annæ Vester Kvarter som den 55-årige enke Charlotte Eilertsen.

Med venlig hilsen
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.
 
Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #20 Dato: 16 Sep 2011 - 13:45 »
Det ville helt klart være bedre at folk selv kunne tilføje direkte. En form for Wiki side kansje?!

Winnie Juel Mikkelsen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 49
Sv: Papirmagere database
« Svar #21 Dato: 18 Sep 2011 - 19:15 »
Hej


Jeg forsker i familien Rehberg - og der er en del af dem der har arbejdet både på Nymølle og Standmøllen og på Silkeborg Papirfabrik.
f. eks. Johan Adolph Rehberg - papirmagersvend
og flere andre - prøv at se Nyegaards sedler på www.ddd.dda.dk

Hvis du har fundet nogle Rehberg, er jeg meget interesseret i data.

Med venlig hilsen
Winnie Juel Mikkelsen

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #22 Dato: 21 Sep 2011 - 14:11 »
Der er kun disse 2..

Navn: Christian Wilhelm Rehberg Køn: M Alder: 45 Civilstand: Gift
Erhverv: Papiirmagersvend Fødested: Søllerød Sogn, Kjøbenhavn Amt

Navn: Johan Adolph Rehberg Køn: M Alder: 39 Civilstand: Gift
Erhverv: Papiirmagersvend Fødested: Søllerød Sogn, Kjøbenhavn Amt

sidste nævnte du jo selv.

Tænker på at lave det i alfabetisk orden.
Det der er fordelen med pdf dokumentet, er at det gør det nemt at søge.

Faktisk har jeg fundet ud af at vi her på DIS har en wiki side.
http://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/dis-wiki
Tænkte om den mon ikke kunne bruges til at tilføje alle de papirmager/arbejdere/ejere som vi kender?! Der kan alle jo selv tilføje de oplysninger vi hver især har.

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 5.325
  • Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Sv: Papirmagere database
« Svar #23 Dato: 30 Aug 2012 - 18:36 »
Hej Jens

Har du set denne: http://nph.nu/pdf/papperets_kronologi.pdf - indeholder en masse nøgledatoer, også for danske papirmøllers vedkommende. Iøvrigt indeholder nph.nu (Nordiske Pappershistoriker) øjensynligt en masse for folk der har interesse for det gamle fag.

Jeg er desuden kommet en smule længere med min papirmager Lindberg: http://aforum.genealogi.se/cgi-bin/discus/show.cgi?tpc=576&post=1199984#POST1199984

mvh
Mikkel
« Senest redigeret: 30 Aug 2012 - 18:38 af Mikkel Eide Eriksen »
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jens Voigt

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 451
    • http://www.leidcker-voigt.com/
Sv: Papirmagere database
« Svar #24 Dato: 12 Sep 2012 - 12:53 »
Tak for den Mikkel.

Beklager det sene svar, men har ikke været på meget på det seneste.

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 5.325
  • Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Sv: Papirmagere database
« Svar #25 Dato: 27 Jun 2014 - 08:26 »
Hej

Jeg opdagede lige at papirmagersvend Christian Schaarup (også skrevet Skaarup) ved Maglekilde Papirfabrik i Roskilde var gift med Olifine (Oline) Caroline Marie Tofte (døbt 15. jul 1803 Nikolaj kirke). Hun var lillesøster til ovennævnte papirmager Gustav Adolph Lindbergs hustru Anne Sophie Tofte (døbt 28. jun 1791 Trinitatis). Deres far Ole Pedersen Tofte var sadelmager i København.

Citér
Roskilde, Sømme, Roskilde Købstad, Møllestræde, No 191, 2den Familie, 303, FT-1834, C7570

Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Niels Jensen     31     Enkemand         Papiirmagersvend    
Christian Skaarup     33     Gift         ligeledes [Papiirmagersvend]    
Caroline Tofte     31     Gift         hans Kone    
Phillip Theodor Skaarup     9     Ugift         Børn    
Peder Christen     7     Ugift         Børn    
Carl Fredrik     4     Ugift         Børn    
Jacob Wilhelm     1     Ugift         Børn    
Ane Lisabeth Jørgensdatter     24     Ugift         Tjenestepige    

mvh
Mikkel
« Senest redigeret: 27 Jun 2014 - 08:27 af Mikkel Eide Eriksen [1174] »
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 5.325
  • Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Sv: Papirmagere database
« Svar #26 Dato: 02 Mar 2015 - 10:36 »
Hej igen!

Jeg har lånt Camillus Nyrop, Strandmøllen : Aktstykker til Oplysning om den danske Papirfabrikation med Strandmøllen som Midtpunkt (Nielsen & Lüdiche, 1878) hjem fra biblioteket, og den har vist sig at være vældig interessant!

Efter en 34 siders indledning indeholder den 248 såkaldte aktstykker som er gengivne kilder med præcise henvisninger til arkivskaber, -serie, osv. så de nemt kan bestilles i Daisy. De er kronologisk ordnede og går fra 1576 til 1844. Desuden er der et navneregister bagi.

Det er heller ikke udelukkende Drewsens Strandmølle der behandles, men også Nelthropp & Harris på Ørholm/Nymølle o.a.

Således også min Gustav Adolph Lindberg om hvem der nævnes hele 3 privilegier til papirfremstilling under aktstykke nr. 203 på side 277:

Citér
203.
1829, 24 Januar. Privilegium for G. A. Lindberg til en Papirmølle paa Kristianshavn.

Vi Frederik den Siette etc. Giör vitterligt: At Vi paa indkommen allerunderdanigst Ansøgning fra Papiirmagersvend Gustav A. Lindberg om Privilegium til en Papiirfabriks Anlæg og Drivt paa Christianshavn med Toldfrihed etc. allernaadigst have bevilget etc. (se ovfr. Nr. 192).
Kom. Koll. Ind.- og Fabr.-Fagets Prot. f. Priv. 1827–1832 S. 173. – Privilegiet er overstreget, og i Marginen er tilføjet: "casseret d. 11 Februar 1834". Under 26 Juni 1832 fik Papirmager G. A. Lindberg Privilegium til at anlægge og drive en Papirfabrik paa Amagerfælled; ogsaa dette Privilegium er overstreget med Tilføjelsen: "casseret d. 10 Marts 1836" (sst. S. 410). Endelig fik han under 27 Februar 1836 Privilegium paa at anlægge og drive en Papirfabrik i Kjøbenhavn eller paa sammes Grund (sst. 1833–1838, S. 299–300), og dette Privilegium er ikke overstreget.

Jeg ser nu at bogen kan bestilles som PDF på det Kongelige Bibliotek:
http://rex.kb.dk/KGL:KGL01001981892

mvh
Mikkel
« Senest redigeret: 02 Mar 2015 - 10:43 af Mikkel Eide Eriksen [1174] »
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986