oplyninger om Christen Christensen

Startet af Steve kristensen, 01 Dec 2012 - 21:38

Forrige emne - Næste emne

Steve kristensen

hey Slægtforsker

jeg hedder Steve
og fra Tasiilaq, østGrønland

jeg prøvede at forske min tip tip tip tip oldefar
jeg prøvet at finde ham.

I den her indlæg har jeg skrivet om min tip tip tip oldefar
men ifølge Inger Toudal
har jeg fundet den forkerte.
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,47877.0.html

min tip tip tip tip oldefar er:
Christen Christensen
født:
død:
ægteskab :


deres søn, min tip tip tip oldefar er:
Andreas Christensen
født: ?
dåb blev publiceret 24/7-1796 i Fiskbæk Kirke, Viborg amt
død: ?
ægteskab: Maren Knudsdatter

Andreas Christensen, 21 år, Do (= Tjenestekarl af Bondest[and]) ankommer til Ørum 1/11-1816 fra Florup (Ørum, Sønderlyng, Viborg 1813-1843, opslag 150, nr. 133).

vis du ikke forstå mit oplyningerne om Andreas Christensen
bare kig på Inger´s svar på min første indlæg.
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,47877.0.html


jeg vil have mere oplysinger om Christen Christensen
det små oplysninger, fx. hvad laver han, ...
og vis der er noget billed af ham, jeg vil gerne have en billede af ham.

med venlig hilsen
Steve Kristensen

Hans Poulsen



Hej Steve

Hvorfor indleder du en ny tråd om den samme person?

Jeg henviser til den tidligere tråd:

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,47877.0.html

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Steve kristensen

hey

ifølge Inger Toudal
er den ikke samme person

derfor vil jeg gerne finde den rigtig person.

med venlig hilsen
Steve Kristensen

Inger Toudal

#3

Jeg kan sådan set godt forstå, at Steve starter en ny tråd for at udelukke de ikke-relevante oplysninger. Jeg laver lige et resumé vedr. Andreas Christensen og Christen Christensen:

Christen Andreasen bliver født 7/1-1829. Hans tvillingebror Iver dør før hjemmedåbens publikation i kirken. Forældrene er indsidder Andreas Christensen og hustru Maren Knudsdatter af Ørum (Ørum, Sønderlyng, Viborg 1813-1843, opslag 42, nr. 1).

Andreas Christensen, tjenestekarl i Ørum, 24 år, og Maren Knudsdatter bliver viet 17/5-1817 i Ørum Kirke (Ørum 1813-1843, opslag 129, nr. 9).

Parrets første barn er en datter, der bliver kaldt Elle Marie (Ørum 1813-1843, opslag 10, nr. 18).

Andreas Christensen, 21 år, Do (= Tjenestekarl af Bondest[and]) ankommer til Ørum 1/11-1816 fra Florup (Ørum 1813-1843, opslag 150, nr. 133). Jeg kan ikke finde et sted, der hedder Florup. Måske er det Flarup[gaard], der ligger i nabosognet Tjele.

Folketællinger (Ørum, Sønderlyng, Viborg) vedr. Andreas Christensens fødested:

FT- 1845, opslag 11, nederst på siden: Fisbech, Viborg Amt

FT-1850, opslag 8, husstand nr. 38 midt på siden: Fisbek Sogn, Viborg Amt

FT-1855, opslag 5 øverst: Fisbek, Vib. Amt

FT-1860, opslag 7, husstand nr. 37: Fisbek Sogn, Viborg amt

Andreas Christensen dør 25/7-1862, Enkemand og Fattiglem i Ørum Fattighus (Ørum, Sønderlyng, Viborg 1853-1871, opslag 180, nr. 7 nederst på siden). Alderen 70 år passer ikke. Måske har præsten eller degnen kigget i vielsesoptegnelsen, hvor alderen jo også er forkert.

Jeg har kun kunnet finde én Andreas/Anders, der passer på ovenstående (Vorde-Fiskbæk-Romlund, Nørlyng, Viborg 1769-1813, opslag 103 nederst):

1796
Dom: 9 à Trinit. [24. juli] blev Christen Christensen af Fiske
bech hans Søn Andreas, som tilforn var hjemmedøbt,
frembaaren til sin Daabs Publication i Fiskebech
Kirke af Karen Jens Daatter tjenende i Præste-
gaarden ....


Det ser ud til, at Andreas' far Christen Christensen dør inden folketællingen 1801:

Viborg, Nørlyng, Fiskbæk, Fiskebech by, , 12, FT-1801, B8484
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      
Ellen Andreasdatter   40    Gift   Kone enke   Jordløs huskone  
Christen Christensen   7    Ugift   Hendes barn      
Anders Christensen   4    Ugift   Hendes barn  
Anne Christensdatter   2    Ugift   Hendes barn      
Anne Iversdatter   80    Enke   Hendes moder

Andreas' formodede søster Anne (Vorde-Fiskbæk-Romlund 1769-1813, opslag 116):

1799
Fest: 2da Pentecost: [13. maj] blev Christen Christensen Smed af Fiske
-bech hans Daatter Anne, som forhen var hjemmedøbt
frembaaren til sin Daabs Publication i Fiskebech Kirke
af Ingeborre Hans Daatter af Ørredgaard . . . . .


Der bliver begravet en Christen Skalz(?), 58 år, i Fiskebæk Dom: 4: p Epiphan: [2. feb.] 1800 (Vorde-Fiskbæk-Romlund 1769-1813, opslag 280). Han kunne være Andreas Christensens far.

Desværre kan jeg ikke finde storebroderen Christen Christensens fødsel i ovennævnte kirkebog, ejheller Christen Christensens (Smed/Skals) formodede vielse med Ellen Andreasdatter. Det ser heller ikke ud til, at Andreas Christensen bliver konfirmeret i Fiskbæk.

Venlig hilsen
Inger T.

PS: Billeder af folk af bondestand skal du nok ikke forvente at finde før slutningen af 1800-tallet/begyndelsen af 1900-tallet. Den ældste person jeg har et fotografi af, er en søster til en af mine aner, f. 1829. Hun blev først fotograferet ca. 1905, hvor hun allerede var en gammmel kone. Det ældste fotografi i vores slægt er fra ca. 1895.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Hans Poulsen



Undskyld, Steve, jeg var et nummer for hurtigt ude med riven.

Det, jeg var bange for, var, at andre i den ny tråd skulle igennem alle de samme genvordigheder som i den tidligere tråd, inden de nåede frem til Ingers konklusion.

Med venlig hilsen til jer begge

Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Steve kristensen

hey

jeg vil gerne finde oplyninger af Christen Christensen
født, dåb og død dato
hvor han født.
meget mere...
og hvem er forældrene.