Hvem er Bodild - død 1779 i Randers

Startet af Elizabeth Høilund Buffet, 20 Dec 2010 - 18:59

Forrige emne - Næste emne

Elizabeth Høilund Buffet


I Sct. Morten, Støvring, Randers KB 1779-1810.
Opslag 6 øverst til højre i juni.
D. 11 Jesper Handskemagers Datter - Bodild........15.


Jesper Handskemager hedder Jesper Laursen/Lauritzen og har fået i alt 17 børn mellem 1751 og 1774

Men hvem er denne Bodild ?

1) hvis hun er 15 da hun dør i Juni 1779 - må hun være født før Juni 1764.

2) men der er ikke plads til hende da jeg har

- Juni 1762 - Karen Marie

- Dec 1763 - Laurits

- Feb 1765 - Christian

3) har præsten taget fejl - er det Karen Marie som døde - hende har jeg nemlig aldrig fundet noget om siden - og hun er ikke med i FT 1787 i hele Randers Amt. Hun er heller ikke brugt som fadder hos sine søskende - og jeg har ikke fundet hendes død

4) datteren Bodil som blev født i 1752 - dør i 1783 som 31 årig.

Noget af et mysterium - mon der er en af jer som kan gennemskue hvad der er galt her ? Jeg har længe stirret mig blind på det.

Glædelig Jul

Elizabeth i Vermont




Hans Poulsen

#1

Kære Elizabeth i Vermont

Det er vist først omkring 1810, at FØDSLEN bliver et selvstændigt element i kirkebøgerne.

Indtil da anføres fødselstidspunktet tit i kirkebøgerne, men det var DÅBEN, der var afgørende for at blive ført ind.

----------

"..hun være født før Juni 1764.." - og her er der tale om Bodild


"..2) men der er ikke plads til hende da jeg har

- Juni 1762 - Karen Marie

- Dec 1763 - Laurits

- Feb 1765 - Christian..".

----------

I 1700-tallet var det vist maksimalt otte uger, der måtte gå mellem fødsel og dåb.

Laurits kan være FØDT i oktober 1763 - og strammer vi den lidt, var han muligvis født allerede i september 1763, således at otte-ugers-fristen var sprunget.

I september 1763 blev moderen gravid med Bodild, som blev født i juni 1764.

Tankespind - tja, måske.

Mine to Poulsen-nevøer i Alberta, Canada, er født i samme kalenderår med nøjagtig ni måneders forskel.

Venlig hilsen - det med glædelig jul venter jeg med til i en e-mail en af dagene

Hans



Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Elizabeth Høilund Buffet

Hi Hans

Ja, det kunne jo have været en mulighed - men jeg er forholdsvis sikker på at Laurits er født i Dec 1763 - (opslag 555 - i Randers - ST. Mortens Kirke for fødsler op til 1764) da der sidst i opslaget står "kirken - FEbr." eller noget lignende. Der har jeg forstået at enten er han blevet fremstillet i kirken i Februar, eller også er hans mor introduceret.

Jeg har dog alligevel lidt efter en Bodild midt i 1764 - men ikke fundet hende.

Præsten kunne jo også have skrevet forkert da han skrev 15, men jeg har heller ikke fundet hende ti år senere -

Men du skal have tusind tak for forslaget

Mange hilsener

Elizabeth i Vermont