Hvor forsvinder Anna Mathilde Jensen hen efter 1893

Startet af Ole Olsen, 28 Aug 2012 - 07:00

Forrige emne - Næste emne

Ole Olsen

Hej, jeg søger hjælp til nogle spørgsmål. Anna Mathilde Jensen er født 14. oktober 1872 i Garnisions sogn og bliver døbt i Garnisions kirke 30. marts 1873.
1876 dør hendes far, og hun kommer i pleje hos Bauer der bor i arbejderboligen, Usserød værk, Birkerød, hvor hun er i FT. 1880 og 1890, hun er da 17 år gammel.
29. juni 1893 bliver der født en Augusta Kristine Jensen af Ugift Anna Mathilde Jensen der opholder sig hos indsidder Kristen Jensen, Høsterkøb Birkerød sogn, Augusta bliver døbt 23. juli 1893 i Birkerød kirke.
I FT. 1901 er Augusta i Pleje hos Anders og Karen Marie Olsen i Ludserød, Blovstrød sogn hvor hun bor og har tilholdsted til hun bliver gift 1. november 1914, men hvornår kom Augusta i pleje og hvorfor kom hun i pleje, jeg har set efter døde kvinder mellem 1893 og 1901 i Birkerød og de omkring liggende sogne, men ingen Anna Mathilde.
Jeg ville også gerne vide om den Anna Mathilde der er i pleje hos Bauer, er samme Anna Mathilde som bliver mor til Augusta.
Jeg venter spændt på svar, jeg er nemlig kørt lidt fast.

Mvh. Ole Olsen

Hans Poulsen



Hej Ole

"29. juni 1893 bliver der født en Augusta Kristine Jensen af Ugift Anna Mathilde Jensen der opholder sig hos indsidder Kristen Jensen, Høsterkøb Birkerød sogn, Augusta bliver døbt 23. juli 1893 i Birkerød kirke".

- Har du presset kirkebogen for alle oplysninger om den fødsel - i flæng nævner jeg udlagt fader, moderens angivne alder ved nedkomsten, dåbsvidner eller faddere, evt. familierelationer til Kristen Jensen eller dennes ægtefælle etv. etc.

- Har du ledt efter Augustas konfirmation omkring 1907?

- Har du fundet oplysninger om Anna Mathilde og Kristen Jensen ved folketællinger efter Augustas fødsel? Mor og datter er åbenbart skilt ad ved ft. 1901.

- Blev Anna Mathilde Jensen gift i løbet af 1890'erne, og var det mon grunden til, at Augusta blev sat i pleje  hos Anders og Karen Marie Olsen ?

- Har du haft Bauer oppe på operationsbordet og fundet alt om ham og hans familie - presset kilderne for samtlige data?

- Har du detaljer om denne plejefamilie?

- Hvad véd du om Anders og Karen Marie Olsen?

Bor dig dybt ned i alle personer, du har nævnt, og find ud af deres roller: Faddere, forlovere, søskende og deres ægtefæller, eventuelle halvsøskende etc. etc.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Ole Olsen

Hej Hans
Tak for din deltagelse, jeg har prøvet alt det du foreslår, men som jeg nævnte i mit første indlæg, har jeg ingen garenti for at den Anna Mathilde som er i pleje hos Bauer, er den Anna Mathilde der er mor til Augusta udover det er den eneste Anna Mathilde i Birkerød sogn der er 20 år i 1893.
Der er ikke nogen udlagt barnefader hverken ved dåben i Birkerød kirke eller ved hendes konfirmation i Blovstrød kirke.
Plejeforældrene har jeg helt styr på det er mine oldeforældre, og jeg kan ikke finde nogen familie forbindelse til Kristen Jensen, men er det samme Anna Mathilde undre det mig, hvorfor hun ikke bliver hos plejeforældrene og føder.
Du nævner om Anna Mathilde er blevet gift, det har jeg undersøgt, fordi jeg har været udsat for at den mand som en enlig mor skulle giftes med, ikke ville have et uægte barn med ind i ægteskabet, og derfor kom barnet i pleje. FT 1901 bor Bauer og hans kone stadig i arbejderboligen lange længe til den militære klædefabrik i Usserød.

Mvh. Ole Olsen

Ole Olsen

Hej igen

Jeg er kommet til at den Anna Mathilde der er i pleje hos Bauer på klædefabrikken i Usserød, bliver den 22. november 1891 gift med Købmand Hans Villian Christensen i Hørsholm kirke, så hun er ikke den jeg søger.
Men det lader til at den Anna Mathilde der opholder sig hos Kristen Jensen når Augusta bliver født, er niece til Kristen Jensen og er født i Lille Lyngby sogn, Strø herred og hendes forældre skulle være Peder Jensen og Kirsten Pedersdatter, men jeg kan ikke tyde hvad præsten skriver i Lille Lyngby sogn.
Efter FT. 1880 forsvinder familien, men hvor hen?

Mvh. Ole Olsen

Hans Poulsen



Hej Ole

"..jeg kan ikke tyde hvad præsten skriver i Lille Lyngby sogn..".

I DIS-gruppen *Hjælp til tydning* er der altid kompetent og hurtig hjælp at hente. Prøv dér.

"..Efter FT. 1880 forsvinder familien, men hvor hen?.."

Gå bredere og dybere i din forskning: Forældres og egne søskende, børn, faddere, vielser og forlovere, lægdsrullen, skifter etc. etc.

Husk, hvad Dickens lader Mr. Micawber sige: "Noget vil vise sig".

Forstandige ord, der også gælder i genealogien.

Venlig hilsen
Hans


Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Ole Olsen

Hej Hans

Du har fulstendig ret, der er mange dygtige og hjælpsomme mennesker i DIS Gruppen, men mit problem er, set med mine øjne har præsten brugt en gåsefjeder uden at spidse den til at skrive i kirkebogen med, havde jeg så kunne finde hende født i 1873-1874, så kunne jeg spørge om hjælp til at tyde hvad der ellers stod, men ellers tak for dine råd.

Mvh. Ole Olsen

Ole Olsen

Hej, så er jeg her igen lidt klogere end sidste gang. FT. 1870-1880 finder jeg Anna og hendes familie i Melløse by som hører under Lille Lyngby, men de bor på Melløse overdrev som hører under Tjæreby sogn og her finder jeg Anna født af forældrene Peder Jensen og Kirsten Pedersen d. 4. februar 1873, Tjæreby 1868-1891 opslag 61 og konfirmeret 1. søndag efter Påske, 17. april 1887, men herefter finder jeg ikke noget om familien i Tjæreby sogn, før Anna dukker op hos sin farbror Kristen Jensen i Høsterkøb Birkerød sogn, hvor hun føder en datter: Augusta Kristine Jensen, 29. juni 1893.
AO. Birkerød 1892-1898 opslag 83 nr. 24. Hvor forsvinder Anna hen og hvorfor kommer Augusta i Pleje?

Mvh. Ole Olsen

Margaret Hollstein

#7
Hej Ole !
Usserød Værk - er du sikker på, at det ikke ligger i Hørsholm!
Klædefabrikken med arbejderboligerne ligger i Hørsholm.Usserød.
Der ligger f.eks. Usserød Kongevej, Usserød Skole,
og andre lokaliteter med navnet Usserød.
Med venlig hilsen Margaret
Venlig hilsen
Margaret H.

Ole Olsen

Hej Margrethe
Du har fulstændig ret, den Anna Mathilde der er i pleje på klædefabrikken bliver gift med købmand Hans Villiam Christensen i Hørsholm kirke som jeg har skrevet tidligere i denne tråd, men det er ikke den Anna Mathilde jeg søger

Mvh. Ole Olsen

Ole Olsen

Hej, jeg prøver at rykke lidt op igen i håb om at nogle skulle have stødt på Anna Mathilde Jensen.

Mvh. Ole Olsen