Geni.com....hvordan fungere dette

Startet af christina østerberg, 25 Nov 2012 - 00:19

Forrige emne - Næste emne

christina østerberg

Hej
Så fandt jeg lige siden der hedder geni.com ,er der nogen her der kender dette sted?

Jeg vil gerne i kontakt med een der har lavet et slægtstræ ,men kan slet ikke se personens navn ,ingen mail adresse eller noget .Hjælp søges ....ja også gode fif med hvordan det fungere når man opretter sin slægt derinde .

På forhånd tak .

Leif Sommerdal

Det er en god ide at bruge forums søgefunktion. Så ville du bl.a. have fundet dette http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,12985.0.html
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Anna N Rasmussen

Hej Christina,

Geni er et "socialt slægtsnetværk", hvor man kan komme i kontakt med mere eller mindre fjerne slægtninge, og hvor man opbygger sit slægtstræ i samarbejde med disse andre brugere/slægtninge. Det indebærer først og fremmest, at man ikke kan "eje" de oplysninger som man lægger ud (undtagen de nærmeste par generationer). Alle og enhver, som er tilmeldt, kan så at sige koble sig på og bygge videre på de træer som findes derinde. 

Man kan oprette sig gratis, og lave et lille slægtstræ, men man har ikke adgang til ret mange funktioner, med mindre man har et fuldt medlemsskab, og det koster penge. Og desværre er det kun de betalende medlemmer, de såkaldte pro-medlemmer, som har fuld adgang til at se andre medlemmers brugerprofiler og kontaktoplysninger. Så man som udgangspunkt ikke komme i kontakt med medlemmer, uden selv at købe det store medlemskab. Ret kikset, synes jeg personligt, hvilket jeg har beskrevet for et års tid siden i denne tråd: 

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=19219.0

Mvh.
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Ole Holst Petersen

Hej Christina.

Må jeg fortælle dig min lille historie med geni.com?

Efter adskillige forsøg med hjemmelavede kartotekskort og ditto anetavler måtte jeg konstatere, at det var meget nemmere på geni.com, som en bekendt netop havde fundet og prøvet. Og glad var jeg, da jeg havde fået placeret ca. 125 aner korrekt.

En morgen var min lille familie dog godt nok vokset en anelse, for i nattens løb var der nu over 13.000, og ved nærmere eftersyn kunne jeg konstatere, at min tipoldefar Jens Hansen fra Svendborg var blevet overtaget af en amerikaner, der havde ændret fødselsdato samt dødsdato og begravelse. Ligeledes var Jens Hansen pludselig blevet emigrant med bopæl i Utah og som mormon havde anskaffet 14 koner, som han fik 42 børn med, og han blev ifølge amerikaneren begravet i Utah. Min Jens Hansen havde 1 kone og 1 datter, og han blev begravet i Svendborg.

Talrige mails fra mig til amerikaneren og lige så mange til geni.com, men uden resultat og de fleste ubesvarede. Jeg var lige blevet "pro" formedelst $, men det hjalp ikke noget, så efter nogle måneders "krig" med forsøg på rettelser meddelte jeg geni.com, at jeg ikke ønskede at deltage længere under de betingelser. Jeg blev omgående slettet som "pro", dog uden nogen form for refusion.

Og så kunne jeg begynde forfra, for det lykkedes mig ikke at finde en måde, så jeg kunne trykke data ud på papir, så alt hvad jeg havde noteret, blev nedfældet på papir, og det er altså et stort og irriterende arbejde. Så kiggede jeg i Slægt & Data's "Værktøjer" (oppe på den grønne linie øverst på siden), og her fik jeg gode oplysninger, men også folkene i de forskellige tråde på Slægt & Data var meget hjælpsomme. Og nu kan jeg printe den anetavle ud, som jeg ønsker!

Held og lykke i den videre jagt.

Med venlig hilsen
Ole Holst
Alrø.
Venlig hilsen
Ole Holst Petersen
Alrø
8300 Odder

Lis B. Jensen

Hej

Jeg har også oplevet mine data overtaget af andre - og det i sog selv synes jeg er meget utilfredsstillende - specielt nar man selv har styr på at de oplysninger der lagt ind er rigtige.

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Anna N Rasmussen

Hej igen,

Nej, herfra får du heller ikke anbefalet medlemskab. Jeg synes ellers at Geni er både nemt og overskueligt at bruge, men jeg fraråder det alligevel, først og fremmest fordi man ikke har kontrol over de oplysninger som man lægger ud.

Jeg har ellers ikke specielt stærke ejerfornemmelser for mine aner, for mine 4xtipoldeforældre er jo ikke kun mine, men samtidig også forfædre til mange andre mennesker. Men som de øvrige indlæg beskriver, så synes jeg, at det er både irriterende og problematisk, når ting som man omhyggeligt har arbejdet med og fundet kilder på, kan ændres af andre, uden samtykke.

Ideen om samarbejde er ellers som udgangspunkt rigtig god, synes jeg. Men det burde være indrettet sådan (som det oprindeligt var), at man bliver kontaktet og skal godkende det, før andre kan redigere i de oplysninger som man har tilføjet.

Desuden er jeg kritisk overfor betalingsprincippet. Man "betaler" jo i form af det indhold som man leverer. Brugernes oplysninger gør siden stor og spændende, og dermed er man faktisk med til at tiltrække endnu flere brugere. Og jo mere indhold, jo flere brugere, og jo mere interessant vil Geni også blive for annoncører. Og der mangler i forvejen ikke reklamer derinde, så at man skal betale oveni at man skal levere indhold og irriteres af reklamer, det synes jeg faktisk er groft.

Hvis der skal være betaling på den slags tjenester, hvor man selv bidrager til at opbygge siden, så synes jeg personligt, at det bør være for ekstra-funktioner, som fx at kunne udskrive tavler, lave statistikker, få information om mulige forbindelser automatisk, og sådan nogle ting. De grundlæggende funktioner, som at tilføje og søge, burde være gratis.

Men nu er det over et år siden at Geni ændrede deres politik (pudsigt nok netop som de havde fået rigtig mange medlemmer, som havde produceret rigtig meget indhold), og de har ikke taget de mange protester til efterretning, så det bliver sikkert ikke anderledes.

For at vende tilbage til dit egentlige spørgsmål om hvordan du får fat i personen bag en profil: Står der slet ikke noget navn, for det plejer der? Hvis der gør, og det er bare en lille smule specielt navn, så kan du måske slå vedkommende op på nettet?  En anden måde, hvis du bare lige gerne vil i kontakt med én derinde, kunne være at spørge herinde, om der er nogen herinde med fuldt medlemskab, som vil slå det op for dig.

/Anna

Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

christina østerberg

Jeg takker for jeres svar ...og har besluttet at finde et andet sted til min slægt træ.

Henny Odby Nielsen

#7
Seneste nye om Geni.com er, at sitet er blevet opslugt af MyHeritage.

http://www.geni.com/blog/geni-is-joining-the-myheritage-family-378424.html
Venlig hilsen
Henny Odby Nielsen
Primært Salling, Thyholm, Sydmors, Vesthimmerland, Østfyn og Sydvestjylland. Krydret med udvandringens historie.
.