Laurits (Lars) Nicolaj Bjørn, er ved sin død 'commissionær' - hvad er det?

[Lotte Bjørn Aagesen]

L.N. Bjørn blev student i Viborg 1786. Mon det er muligt at finde skolepapirer?

Han blev cand. jur. 1799. - Det må jo være fra Kbh. uni. - Findes der lister fra dengang over studerende?

Han var gårdejer - Ll. Mørkegaard 1801 (FT 1801 Holbæk, Tuse, Skamstrup opsl. 24) i nogle år.

Men i 1821 er han og familien i København, da hans ældste søn Christian bjørn bliver konf. i vor Frue 1821 (1814-35 opsl 45).

Han dør 1829 (Vor Frue opsl 144) som 'commissionær'

Så endnu et spørgsmål: hvad laver en commissionær?

I øvrigt satte hans data min fantasi i gang: Lars Nikolaj Bjørn var jo akademiker - bliver alligevel til at begynde med gårdejer - har han mon kunnet finde ud af at passe en gård?

Kører han gården i sænk? Er det derfor, han ender som 'commissionær' i København?

Han er jo ellers ud af en familie, der ejede Grinderslev Kloster, hvor han er født. Hans lillebror, Jacob Himmerig Bjørn, arver Grinderslev senere.
Mærkeligt, at det ikke er den ældste søn?

Har nogen bud, oplysninger eller kommentarer til dette, vil jeg være taknemmelig.

venlig hilsen, Lotte

[Ivar Petersen]

Sakset fra internetet:
"commisionær",
d.v.s. at hans officielle erhvervsaktivitet har
været at formidle handler.

[Egon Sørensen]

Hej!


ODS har denne forklaring


Kommissionær, en. [komiʃoˈnæ?r, kω-] flt. -er. (fra fr. commissionnaire, afl. af commission, se Kommission)
1) (l. br.) i al alm.: person, som har noget i kommission (1); befuldmægtiget person (jf. Bytnings-, Ejendomskommissionær samt Sal.2XIV.360). Moth.​Conv.​K167. Jeg frier min troe aldrig ved Commissionairer. Holb. Usynl.​I.1. Han (dvs.: den skinhellige) giver sig ud for det menneskelige Kiøns ydmygste Commissionaire eller Agent. sa. Hh.​I.85. mange Mennesker have villet gjøre deres Præster til . . en lille Kristus, til en Kristi Statholder, til en Slags Kommissionær mellem sig og Kristus. VBeck.​LK.I.56.
2) (især ⚚) person, som (erhvervsmæssigt) afslutter handeler for anden mands regning i eget navn; handelskommissionær. Jeg kiøbte her for nogle dage een Slavinde i Leyren af denne Jødis Commissionair. Holb.​Didr.18sc. jeg (mister) min egen lille Formue, formedelst en Commissionnairs uforsigtige Speculationer. Heib. Poet.​VII.182. Anordn.7/11868.§6


http://ordnet.dk/ods


Mvh.

Egon Sørensen

[Lotte Bjørn Aagesen]

Mange tak for jeres svar - så blev jeg lidt klogere.

Nogen, der har bud på mine andre spørgsmål?

[Jakob Ramlau]

Der er talrige Erhverv der spænder vidt: en Repræsentant kan sælge Rolls-Royce  --- men det kan ogsaa være en omvandrende Sælger med en Kollektion af Snørebaand og Skobørster.
Lige saa Commisionair. En af mine Tip-2-Oldefædre endte som saadan i København efter at være gaaet ned som Bager og Melhandler -- det var vist ikke nogen stor Forretning. Men Commisionairen  kan formidle Forretninger af mange Størrelser, mod en Procentdel i Kommission. Han behøver altsaa ikke at have Lagerhold eller Udsalg. Han skal blot have et godt Netværk af potentielle Sælgere og Købere.
Kreaturhandel var ofte i Kommission.
www.rosekamp.dk har 2 biografiske Opslagsværker om Jurister -- man bliver nu ikke ret meget federe om Bjørn. Men han fik da haud illaudabilis til sin Embedsexamen.
Naar du skal jugere om hans Status:hvor stor en Gaard var Lille (øh?) Mørkegaard ?

[Lotte Bjørn Aagesen]

Jeg ved ikke, hvor stor Ll. (!) Mørkegaard var. Den har nok været rimelig - Lars Bjørns svigerfar var ejer af Bjergbygaard, som eksisterer endnu og ser ret statelig ud.

Jeg synes bare ikke, det lyder som om det passer sammen: cand jur - og så gårdejer - og til sidst commisionær.

Så det kan jo være det har været ret så ydmygt til sidst -  som du også antyder. Hvad forstand har en jurist på at drive en gård?

HANS ældste søn, Christian Bjørn, blev nålemager - så det lyder ikke som om der har været råd til at sende ham på latinskole - endsige uni.

[Bjørn Marcher]

Med hensyn til studerende ved Kbh's Universitet:

F.eks.
Falk-Jensen & Hjorth-Nielsen: Jurister 1736 - 1936, bind II. G.E.C.Gad 1955.

og der står en trykt liste over studerende ved Kbh's Universitet på Rigsarkivets Læsesal. Den nøjagtige titel kan jeg ikke lige finde, men jeg fandt da en ane der blev exam.jur. i 1781, så din slægtning står der sikkert også.

mvh Bjørn

[Lotte Bjørn Aagesen]

Mange tak, Bjørn.

Det vil jeg prøve at finde.

hilsen, Lotte

[Thestrup-Bjørn]

Hej Lotte!

Du burde lige linke til din anden tråd om samme familie - eller får du måske det samme igen.


Der gav jeg dig bl.a.



Bjørn, Lauritz Nicolai, f. 5. Juni 1767 i Grinderslev
(Jur. Stat, 1881, Kbg. mglr.), d. 5. Apr. 1829 i Kbh.
(Frue), S. af Ejer af Grinderslevkloster Mads Lauritsert
B. og Birgitte Cathrine Nordkiær. 00 Sophie Hedvig Lassen,
der overlevede B., men om hvem iøvrigt intet vides.
— 1786 Student, Viborg, 25. Jan. 1799 cand. jur. (h.),
Kommissionær i Kbh.

Se - www.rosekamp.dk


(Hans kone, Sophie Hedvig Lassen fandt jeg en del om).

-----------

Og så skriver du i denne tråd:

HANS ældste søn, Christian Bjørn, blev nålemager - så det lyder ikke som om der har været råd til at sende ham på latinskole - endsige uni.


Dengang som nu er det ikke alle børn, der har lyst og evner til at studere - så det er ikke altid et spørgsmål om forældrenes økonomi, om et barn bliver student og/eller akademiker.

[Jakob Ramlau]

Jeg kunde ikke nære mig: Lille Mørkegaard er nu ikke noget Husmandssted. Den hedder nu Orelund -- og lidt beskeden Googling og Søgning paa Matrikelkort finder endda separate Matrikelkort for hele Ejendommen. Du kan printe dem ud og finde Planimeteret eller Heron´s Formel frem og beregne Arealet
((nej, det er bare en Ondskabsfuldhed!) ...............jeg tror bestemt ikke Ejerskab af Gaarden var et Trin ned fra Jurisprudensen, tværtimod. Det landbrugsfaglige kan han meget vel have haft Folk til......
og ellers befinder vi os i en Tid,hvor velmenende Amatører gjorde sig heldigt bemærket med Landbrugsreformer.

[Lotte Bjørn Aagesen]

Tak for jeres indput -

Du har selvfølgelig ret, Thestrup-Bjørn, at det kunne skyldes mgl. interesse for latinen fra Christians side, der gjorde, at han blev nålemager og ikke fulgte i faders fodspor.

Men jeg aner nu alligevel en slags deroute for familien.

Jeg anede, at Ll. Mørkegaard og Orelund er samme gods, selvom jeg ikke var sikker. Måske skulle jeg forsøge google. Min søgemaskine er Bing.

Jeg mente nu heller ikke, at erhvervelsen af Ll. mørkegaard i sig selv var en deroute. Han var jo selv fra Grinderslev kloster og konen fra den nærliggende Bjergbygaard - så på det tidspunkt har de nok haft deres på det tørre og som du siger, Jakob - folk til det grove.

Men - når han ender i København som commissionær, må der vel være en grund? Hvorfor blev han ikke bare på sit store gods?

Måske har det været tiden - 1800-1814 var jo hårde tider for landet. Måske blev han trukket med ned?

Jeg forsøger bare at gætte - det er jo svært at vide noget med sikkerhed efter 200 år. 

[Thestrup-Bjørn]

Et skifte efter ham og/eller konen kan fortælle dig præcis, hvor stor formuen var ved deres død.

[Sofie Petersen]

Kære kommentatorer og kommissionærer til mere viden for os andre dødelige!
Jeg kunne ikke nære mig for at google "nålemager"- fordi jeg engang traf en gammel smed, der fortalte, at det var ret enkelt at lave en hestesko, men et søm- det var en kunst!
Mon ikke en nålemager skulle være ret omhyggelig også med sit håndværk-hvis nogen læsere har siddet med en nål der "hænger i" eller er skæv, forstår I, hvad jeg mener.
Nå, men se selv på google.
Venlig hilsen, Sofie

[Lotte Bjørn Aagesen]

Hej Thestrup-Bjørn -

Jeg har ledt efter L.N. Bjørns skifteprotokol - og fundet hans navn i generalregistret opsl 53.

Her står: "1828 (men han døde 5-4-1829!) 2/136 Lars Nicolai Bjørn commissionær protokol 2, side 222"

Jeg ved ikke, hvad tallene betyder eller hvor jeg skal lede efter "protokol 2"

De oplysninger er måske ikke online?

Har ledt i 'hvidbogen', men her er Bjørn ikke at finde omkring den relevante dato: 5-4-1829.

Mangler at finde hans kones dødsdag.

Til Sofie -

tak for dit indput. Jeg har også søgt oplysninger om det fag - men ikke fundet det, du nævner. Spændende. Men han har vel også lavet synåle - eller?

mange hilsener, Lotte

[Thestrup-Bjørn]

Så vidt jeg husker, har jeg fortalt dig, at du kun kan finde skifteprotokollen på Rigsarkivet - denne er ikke på AO (og er ikke Hvidebogen!).

Tallet 2/136 betyder (så vidt jeg husker) protokol nr. 2 skiftenummer 136
- men det er protokol nr. 2, du skal have fat i og så kigge på side (eller fol.) 222, når du har protokollen i hånden.

Om det er en forseglingsprotokol, kan jeg ikke lige greje.

[Lotte Bjørn Aagesen]

Ok - tak, thestrup-Bjørn.

Jeg var ikke sikker.

Det må så vente til foråret engang.

Hvad er hvidebogen så for en størrelse?

vh, lotte

[Thestrup-Bjørn]

At google er en supergod ting 


De "skifteløse"
Det er ikke altid, at der blev holdt skifte. Det blev der fx ikke, hvis den døde havde en ægtefælle, der skulle sidde i uskiftet bo. Hvis den afdøde ikke ejede noget, blev der heller ikke afholdt skifte. I begge tilfælde kan man finde en indførsel om dødsfaldet i de såkaldte hvidebøger.

Læs mere om skiftevæsen her - http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/txt/kilder/skifter.htm

[Lotte Bjørn Aagesen]

Tak skal du have, Thestrup-Bjørn - man bli'r klogere hele tiden.

mvh, Lotte