Mere om W F H Vøhlicke (fortsat fra tirsdag)

Startet af Ole Aaquist Johansen, 21 Nov 2012 - 16:32

Forrige emne - Næste emne

Ole Aaquist Johansen

Jeg har fundet hans og hustruen Thomasine Christensens bryllup i Sønder Ørum Kirke - men igen er der  krimskrams, som er umuligt at tyde (for mig).

Viborg Amt - Fjends Herred - Ørum Sogn - 1850-1869 - opslag 52 - nederst.

Vedr. ham - jeg læser:

XXX XXX (Nagel???) Vilhelm Frie-
derich Heinrikh Vøhlecke (eller Vøhlicke) af
Viborg, 27 aar gl. - - -
(resten er sort)


Jeg vil blive glad for en oversættelse. Har nu ikke store forhåbninger om, at det handler om hans herkomst (jf tråd fra i går, hvor jeg er enig i, at vi nok skal til Hannover - tak for den hjælp)

Og vil forøvrigt også gerne vide, hvem Thomasine blev "båren af" - sådan tolker jeg det.

Med allerbedste hilsner

Ole Aaquist Johansen


Thomas Kryhlmand

Jeg må skuffe dig, Ole. Jeg har ikke noget forslag til, hvem der i givet fald bar bruden til alteret.

Den lidt mindre dramatiske virkelighed læser jeg spalte for spalte:

Ungk. Naglesmed Vilhelm Frie-
derich Heinrich Vøhlecke af
Viborg, 27 Aar gl. Attest af
Dr. Berg for tydelige Ar efter
Kokopper.
--
Pigen Thomasine Christensdatter
21 Aar gl. S. Ørum, Vacc.
d. 30te Juni 1836 af Tetens.
--
Boelsmand Jens Chri-
stensen i S. Ørum.
Peder Laursen Boller,
Gaardmd. i S. Ørum.
--
D. 28
Novbr.
--
I Kirken


Her er der jo ingen tvivl om, at brudgommen bære tyske navne. Pilen peger fortsat mod Hannover . . .

Thomas
Thomas Kryhlmand
tk@svenet.dk

Ole Aaquist Johansen

 ;)

Ha ha - om bruden blev båret - Nej - det tror jeg ikke. Din fortolkning er sikkert rigtig!

En tankevækkende virkelighed, at kopper skal være så vedkommende i Kirkebogen.

Tak for din indsats - det er imponerende.

mvh Ole Aaquist Johansen