Inger Marie Magdalene Nestved

Startet af Rene Leen, 11 Nov 2012 - 17:57

Forrige emne - Næste emne

Rene Leen

Da hun får hendes datter Christine Marie Pedersen født den 27. april 1857 (Se datterens dåb i Trinitatis 1854-1857 opslag 394) optræder hun sammen med hendes mand Peder Pedersen (måske Pederson)
De skulle sammen have haft 2 ældre sønner.
Hun skulle være afgået ved døden under en epedimi, da datteren var omkring 9 år gammel (omkring 1865).
Datteren bliver sendt i pleje i Jylland, og de 2 sønner skulle efter sigende være immigreret til USA, da faderen enten er dranker eller krigsinvalid fra krigen i 1864, og derfor ikke kan tage sig af børnene.
Jeg har ikke kunnet finde hendes begravelse, dåb af sønner, hendes bryllup, konfirmation, dåb og fødsel nogen steder.
Hun skulle i øvrigt stamme fra en større gård på sydsjælland (Holmegård gods ved Næstved er blevet nævnt).
Er der nogen, der kan hjælpe mig videre?

Lars Skovvang Larsen

Hej René

Jeg skal lige være helt sikker:
Hedder Inger Marie Magdalene Nestved/Næstved til efternavn?

Hvor og i hvilket tidsrum har du ledt efter hendes fødsel?
Hun må være født ca. 1815-1840.
Hvis hendes efternavn er "Nestved", er det meget sandsynligt, at hun er uægte født i eller i nærheden af Næsved.
Du skriver, at der er et rygte om, at hun skal være født på Holmegård. Hendes mor kan have været tjenestepige der og så have født datteren der eller i nærheden. Holmegård ligger i Holme Olstrup sogn.

mvh
Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Jette E. Toftegaard Pedersen

I Trinitatis vies 12. oktober 1849 en Peder Pedersen og en Inger Marie Pedersen - han 27½ og hun 27 år. Adressen på hende er Lille Brøndstræde  - samme adresse som ved dåben af Christine Marie (1842-1857 opslag 137).

Har du set Trinitatis efter for fødte sønner af parret?
Med venlig hilsen

Jette (medlem 7167)
6000 Kolding

Rene Leen

Hej Lars og Jette
Jeg har ledt i alle sogne i København i håb om at finde hendes død, da jeg derved kunne finde frem til hendes alder. Jeg har også forsøgt mig med at finde frem til hendes bryllup i hele København.
Med hensyn til de 2 ældre sønner har jeg forsøgt mig i sognene omkring Trinitatis.
Ved datterens dåb er der jo ingen tvivl om at hun kalder sig Nestved; men tager man højde for områdets status på denne tid, kan det have været et "kunstnernavn".
Jeg vil prøve at se nærmere på vielsen 12. oktober 1849
MVH
René

Lis B. Jensen

Hej

Prøve at kigge efter hende i Navneregisteret under københavnske skifter.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Judith Olsen

Hej Rene

Har du prøvet at søge efternavnet "Nestved" i folketællinger/alle amter ?

Nestved forekommer rigtig mange gange på Bornholm.

Prøv også, hvis ikke du har gjort det, FamilySearch. Efternavnet er også kendt i København.

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk