Søger Marie Elisabeth Gerlach, født 1853 i Fredericia

Startet af Kirsten Pia Pedersen, 11 Jul 2011 - 04:05

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Pia Pedersen

Hej

Lige en sidste efterlysning (og noget sværere end den anden). Jeg søger en Marie Elisabeth Gerlach, der formentlig er født d. 15.september 1853 i den reformerte kirke i Frederica. Hun blev gift med Jean Francois (født d.29.august 1840 i Fredericia, døbt i den reformerte kirke). Årstal for vielsen endnu ukendt.

Det er jo ikke lige sådan at slå op i den reformerte kirkebog, så jeg håber på, at jeg kan finde nogen herinde, som har hende i sin slægt. Specielt fordi jeg ikke kan give så mange oplysninger, der kan hjælpe. Det er specielt data på hendes forældre jeg mangler.

Jeg har folketællinger fra 1880, 1890, 1901, 1906, 1911 og 1921, hvor familien bor/har en bagerforretning i Gothersgade, Fredericia Købstad, men det giver ikke andre oplysninger om Marie Elisabeth Gerlach end, at hun er født i Fredericia.

Mvh Kirsten

Bente Aaris

Det er rart lige at se hvordan familien så ud her i FT:1880 hvor det jo også fremkommer en væsentlig oplysning at Jean Francois havde Dupont som efternavn!

Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, , Gothersgade nr. 16 Forhuset, 594, FT-1880, C9909
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jean Fransoi Dupont 39  Gift Husfader, Bagermester  " [Fredericia]
Maren Elisabeth Dypont f Gerlash 26  Gift Husmoder  " [Fredericia]
Peter Johannes Dypont 1  Ugift Søn  " [Fredericia]
Henrik Jürgensen 23  Ugift Bagersvend  Flensborg
Alfred Dypont 17  Ugift Lærling  Fredericia
Eva Dorthea Hansen 19  Ugift Tjenestepige  " [Fredericia
Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Bente Aaris

Her er en tråd som giver flg. oplysninger med bl.a. vielsesdato fra opslag af Merete Thrane i en bog:

"LISTE OVER HUSTRUER OG MØDRE
til mænd i "Danmarks Industri og Haandværk 1879-1904"

Her er hvad der står om dine 3:
Christiane Brun gift med skomager Peter Dupont.
Deres søn: Jean Francois Dupont f. 29. Aug. 1840 i Fredericia, bagermester.
Jean viet 16. Aug. 1877 i Fredericia til Marie Elisabet Gerlack f. 15. Sept. 1853
+ foto af Jean s. 154"

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?6,143131,page=1

og lidt historie:

Jean Dupont, bagerforretning. Grundl. i 1877
af Jean Francois Dupont (f. 1840, d. 1908);
fortsat af hans enke; den 1. maj 1915 overtaget
af sønnen, Jons. P. Dupont (f. 1878), og
i 1940 af dennes søn, Francois Jean Dupont
(f. 1913).
Adresse: Gothersgade 16, Fredericia.

fra:

http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/text_OK.pdf

Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Bente Aaris

#3
Men så mener jeg at ha fundet hende i FT:1855 i Danmarksgade hvor Maria er 2 år
og forældrene er Købmand Johan Gerlach 44 år f. i Neumister? i Westphalen ? (hans fødested er jeg usikker på hvad der står) og Thereisia Becker 36 år f. samme sted - de 2 ældste sønner Heinrich 9 år og Adolph 5 år er også født der, desuden er der en Casper Gerlach 29 år gml.

Opslagnr:4

De 2 ant. brødre (som jeg egentlig fandt først og tænkte det måtte være Johan, da Maria Elisabeth døber sin førstfødte Peter Johan) her i FT:1850 blandt flere andre i husstanden ant. et pensionat:

Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia, Danmarksgade No. 331, 232, FT-1850, C3833

Johan Gerlach 39  Ugift  Kjøbmand, Catholiker Preusen
Casper Gerlach 29  Ugift  Handelsbetjent, Catholiker, fraværende Preusen


og her er han i FT:1840
Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Prinsessegade Westre Deel, No 399, 313, FT-1840, C6943
Johan Gerlach 30  Ugift  Logerende, Kjøbmand  


Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Bente Aaris

I FT:1860 er de på opslagnr:72 nu med en søn mere Johan 1 år gml.

I FT:1870 bor hun på samme sted No.471 på hjørnet af Danmarksgade og Prindsessegade.
men uden forældrene kun brødrene Heinrich og Adolph.

Fredericia lll Opslagnr:108.

Vdr. Caspar:

C. Gerlach & Søns Eftf., vinhandel.

Grundl. d. 29. sept. 1870 af Caspar Gerlach (f. 1826 i West­phalen, d. 1908).

I 1904 overgik forretningen til grundlæggerens søn, konsul J. Gerlach (f. 1876, d. 1931).

I 1931 omdannedes firmaet til aktieselskab, men blev i 1939 overtaget af A. W. Deleuran (f. 1886, d. 1940) og W. Deleuran (f. 1914), der gav forretningen dens nuvæ­rende navn.

Siden 1940 har W. Deleuran været eneinde­haver.

Adresse: Jyllandsgade 18, Fredericia.

http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger/DAEF100-199/Side%20197%20Gerl%20-%20Gjel.html

så tror jeg det må være sønnen og Marie Elisabeths broder Adolph som søger indfødsret i 1889:

Efternavn:  Gerlach Fornavn:  Adolph
Erhverv:  Pakmester Fødelokalitet:  Neuastenberg
Føderegion:  Preussen Fødeland:  Tyskland
Fødselsår:  1850 I DK fra:  1852
Bopæl, lokalitet:  Fredericia Amt, region:  Vejle Amt
Lov af:  01 03 1889 Tillæg:  A
Løbenr:  22
Bemærkninger: u. Postvæsen

Her er forældrenes vielse:

JOHANN GERLACH Pedigree
  Male   Family
--------------------------------------------------------------------------------
Marriages:
  Spouse:  MARIA THERESIA BAECKER  Family
  Marriage:  18 AUG 1840   Katholisch, Neuastenberg, Westfalen, Preussen


Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Kirsten Pia Pedersen

Hej Bente

For det første må du virkelig undskylde, at jeg ikke fik skrevet efternavnet på Jean Francois! Det var nok heller ikke det mest smarte at sende en aneefterlysning kl.4 om natten..
Hvis jeg får brug for hjælp herinde igen og har nogle folketællinger i forvejen, bør jeg kopiere dem i teksten?

Og for det andet, WOW!! Rigtig rigtig mange tak for hjælpen! Jeg er dybt imponeret over, hvor hurtigt du fandt alle de oplysninger :)

Nu har jeg nået at arbejde videre med :)

Mvh Kirsten

Bente Aaris

CitatHvis jeg får brug for hjælp herinde igen og har nogle folketællinger i forvejen, bør jeg kopiere dem i teksten?

Ja, det kan være en hjælp til dem som kan hjælpe at se hele familien på et givet tidspunkt, måske f.eks. der står en bror eller søster som nogen ved noget om eller noget andet som nu et navn der ikke er kommet med ;)
Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Kirsten Pia Pedersen

Ja det kan jeg egentlig godt se pointen med, så det vil jeg huske fremover :)

Elisabeth le Fèvre Honoré

Hej Kirsten!

Har du fundet Marie Elisabeths vielse? For så vidt jeg husker den familie er de katolikker helt op i min tid. Vil gerne slå op for dig på RA torsdag.

M.v.h.

Elisabeth

Kirsten Pia Pedersen

Hej Elisabeth

Jeg har noteret ned, at de er gift d. 16.august 1877 i Fredericia, men det er nogle oplysninger jeg har fundet på nettet. Datoen kan godt passe, da de fik en søn i 1878. De var helt rigtigt katolikker. Det vil være rigtig lækkert, hvis du vil slå vielsen op!! :)

Mvh Kirsten

Kirsten Pia Pedersen

Hej
Jeg har lavet en efterlysning i internationalt forum efter Johann Gerlach og Theresia Becker, men hvis der er nogen herinde med foreslag til, hvad jeg ellers kan gøre for at finde ud af hvem deres forældre er, vil det være en stor hjælp :)
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,16947.0.html
Mvh Kirsten

Elisabeth le Fèvre Honoré

Hej igen Kirsten Pia!

Har været på Landsarkivet og slået vielsen op i den katolske kirke i Fredericia. Men desværre står den på latin (fransk). jeg har skrevet den ned så godt jeg kunne, men notaterne er mangelfulde og forkert stavet - mener jeg.
Jeg vil gerne sende dem til dig privat, måske du så har een som kan se det igennem, så du aligevel kan få lidt ud af det.

M.v.h.

Elisabeth

Kirsten Pia Pedersen

Hej Elisabeth

Det må du meget gerne! :) Jeg må tage fat på latinhåndbogen. Ellers har jeg nogle lægekollegaer, som da må kunne lidt latin.

Du kan sende det til kirstenpia@hotmail.com.

Rigtig mange tak for hjælpen! :)

Med venlig hilsen Kirsten

Sven Lindhøj

Hej
Min nabo Bent Joseph Gerlach f 31-12-1924 I Århus og netop død 3-11-2012 , skal begraves 10-11-2012 , idag .Forældre er Johan Heinrich Gerlach født i Fredericia og Karla Babara Jacobsen f. Bindslev.
Et familie medlem vil gerne vide noget om slægten , kan du bidrage med oplysninger.

MVH Sven Lindhøj