Holmens kirke, Sokkelunds H, Københavns amt, div.

Startet af Michael Henriksen, 03 Nov 2012 - 15:09

Forrige emne - Næste emne

Michael Henriksen

Ved opslag i kirkebogen med ægteskaber, er der dels en række spring i datoer, som jeg ikke tidligere har set, nogen der kender grunden hertil?
Desuden er der ud for mange af parrene, tegnet en gitterlignende konstruktion med 3 vandrette og tre lodrette linier, de lodrette linier med en prik over, hvad skal dette symbolisere, vel ikke ægteskabet som en form for fængsel?
Desuden, hjælp til at tyde dåbsfortegnelsen, 1758-1771 opsl.247, 2.side Anne Cathrine, født 3.01.1763, der er bl.a. anført et "NB" under navnet på den unge dame.

M.v.h.

Michael Henriksen

Ole Westermann

Hej Michael

Et evt spring i datoerne kan måske skyldes, at indførslerne er ført efter løse optegnelser.
Gitteret mener jeg tidligere har været diskuteret i forum, men jeg erindrer ikke, hvad forklaringen
kunne være. Men det kan tænkes, at de vielser, som har 'gitteret' har haft alle de 3 forudgående
lysninger i kirken (prikken over de lodrette streger kunne vare flammen på lyset).
Der er jo ingen af vielserne med kongebrev (uden lysninger), som har symbolet.

Tydningen om dåben af Anna Cathrine:
Fad: Mads Jørgensen Matr: 1 Divis: 1 Comp: i Lars Biørns Strædet
Mod: Malene Larsdatter
Peter Ruschiær, Christian Bensen Skomager, Holger Holgersen Matros,
Mad(am) Ankiær Jf Bendtsen.
NB Dette Barn blev fød paa Sand Kisten ved Kirken, Moderen skulde gaae
til Alters, men da Præsten begyndte at kalde dem frem som skulde til Alter
fick Konen ondt og maatte gaae ud af Kirken, da hun naaede ej længer
end til Sand Kisten hvor hun strax giorde Barssel inden nogens H.l....?


mvh Ole