Eva Sophie Nielsdatter, Esbønderup sogn, hvor kom hun fra?

Startet af Frank Hollinger, 01 Nov 2012 - 13:44

Forrige emne - Næste emne

Frank Hollinger

Min ane Eva Sophie Nielsdatter dukker første gang op i min søgning i FT1801, hvor det formentlig er hende der er i pleje:

Frederiksborg, Holbo, Esbønderup, Skovhuusene, , 1ste Familie, FT-1801

Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden: Erhverv:   Fødested:
Lars Christiansen   72   Gift   Mand   Dagleyer   
Sidse Rasmusdatter   63   Gift   hans Kone   
Eva Nielsdatter   14   Ugift   hans Pleyebarn

Dvs. født omkring 1787, men hun fremgår ikke af KB Esbønderup!

Konfimand d. 25. april 1802, 16 år, i Esbønderup sogn, Holbo, Frederiksborg.

Hun bliver senere gift og får børn i Skovhuusene, Esbønderup. Dør i sognet.

Jeg kan ikke se, hvornår hun ankommer til sognet, da der ikke er tilgangslister i KB.

Er der nogen, der har hende i anetavlen eller har ideer til, hvordan jeg får styr på hende?
Mvh Frank H, Gentofte

Hans Poulsen



Hej Frank

"Hun bliver senere gift og får børn i Skovhuusene, Esbønderup. Dør i sognet".

Eva Sophie kan være født på Læsø, i Døllefjællemusse, ja, sågar i Aarhus, men tidligt kommet til Frederiksborg amt, så det er ikke blot klogt, men næsten nødvendigt, at du kommer med lidt flere oplysninger.

- Hvem blev hun gift med, hvor og hvornår? Opslagsnummer?

- Hvornår døde hun? Før eller efter ft. 1845, som normalt oplyser føde-/døbesognet?

"Konfimand d. 25. april 1802, 16 år, i Esbønderup sogn, Holbo, Frederiksborg".

- Hvad står der om forældre, adresse etc. ved konfirmationen? Opslagsnummer?

- Har du tjek på børnenes faddere? Oplyser de noget, der kan lede til Eva Sophies døbesogn?

- Var Eva mon Lars' og Sidses barnebarn, hvis mor døde eller blev gift med en mand, der medbragte syv børn og derfor ikke ville have flere at skulle forsørge?

Venlig hilsen
Hans



Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Anna N Rasmussen

Hej Frank,

Puds brillerne!  Hvis det er hende som blev svigermoder til slagter Jørgen Pedersen, så står der på såvel FT-1845 som FT-1850, at hun er født i Helsingør. Så af sted med dig til den skønne købstads kirkebøger, for at finde hende født der ca 1787.

MVH  :)
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.