Værtshusholder Jens Christensen Schou og Karen Larsdatter, København, 1790'erne

Startet af Ruby, 30 Okt 2012 - 19:45

Forrige emne - Næste emne

Ruby

Jens Christensen Schou, værtshusholder i Nyhavn, København, og hans hustru Karen Larsdatter fik 5. juni 1798 en datter, der ved dåben den 25. juni 1798 i Skt. Nikolaj Kirke (KB 1796-1805 opslag 56) fik navnet Maren Kirstine Jensdatter. Hun er min tip-tip-oldemor, og hendes ægtemand og efterslægt kender jeg, MEN umiddelbart kan jeg ikke finde yderl. data på hendes forældre. Jeg har forsøgt at søge på forskellige udgaver af navnet schou, men desværre uden resultat.

De havde en datter mere: Ane Marie Jensdatter, født el døbt i Skt. Nikolaj Kirke 21. febr. 1796.

Jeg ved ikke, om forældrene oprindeligt kom fra København, eller om de var tilflyttet og måske endda flyttede væk fra København igen. Datteren Maren Kirstine giftede sig med en Mønbo, og efterslægten til hende tager sit udgangspunkt i Stege.

På forhånd tak for ethvert bud på, hvem de kan være.

Mange hilsner
Helle Ruby

Ruby

Har nu også forsøgt at finde famlien i Stege by - tænkte at hele familien måske var flyttet dertil (når nu datteren senere blev gift der). Men nej, heller ikke i Stege har jeg fundet dem i FT1801. Øv.

Judith Olsen

Hej Helle

Der er en vielse i 1795 i Skt. Nikolaj 1785-1805, opslag 57, nr. 36 af Jens Christensen og Karen Larsdatter. Navnet Schou er ganske vist ikke nævnt.

Og så fandt jeg også lige denne:

parents:   Jens Schou Oltapper, Karen Schou

   
name:   Inger Kirstine Jensen
gender:   Female
baptism/christening date:   24 Jan 1800
baptism/christening place:   NIKOLAJ KIRKE, KOBENHAVN, KOBENHAVN, DENMARK
father's name:   Jens Schou Oltapper
mother's name:   Karen Schou
indexing project (batch) number:   C20203-3
system origin:   Denmark-ODM
source film number:   44514
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Ruby

Hej Judith -

Utroligt.....jeg har ledt og ledt og ledt efter bare et lillebitte spor af disse, men er ikke lykkedes med at finde noget i folketællinger/kirkebog/Familysearch. Mon du kan huske, hvordan du søgte, da du nåede frem til disse resultater?

Jeg tror godt, at man kan regne med, at her er tale om de "rigtige" personer. Han benævnes ved søstrenes dåb som "Kieldermand" og "Veertshuusholder", og man må sige, at "Oltapper" passer fint ind i billedet.

I kirkebogen ved denne datters fødsel står nævnt nogle faddere - heriblandt Christen Schou og Niels Schou, og på grundlag af dette giver det mening at tro, at her er tale om samme Jens Christensen Schou, som nævnes som broder her: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,276266,687710
Han havde netop brødre i København ved navnene Christen og Niels.

Nu er så spørgsmålet, hvor han er blevet af efter yngste datters dåb i beg. af 1800.... Ligeledes hvor han og Karen Larsdatter mon er blevet gift.

MANGE MANGE tusind tak Judith!

Venligst
Helle

Ruby

Nej, jeg tror alligevel ikke, at der kan være tale om den samme Jens Schou, som omtales som bror i det link jeg lagde ovenfor. Han betegnes der som "skræddermester", og min umiddelbare tanke var, at han jo godt kan være blevet værtshusmand el. lign. hen ad vejen, men nej: I folketællingen 1801 for Kbh. finder jeg nu manden, der da stadig er skræddermester, og med et blik på kone og børn kan jeg se, at her ikke er tale om samme mand.


Ruby

Jeg har nu atter forsøgt at søge i FT for samtlige amter i DK. Uden anvendeligt resultat. Øv. Må desværre nok lægge disse på hylden indtil videre.

Peter Kyhl

Hans fødested vil stå nævnt, hvis han tager borgerskab i borgerskabsprotokollen på Stadsarkivet men oftets står der ikke det præcise fødested men Jylland, Sjææand, Fyn osv.

Mv. Peter Kyhl

Ruby

Men det er trods alt en indkredsning......som det er nu, har jeg ingen idé om, hvorfra han kommer. Men skulle man tage borgerskab som øltapper/kældermand/værtshusholder?

Peter Kyhl

Ja, jeg har to der tager borgerskab som brændevinsbrænder/værtshusholder på samme tidspunkt. Den ene opgiver fødestedet som Jylland (han er ikke fundet) og den anden som Amager (han er fundet). Der er gode chancer for spor via borgerskabsprotokollerne.

Ruby

Åh ja....ved nærmere eftertanke, så har jeg da også en ane i en anden linie, som tog borgerskab som øltapper i begyndelsen af 1700-tallet. I protokollen stod, at han kom fra "Königsberg", så i nogle tilfælde har de nok været mere specifikke. Det skal i hvert fald prøves, så snart jeg har mulighed for det. TUSIND tak fordi du gjorde mig opmærksom herpå. Jeg kan ikke rigtigt se, hvad ellers, der kan få mig videre.

Venligst
Helle

Judith Olsen

Hej Helle

Jeg kunne ikke nå så meget mere i morges, men jeg synes, at du skal få dåben af Inger Kirstine tydet - jeg tror nemlig at der står "afgange" i forkortet stand ved Jens Schous navn.

Og hvis det er rigtigt, ja, så skal der ledes efter et dødsindførsel mellem før 24. januar 1800.

Med hensyn til vielsen - ja, så kiggede jeg først i kirkebogen for Skt. Nikolaj for at se om vielsen skulle være der indenfor ca. 1 år før første barn - og det var den jo tilsyneladende.

Med hensyn til Inger Kirstine udførte jeg en "parents-search" på FS. Først på Jens Christensen Schou og Karen Larsdatter - og så blot på Jens Schou og Karen - og det gav jo pote  ;D
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Ruby

Kære Judith -

Jeg synes, at jeg lavede de samme søgninger i går, men jeg må jo have gjort et eller andet galt i min søgning...... Jeg har også i aftes ledt efter Jens' eventuelle død/begravelse i Skt. Nikolaj Kirkebog, MEN jeg har ikke kigget før sidste barns fødsel......og du har jo ret, for han kan jo sagtens være død, mens Karen var gravid. Jeg giver det et forsøg, når jeg har skrevet dette indlæg.

HVIS det er korrekt, at han er død, er der jo tilbage at finde Karens bopæl/opholdssted ved FT i 1801.

Nå, men jeg lægegr ud med at lede efter et evt. dødsfald.

TUSIND TAK Judith!

Mange hilsner
Helle

Ruby

Du havde ret Judith! Han er død 25. juli 1799, 36 år gammel (KB 1797-1805, opslag 38 højre side). Der er så også et par ting, jeg ikke kan tyde.....jeg prøver under "Hjælp til tydning", men fortsætter alligevel tråden her også i håb om, at nogen har mulighed for at hjælpe mig videre f.s.v.a. Karens videre færd og begges ophav.


Judith Olsen

Hej Helle

Har du fundet ham ?

Ellers se KB Skt. Nikolaj 1795-1805, opslag 38, højre side - Øltapper Jens Christensen Schou, begravet 29.7.1799 - død 25.7. af brystsyge, begravet på Assistens kirkegård - fra Nyhavn.

Nå, så nu, at du havde fundet ham  ;)

Ja, så er der spørgsmålet om Karen og pigebørnene.

Har du tjekket om de evt. er konfirmeret i Stege ?
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Ruby

Hej igen Judith -

Ja, vores beskeder må have krydset hinanden. Nej, jeg har ikke checket konfirmationerne i Stege..........  Måske hun er flyttet hjem til familie i Stege? Jeg går straks i krig med at læse kirkebog.


Ruby

Nå, det var så ikke så ligetil - konfirmationerne starter først i 1815 i Stege. Men så må jeg i krig med at undersøge, om søstrene kan være gift i byen.

Judith Olsen

Ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene - men nu får du lige et par "tip":

KB Trinitatis 1791-1828, opslag 74 - vielse mellem Mads Jensen og enken Karen Larsdatter den 30. oktober 1801 (fundet via FS).

Men så denne:

København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Sankt Annæ Vester Kvarter, Matr. 294, 1913, FT-1801, A5029
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Johan Andersen 27  Gift Huusbond Mursvend 
Karen Larsen 28  Gift hans Kone   
Anne Marie [Andersen] 5  Ugift deres Datter   
Inger Kirstine [Andersen] 2  Ugift deres Datter

Her mangler Maren Kirstine - men de to andre piger passer navne- og aldersmæssigt nogenlunde.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Ruby

Åh, den er virkelig svær. Af en eller anden grund tror jeg mest på den første. Jeg var i kirkebogen for at læse, hvad der står omkring vielsen, men desværre er det meget utydeligt, og jeg har store problemer med tydningen. KAN dog se, at der står, at hun er enke.


Jeg vil dog lige se, om jeg kan finde en evt. død af Maren Kirstine. For hvis hun står anført som død/begravet, er der ikke tale om den "rigtige" Maren Kirstine, der jo er min xx gange tip-oldemor:-)

Venligst
Helle

Ruby

Prøv at se, hvad jeg fandt:

København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, Sankt Annæ Øster Kvarter, Almindeligt Hospital (fortsat), 1445, FT-1801, A5028
Inger Kirstine A&colon. LARSENs   0    Ugift      3 E1 Lem på Alm.Hosp   

Hvad detteher "A&Colon" og ""3 E1" betyder, ved jeg ikke. Men hun passer ret godt med alderen....

Ruby

Vielsen mellem Karen og Mads:

Samme dag (den 16. oktober 1801) Ungkarl Mads Jensen og Enke Karen Lars
Dr. som foreviste Skiftebrev. Hans Forlover
P. Carstensen Vognmand, Hendes N. Andersen
Tømmermd, begge boende ved Nørrevold No. 136

Håber, at jeg formår at finde dét skiftebrev :-)

Mange hilsner
Helle