Familien Berg, der udvandrede i 1870 ..

Startet af lis teilmann, 26 Okt 2012 - 18:43

Forrige emne - Næste emne

lis teilmann

Jeg ved fra bekendtes bekendte følgende :

Og jeg har kun disse oplysninger pr mail.

Carl Wilhelm Berg født 2-12-1832

Hans fader skulle angiveligt være en Vinhandler ved navn Carl Berg.

Maren Pedersdatter født 31-1-1840/41 hans kone, vokset op hos sin bedstemoder.

Begge angiveligt født i København

Deres datter Alvilda Sophia Henriette Berg født 12 -5 1870 i København.


Carl Wilhelm trådte ind i hæren( familien mener med rang af kaptajn ) og deltog i krigen i Slesvig, de skriver godt nok 1866, men det må være en huskefejl, da krigen sluttede i 1864, såvidt jeg ved.

Han blev såret og plejet af sygeplejerske og jordemoder Maren Pedersdatter, de giftede sig i 1869.


Ifølge passagerlisten ( som jeg har fundet) fra skibet "England" ,rejste de til New zealand d. 3.-12 1870. Hvor Carl havde løjet sig lidt yngre end han  egentlig var.

Nu har jeg ledt højt og lavt uden held, jeg må have overset noget,.
Er der mon nogen der kan hjælpe mig på vej ?
Mvh Lis.

John Damm Sørensen

#1
Hej,

Jeg vil foreslå, at du starter med at finde Alvildas dåb. Da du kender fødselsdatoen, burde det være relativt let at gennemgå alle sogne i Københavns Amt.

Har du set denne side, som synes at være falien i New Zealand: http://www.myheritage.dk/person-1000001_19823541_19823541/carl-wilhelm-berg


Hilsen
John

lis teilmann

Tak John ja jeg har set siden , du der nævner, der er yderligere en, ingen af dem giver nogen hints om evt fødesogn, den ene har en forkert fødselsdato, så det må tages med et gran salt.

Selvfølgelig kan jeg gennemgå samtlige sogne i Kbh, det er altid en mulighed, men måske nogen havde et forslag omkring familiens oprindelse i øvrigt.

Jeg er også på vej gennem sognene, endnu uden held.
Lis.


Bente Aaris

Hvad med ham her:


Samtlige personer i husstanden

København, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavn kvarter II, Dronningensgade 244, ?? sal til gaden, 1783, FT-1850, C1881


Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Andreas Olsen Lund   31   Ugift      arbeidsmand   Kjöbenhavn
Magunsine Berg   42   Ugift      handler med fisk og ??   Kjöbenhavn
Carl Wilhelm Berg   16   Ugift      hendes sön   Kjöbenhavn
Christiane Lund   7   Ugift      deres barn   Kjöbenhavn
Ane Cirstine Berg   54   Fraskilt      skomagermester Petersens fraskilte kone   Kjöbenhavn


Måske du skal i Fødselsstiftelsen hans konfirmation evt. i Vor Frelser!
Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

lis teilmann

Hej Bente .
Det er ihvertfald en mulighed, jeg vil kigge nærmere på med det samme. Historier fortalt gennem generationer i en familie har det jo somme tider med at forandre sig og få pyntet en anelse på fakta.
Hans far kan sagtens være en vinhandler alligevel.Tak.
Mvh Lis.

lis teilmann

Hovedpersonen Alvilda Sophia Henrietta Berg ( angiveligt født 12-5-1870 i Kbh), er åbenbart ikke født i

København,  efter en lang tur gennem nogenogfyrre kirkebøger uden held.

Carl Vilhelms konfirmation har jeg heller ikke fundet, men derimod fik hans mor Magnusine Berg en

datter Maria Wilhelmine Berg 27-6-1842(1831-1891opsl 32) i Christianshavns fængsel og jeg ved heller

ikke med sikkerhed

om det iøvrigt er den rigtige Carl Wilhelm.

Familien synes at være forsvundet ud i det blå, oplysningerne om deres oprindelse synes ikke at holde

stik,mon der skulle være nogen derude, der har et forslag ?

Mvh Lis.

John Damm Sørensen

Hej,

Prøv at beskrive, hvorfor du i første omgang mener, at familien er interessant for dig.

Det kan hjælpe andre med at at verificere dine oplysninger.

Har du haft kontakt til personer i New Zealand, som heller ikke kan bidrage med yderligere oplysninger?
Der findes flere hjemmesider med datoer for Carl Wilhelms og Marens dødsfald, så man kunne tro, at nogen har set eller ligger inde med kopi af dødsattesten.

Har du efterspurgt dokumentation for, at Carl Wilhelm Berg oplyser forkert alder i forbindelse med turen  til New Zealand?


Hilsen
John

lis teilmann

Hej John!
Ja jeg har gennem en bekendt kontakt til efterkommere på New Zealand, de ligger ikke inde med andre oplysninger end de før nævnte, og hvad angår fødesteder, er jeg ikke kommet det nærmere end København.

Jeg har spurgt ind til det, men de synes ikke at have dokumenter der bringer dem nærmere.
Jeg har også studeret disse hjemmesider, det ser ud til at de mest har ca oplysninger og er lidt mangelfulde, nogen af dem rummer fejl.

At Carl Vilhelm skulle have løjet om sin alder ved indrejsen, er en historie der fortælles i familien, det skulle åbenbart gøre ham mere attraktiv til de jobs dette indvandringsprojekt handlede om.

Mvh Lis.


John Damm Sørensen

Hej Lis,

Er du bekendt med, at du kan bestille dødsattester her:
https://www.bdmhistoricalrecords.dia.govt.nz/Search/Search.aspx?Path=%2fqueryEntry.m%3ftype%3ddeaths

Jeg fandt både Carl Wilhelms og Maren.

Hilsen
John

lis teilmann

Nej det vidste jeg ikke ! Tak for tippet.
Mvh Lis.

Bente Aaris

Hvis han er Carl Wilhelm som er søn af Magnusine Berg - blev han konfirmeret i Vor Frelser
7.oktober 1849 - opslagnr:57 Vor Frelser 1841-1854.

Her fremkommer der at han er født på Stiftelsen (Fødselsstiftelsen) 27.december 1834 og døbt der 30. december 1834.

Han står på opslagnr:152 - Dåbsprotokollen Den Kgl. Fødselsstiftelse 1832-1839 - moderen har ingen oplysninger givet der.

Men du kan med barnets nummer 971 og moders nummer 968 være heldig at der findes oplysninger i de andre af fødselsstiftelsens protokoller på Rigsarkivet:

http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/fodselsstiftelsen_-_en_vejledning

Det er den vej de fleste må gå når et barn er født der!

Det kan ikke vides om det er ham - nej vel, men der findes ikke rigtig så mange Carl Wilhelm Berg født i København indenfor et givet tidspunkt, samt at jeg synes hans historie er lidt af en roman - blev gift med hende som plejede ham på slagmarken  ;)- løj sig yngre end han var ? - med rang af kaptajn? Hvor meget er rigtigt ? og hvor meget er en "Skrøne"?

Hvis det er ham født på Stiftelsen, vil han typisk også være indskrevet fra Fødselen af i Lægdsprotokollen (soldaterrullen) og du kan følge ham der, Lægdsrullen har et spec. nr. som jeg ikke husker, men det ved de på Rigsarkivet, han slap ikke udenom 1864 når han var født der, hvis han ellers var frisk og oppegående - find hans soldaternummer, Regimentet/Bataillonen han var i og dets Stambog hvilket Compagni efterflg. Compagniets Rapportbøger fra krigen (sluttede i 1864) i Rapportbøgerne vil der typisk stå: Daglige meldinger.

Her et eks.fra:
18. Bataillon 3. Compagni's Rapportbog 1864/1864 Løbe n. 43
Daglige meldinger Juni dato 30.: Menig 257 Rasmussen saaret (min Tipoldefar).

Efterflg. kunne vi finde ham i Syge protocol for Lazaretet Hvedholm 1864
18. Inf.Reg. 3. Comp menig 257 Jens Rasmussen indkommen den 29.juni Eft. (=eftermiddag).

Han blev såret på Als: Diagnose: Venstre fod 4 tæer defekt.

Efterflg. kunne vi flg. ham evakueret til København og i Københavns Garnisons Sygehus indlæggelsesbog og udskrivningsbog.

Han var desuden syg flere gange under krigens forløb - og vi har kunnet flg. ham i disse Rapportbøger.

Så hvis der er hold i at han var med i 1864 og ble såret og måtte ha forplejning, skulle du i teorien kunne finde ham.

Der findes Robert Lemmings opslagsværk: Sårede danske Soldater 1864 -
Heri står min tipoldefar karaktiseret "Let Saaret" tilset på Hvedholms Lazaret 2.juli.

Måske du burde begynde med at se efter ham der, den findes på Forsvarets bibliotek på Kastellet, jeg ved ikke om den findes andre steder!

Alt det andet må du på Rigsarkivet for at se!

I tilfælde det er ham lægger jeg med flg. oplysninger:

Moderen sad i Arresten i 1840 og havde med et barn på 11..mndr.:

Navn: Magnusine Berg   Alder: 32    Civilstand: Ugift

Kilde: FT-1840  Amt: København   Herred: København (Staden)   Sogn: Vester Kvarter   Stednavn: Hestemøllestræde
Matr.nr/adresse: Politiearresthuus   Husstands-/familienr: 130   Indtastningsnr: C9481   Løbenr.: 3404
Kommentarer: "Arrestanter i Politiearresten", erhverv ikke anført, medbringer barn (følgende løbenr.)

Magnusine Berg 32  Ugift   
Vilhelmine 11 maaneder  Ugift  hendes Barn


Jeg tror næsten hun også er med på Folketællingen her med børnene og fejltolket fornavn:

København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Klerkegade, Huuset nr. 428, Kvisten, 431 F5, FT-1840, C5130
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Magrethe Berg 32  Ugift  gaar paa Arbeide (og giør reent) og har Husleiehjelp af Fattigvæsenet 
Carl Vilhelm 5  Ugift  hendes Søn 
Vilhelmine 1  Ugift  hendes Datter 
Ane Christine Lund 59  Enke  gaar og vasker

endvidere kan det være Carl Wilhelm som kom på Sygestue på Alm. Hospital:

København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, Amaliegade 128, 2. Sal, Sygestue DD, 633, FT-1840, C4387
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Vilhelm Elias Mathiesen 22  Ugift  Arbeidskarl, Philisofgangen No. 247 
Christine Christensen 32  Ugift  Tjent, Vestergade No. 41 
Casper Friderich Fich 74  vides ei  Holmens Arbeidshus 
Christian Hansen Winsløv 75  Enkemand  Arbeidsmand, Politiarrestant 
Carl Wilhelm Bing 7  Ugift  Moderen anholdt i Politiarrest 
Hans Peter Fishmann 33  vides ei  Skomagersvend, Store Kongensgade No. 38 
Karen Helene Schrøder 23  Ugift  Gangkone

Må i så fald være fejlskrevet efternavn - der sad ingen Bing i Politiarresten 1840!

Måske han kom i pleje mens moderen sad i fængsel:

København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, , Store Kongensgade 232-233, 2, FT-1845, C3485
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Carl Didrik Capito 34  Ugift  Skoemagermester Kjøbenhavn
Frederik Wilhelm Maartensen 17  Ugift  hans Læredreng Kjøbenhavn
Carl Wilhelm 12    Pleiebarn Kjøbenhavn   
--------------------------------------------------------------------------------

Moderens sag må du også kunne finde - hvis du finder ud af at det er ham! 


Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Bente Aaris

Det er godt nok et paradoks en F.A. Capito står som ejer af Dronningensgade 244 i FT:1855,
hvor familien fremdeles bor på Matriklen - mener og tyder under anmærkninger at sønnen Carl Wilhelm Berg er i noget med Koffardifart (altså til søs) - kan ikke tyde det første ord

FT:1855 Dronningensgade opslagnr:145

Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

lis teilmann

Hej Bente !
Tak for din store indsats, jeg havde også fundet Magnusine i arrest med datteren Wilhelmine. Der er født yderligere to Carl Vilhelm Berg på fødselsstiftelsen, henholdsvis nr 156 og nr 234. Jeg har fået angivet hans fødselsdag til at være 2-12-1832, men det kan som så meget andet være " så vidt man ved". Jeg har lige igår forsøgt at bestille Robert Lemming Sårede danske soldater i 1864, men har ikke fundet den endnu på listen,( der skulle være et eksemplar på rigsarkivet) prøver igen i morgen, da jeg skal på arkivet torsdag i næste uge.
Jeg har også mine tvivl om rangen som kaptajn, det passer ikke rigtig ind, man starter jo nedefra vil jeg mene, men som jeg også skrev, bliver en god historie ofte meget bedre med årene. Han kan sagtens være søn af en vinhandler, uden at selvsamme havde noget med ham at gøre. Dengang pralede man nok ikke af sin herkomst, hvis den var lidt tvivlsom, så hellere pynte lidt på den, hvem skulle vide bedre i det fjerne.
Hans kone er tituleret gjordemoder og sygeplerske flere steder, så det synes at passe.

Deres vielse skulle være i 1869..så vidt man ved og datteren som ikke er født den 5. i 12., men derimod d. 12-5- 1870, har jeg jaget gennem 42 kirkebøger i København , uden held. Måske blev de gift og fik barn et helt andet sted..man kunne godt ønske, at dem der lige beder en se efter noget, kunne være lidt mere præcise i deres angivelser ikke.
Tak for hjælpen.
Mvh Lis.

lis teilmann

Nu har jeg været på arkivet og hverken fundet ham som kaptajn, måske det skal tages bogstaveligt og har noget med søfart i øvrigt at gøre ??
Ej heller under sårede soldater i 1864 af Robert Lemming.
Gode råd er dyre, det er en hård nød at knække.
Mvh Lis.