Hvad betyder "føer"???

Startet af Birthe Nørskov Bonde, 19 Okt 2012 - 17:43

Forrige emne - Næste emne

Birthe Nørskov Bonde


Om en tiptip-oldefar er skrevet et digt:

Christen Madsen køber stude
og heste sommetider
jeg synes du er bleven føer
men det forsvinder siden

Digtet er direkte afskrevet efter Langåbogen 1977 og relateres til Værum Sogn, skrevet ca 1850'erne.

Jeg må formode at "føer" er stavet korrekt - men hvad betyder det???

Mange hilsner

Birthe Bonde


Bonde - Galten Herred, Nørskov - Lysgaard Herred, Meinertsen - Holbæk Amt, Iversen - Djursland. Mortensen/Gregersen - Harre Herred, Sørensen - Galten Herred :)

John Lund Steffensen

Hej Birthe.
Prøv at se i ODS (Ordbog over det danske sprog, dette link:

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=f%C3%B8r&search=S%C3%B8g

Der er flere betydninger, men det kunne være denne betydning:
svær og fedladen af krop .

Venlig hilsen, John Steffensen
Med venlig hilsen: John Lund Steffensen

Inge Hedal

Hej Birgit
Det første ord, der falder mig ind, er "før" i betydningen svær, korpulent, se http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=f%C3%B8r
Det udtales med stød, så at det rimer på "mør" i fx "stegen er blevet mør", og det er nok grunden til, at man har valgt stavemåden føer.
Mvh. Inge

Birthe Nørskov Bonde

Tak John og Inge!!!

Så lærte jeg ny interessant hjemmeside at kende - ordnet.dk... :)

Den med svær ell. fedladen er måske ikke så umulig, eftersom han sad på en god og veldrevet gård ;)

Mange hilsner

Birthe
Bonde - Galten Herred, Nørskov - Lysgaard Herred, Meinertsen - Holbæk Amt, Iversen - Djursland. Mortensen/Gregersen - Harre Herred, Sørensen - Galten Herred :)