Gl. Kavalerivej, Kbh.??

Startet af Kåre Nielsen Abraham, 19 Okt 2012 - 12:02

Forrige emne - Næste emne

Kåre Nielsen Abraham

Ved denne dåb i 1939 i Kastelskirken i Kbh. er en af fadderne barnets morbror, konstruktør Dan Tersing.
Jeg læser hans adresse som "Gl. Kavalerivej 36".
Denne vej finder jeg bare ikke!
Så enten hedder den noget andet i dag el. også læser jeg forkert?
Mig bekendt var denne slægtning Københavner med stort K, så jeg er overbevist om, at der er tale om en gade i København.

Citadel-Kastels sogn, Sokkelund, Københavns amt 1930-1944, opslag 49, øverste (Erik Tersing)

mvh.
Kåre Nielsen Abraham

Eva V. Ersbøll

#1
Hej

Jeg læser også noget i retning af Gl. Kavalerivej.
Der har vist aldrig været en gade i København, der hed Gl. (eller Gammel) Kavalerivej, Kavalervej eller lign.

(har tjekket Landsarkivets liste over ændrede gadenavne samt bogen "Storbyens stednavne" (Gyldendal, 1999)

Kan det være en forvanskning af Gammel Kalkbrænderivej?
Eller måske alligevel slet ikke København?
Prøv en gammel vejviser (på Københavns Hovedbibliotek eller Stadsarkivet).

Venlig hilsen Eva

Kåre Nielsen Abraham

Tak for dit svar, Eva.
Der findes åbenbart kun én vej i landet, der hedder noget med Kavaleri; nemlig Kavalerivej i Randers - og det er helt sikkert ikke den vej han boede på.
Som du foreslår, tror jeg også lidt på den mulighed, at der skulle ha' stået Gl. Kalkbrænderivej.
Mvh
Kåre