Ane Michelsdatter f.2-4-1830 i Gelballe, Skanderup sogn, Ribe amt. Senere Koldin

Startet af sanne rasmussen, 18 Okt 2012 - 13:40

Forrige emne - Næste emne

sanne rasmussen

Hvad blev der af min ane Ane ;-)

Ane Michelsdatter f.2-4-1830 i Gelballe, Skanderup sogn, Ribe amt.
Ane bor som enke i Kolding og forsørger sig og sin datter med håndgerning.
De bor i 1870 i Skolegade nummer 348 på kvisten.
Jeg ved ikke hvor Ane opholder sig senere og hvor hun dør.

Ane   gifter sig d.19-6- 1857  i Kolding
med Iver Petersen f.10-9-1833 i Kolstrup, Stepping sogn, Haderslev Amt.Kolstrup by.  Han er smedesvend og dør kort inden sin datters fødsel.
Han dør d. 2-9-1858 og begraves 6-9-1858 i Kolding

De får en datter Iverdine Caroline Petersen f. 29-10-1858 og døbt 23-1-1859 i Kolding Sct. Nikolaj sogn.

Kan nogen hjælpe mig videre med hvad, der skete med Ane?

Mvh
Sanne Rasmussen

Mari-Ann Herløv

Hej Sanne.

Ane's datter Iverdine bliver konfirmeret 20/10-1872 i Sct. Nikolai, Kolding, opslag 128, nr 21..

På det tidspunkt var de begge stadig i Kolding.
Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv

sanne rasmussen

Hej Mari-Ann

Tak for dit svar.
Kender nogen til efter 1872?

Mvh
Sanne Rasmussen

Ingelise Modis

Hej.
Iverdine gifter sig  den 2.5.1882 med en smedesvend fra Fredericia, saa er hun maaske flyttet med.
Kolding Sct. Nicolai 1882-1891 opsl. 3
Venlig hilsen Ingelise født Bylov
Koldingenser med bopæl i D 21379 Scharnebeck (Lüneburg)Tyskland


http://www.hovawarte-von-almodis.de

sanne rasmussen

Hej Ingelise

Det er en mulighed, da hun var enebarn. Så jeg må i gang med kirkebøgerne fra Fredericia. Tak for dit råd.

Jeg forsøgte FT igen for Kolding 1880 og har måske fundet hende der. Her er en Ane Petersen f. Hansen i Skolegade 180 født i Skanderup sogn. Hun er 49 år og er syerske. Alder, profession, fødested og fornavn passer. Desuden var hun gift Petersen og hendes far hed Michel Hansen- så jeg tror det er hende. Det forvirrede mig, at der ikke var nævnt Michelsdatter eller Michelsen

Jeg forsøgte at kigge FT Kolding 1890, men der eksisterer Skolegade 180 ikke mere- er der nogen der ved om Skolegade fik nyt navn?

Mvh
Sanne Rasmussen

Ingelise Modis

Venlig hilsen Ingelise født Bylov
Koldingenser med bopæl i D 21379 Scharnebeck (Lüneburg)Tyskland


http://www.hovawarte-von-almodis.de

Mari-Ann Herløv

Hej Sanne...

Ingelise har ret i at Iverdine er flyttet med sin mand til Fredericia..

Fandt en datters dåb 1/10-1883 i Fredericia, Trinitatis, 1877-1885, opslag 185..
Her er Ane opført som Fadder: Enken Ane Petersen af Kolding..

(Så hun skulle på det tidspunkt stadig være i Kolding)
Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv

sanne rasmussen

Hej igen

Angående skolegade: Det var nummer 180 jeg ikke kunne finde i FT 1890. Der er nummer 178 og 182.

Anna Iverdine var min oldemor og jeg burde jo lige have tænkt på at hendes mormor kunne være fadder. Jeg har så haft travlt med at finde faddere til hendes 3 søskende født mellem 1885 og 1893, men her optræder Ane ikke.
Jeg har nu trævlet KB for Kolding igennem igen indtil 1916 og har søgt døde kvinder med efternavnet, Michelsen,Petersen og Hansen uden held. Den eneste Ane Michelsdatter jeg finder er i 1885 men ifølge KB er hun 81 år og ugift
Anes datter Iverdine Caroline og svigersøn Edvard Carl Simonsen flytter meget rundt mellem 1885 og 1900, da han er ansat ved Statsbanerne. De bor i Esbjerg i 1893, i Århus i 1885-1886 og er der også i 1898. Fra 1898 bor familien i Bramminge i Ribe amt. Ane bor ikke med familien ved FT i Bramminge i 1901 og 1906. Jeg har ikke fundet familien ved FT 1890
Jeg kan mærke at jeg går kold, hvis Ane flytter rundt med familien og jeg skal lede efter hende i alle de sogne især de mange sogne i Århus. Har nogen flere gode ideer ?

Mvh
Sanne Rasmussen

Ingelise Modis

Hej.
I FT 1890 finder du hende i Kolding Hospitalsgade opsl.21
I FT 1901 bor hun stadigväk i Hospitalsgade opsl.42
I FT 1906 samme adresse opsl.33
Venlig hilsen Ingelise født Bylov
Koldingenser med bopæl i D 21379 Scharnebeck (Lüneburg)Tyskland


http://www.hovawarte-von-almodis.de

sanne rasmussen

Hej Ingelise

Hvor er du bare en engel! Mange tak for dit svar. Det begrænser min søgen.

Mvh
Sanne Rasmussen

sanne rasmussen

Tak til jer der har hjulpet mig
Jeg har endelig fundet Ane Michelsdatters død i Kolding i 1917, Hvor hun boede på De Gamles Hjem.
Jeg har også lært at man skal være mere "openminded". Det begrænsede mig at jeg fik fokuseret for meget på efternavnet da jeg gennemgik FT i Kolding og at hun blev så gammel og overlevede både mon oldemor og tipoldemor. Sidegevinsten i min søgning var at jeg fandt en ukendt bror til min oldemor

Tak
Sanne Rasmussen