Termeri

[Therese Stamer Pedersen]

Hej
Jeg har søgt højt og lavt. Spurgt Dansk Sprognævn og meget andet.

I Svendborg har vi et område kaldet Christiansminde.
En tid i begyndelsen af 1800 tallet blev det eftersigende kaldt "Termeriet"
Forklaringen skulle være, at soldaterne fra Frankrig og Spanien badede i kilderne derude.
Kilderne var ikke varme og terrænet meget vildsomt. Hvad skulle de dog derude?

Et andet sted nævnes, at "Noget værre termeri" kunne være et forstudtryk for kratbevokset terræn.
Jeg kan ikke få det verificeret.
Findes der eksperter i dette forum, der kan hjælpe?

Med venlig hilsen
Therese Stamer

[Knud Madsen]

Hej

Ugeavisen Svendborg bragte 21.12.2011 en artikel af Bjarne Bekker, hvori bl.a. står:

"Det var her, Henrik Cavling fandt ud af at kilderne i Termeriet gav vi svendborgensere vores umådelige skønhed, og det er ingen avisand..! Men skinbarlig sandhed, som jeg har dokumenteret i min bog "Svendborg Historier".

Noget tyder altså på, at du kan finde oplysninger i denne bog:

46.4 Svendborg
Bekker, Bjarne: Svendborg historier, 2009, 183 s.

Men den kender du måske?

V.h. Knud Madsen

[Hans Poulsen]

Hej Therese

Knud har allerede givet dig fin besked.

Google: "Termeriet, Svendborg" giver mange hits, blandt andet dette link - sæt søgeren på:

http://www.historie.sydfyn.dk/steder/svendborg5.htm

Venlig hilsen
Hans

PS Kommer du til Svendborg, bør du tage færgen HELGE nede fra havnen - 10 minutters gang fra Strøget - ud til Christiansminde og nyde de lækkerier, der serveres dér, men hold dig langt, langt borte, hvis du den dag er på afmagringskur. Æblekagen og lagkagen dér er sundhedsfarlig himmelsk.

[Therese Stamer Pedersen]

Hej
Tak for svar.
Ja. jeg kender de omtalte artikler.
Mit spørgsmål er rent sprogligt:

Findes ordet"Termeri" i forstsproget med betydningen "kratbevokset terræn"?
Kan det slås op?

Med venlig hilsen
Therese Stamer

[Thestrup-Bjørn]

Terme, en. flt. -r ell. (m. lat. form) thermae(Meyer.1(1837)). (fra lat. thermae, flt., offentlig varmtvandsbadeanstalt; af gr. thermós, varm)
mineralsk varmtvandskilde; badeanlæg; især i flt. JBaden.​FrO.II.117. salt- og radiumholdige Thermer med Bad og Kurhus. Sal.2XXVI.477. Der (: i en luksusliner) er Tennissale og Thermer, hvor fede Millioneuser kæmper en vild Kamp forat (sic) komme til at ligne Pigerne af Tredjestand. HSeedorf.​TT.34.  spec. om offentlig badeanstalt i oldtidens Rom. Meyer.1(1837).573. Sal.2XXIII.253. Terme i Pompeji. smst.​II.488(billedtekst).

Fundet her - http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Terme&query=term


Af substantivet Terme har man vel så lokalt og mere fordansket kaldt stedet for Termeriet.

--------------

Glemte lige.
Ang. betydningen varme, så har du jo ordet i termometer, termostat, termokande m.m.

Jeg tror absolut ikke, at du skal tænke på noget som helst krat, eller kratbevokset terræn.

[Therese Stamer Pedersen]

Hej
Ja, jeg er enig i terme som udtryk for bade, og varme bade.
Men der har bestemt ikke været varme kilder ude i skoven.
Det bliver nok svært at finde det rette svar.
Tak for indsatsen
Venligst
Therese Stamer

[Thestrup-Bjørn]

Jeg tror nu godt, at du kan stole på den tolkning, jeg har fundet.

Der står jo også, at Terme betyder badeanlæg - uden angivelse af, at et sådant nødvendigvis har været med varmt vand.


---------

.....ved samme leglighed fik man alligevel lov at benytte navnet Christiansminde, nemlig på skoven og området ved Svendborgsund, som før 1829 kaldtes Termeriet. Formedentlig kommer navnet af det gamle Rom, hvor termer var bedeanstalter med tilhørende sportsanlæg.

Med lidt trykfejl – men her ses det http://sights.dk/dk8x6/rotte.asp

--------------------------

Forøvrigt kunne man opvarme vand i såkaldt badeovne:

Bade-ovn, en. ovn, som er indrettet til at opvarme vand til badning. OpfB.1VIII.649.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=badeovn

- så en helt kold fornøjelse har det da nok ikke været.

[Jørgen Sørensen]

Hej

Der er masser af byer i Italien med kurbade der har "terme" i bynavnet.

Er enig i, at "Terme" skal opfattes som et "bad".

Jørgen

[Therese Stamer Pedersen]

Hej
Hermed er alle muligheder vist udtømt. DIS. Biblioteksvagten. Dansk Sprognævn og diverse opslagsbøger.
Tak for jeres deltagelse.
Inger ser ud til at kende udtrykket "noget værre termeri", for noget kratbevokset terræn.
Det havde ellers passet rigtig godt på området omkring 1800 - tallet.
MvH
Therese Stamer

[Thestrup-Bjørn]

Nå - det stod sørme ikke helt klart, at det (kun) drejer som udtrykket: "noget værre termeri".

I hvilken forbindelse (OG HVOR) har du fundet det?

Indsæt, et link please!

[Therese Stamer Pedersen]

Hej Thestrup - Bjørn
Det kan være svært at formulere sig klart nok.

Min kilde er museuminspektør Johannes Olsen, Svendborg, der i sin bog om Svendborgs historie (1919) skriver at udtrykket "termeri" kunne måske have noget at gøre med kilder og bade. Fortællingen går på, at under Napoleonskrigene boede både franske og spanske soldater i byen. De skulle så været taget ud i det vildsomme terræn i det senere Christiansminde og have taget bad??????????
Jeg har bare så svært ved at forestille mig det. Så renlige var de soldater vel heller ikke, og de var i forvejen indkvarteret hos byens borgere, hvor de vel kunne blive vasket.
         Johannes Olsen skriver dernæst, at han har ladet sig fortælle, at der er et gammelt forstudtryk "termeri" der skulle betyde "kratbevokset terrain". Han ved dog ikke, om det er sandt.
   Det ved jeg heller ikke, så derfor har jeg søgt vidt og bredt. Senest Skovhistorie.dk. Har heller ikke de et bud, smider jeg håndklædet i ringen. Jeg har været hos Dansk Sprognævn. Bib lioteksvagen. Landbohøjskolen og mange bøger.
Jeg synes bare, at det ville dejligt at kunne give den rigtige begrundelse i museet årskrift for 2013.
Tak for din og andres interesse
Venlig hilsen
Theres Stamer

[Knud Madsen]

Hej

Den 8.9.1968 bragte Fyns Tidende en artikel af Karsten Lindhardt: Spaniolerne i Svendborg i 1808.

Måske er her noget at hente?

V.h. Knud Madsen

[Therese Stamer Pedersen]

Hej
Der er rigtig meget morsom læsning at hente ved at søge på spaniolerne.
Og meget lærte danskerne af dem. Og meget forundredes de såre over.
Endnu er det dog ikke lykkedes at finde noget om badevaner. Men måske en dag.
Tak for tippet.
Venlig hilsen
Therese

[Thestrup-Bjørn]

Ja - og måske lærte vi også at bade noget mere, end man gjorde omkring år 1800.

Der må være masser af litteratur (på biblioteket) om kildevæld, helligkilder, kildemarked, badeanlæg, badeanstalter, bademestre m.m.
- og ikke mindst om hygiejnen dengang.